} Solen ● Saturn {

[ Solen i 7° Skorpionen i kvadrat til Saturn i 7° Vandbæreren, 30. Oktober kl. 11.53 ]

• I formiddags mødte Solen Saturn i et hårdt, friktionsskabende kvadrataspekt fra Skorpionens dybfølte, stille, mørke vande.

• Når vores Væsenskerne (Solen) møder livets brutale realiteter (Saturn) i et aspekt, der kalder på ansvar, handling & alvor, kan det hele godt føles en kende tungt.

• Måske dæmrer det for os; ting vi tidligere ikke anså for væsentlige eller vigtige fremstår nu med deres fulde alvor. Vi kan få lyst til at drømme os bort, glemme virkeligheden eller blot gå tidligt i seng. Dette er dog ikke en anbefalelsesværdig løsning, da Saturns ansvar ikke forsvinder af at vi dukker os for de (måske nedbøjende) realiteter. Tager man i stedet ansvaret på sig & ser de dybe, indre landskaber i øjnene & kan man stå ansigt til ansigt med sine egne skygger, ja, så er der mulighed for et stort vokseværk.

• & tør man det, er der meget at vinde. Selvtilfredshed, anerkendelse, ros, selvtillid & en moden tiltro til egne evner. Og det er jo i bund & grund også det Saturn ønsker for os; at vi kan mestre materien & forme den i vores billede.

• Allerede fra d. 22. oktober bevægede Solen sig ind i Saturn-kvadratet, der presser os en del på selvbillede & identitet de kommende dage. Vi vil føle os udfordret eller testet på måder, der måske kan virke umulige at overkomme, & derfor er denne transit også kendt for at bringe pessimisme & depressionsfølelser. Vi kan føle os tynget af restriktioner eller forpligtelser, som der kun er én vej ud af — & det er igennem, siger Saturn. Vi må behovsudsætte & lade vores forfængelighed & egobekræftelse træde i baggrunden, for vi har et arbejde, der skal gøres! Så hvor er vi nødt til at skippe den forkælede attitude & træde i karakter for at møde det voksne ansvar, der kalder på os? Vi må beslutte os for, hvad det er vi vil- & handle med integritet derefter.

• Dette planetmøde i det hårde, aktiverende & insisterende kvadrataspekt (alle de røde streger i horoskopet på billedet), der adskiller planeter med 90°, viser os, at der i dag ikke er nogen vej uden om! Vi forholde os til de konfliktende forhold i vores liv.

• Vi bliver med andre ord bedt om, med voksen ansvarlighed, at forholde os til vores eget individuelle væsen, for med fornuft & aktiv bevidsthed, at vælge en fremsynet, næstekærlig & ansvarsfuld livsform — fremadrettet! Vi tager fremtidsvisionerne & det forkromede overblik på os med Saturn i Vandbæreren & forholder os til, hvad der nu må forvandles & transformeres på det følelsesmæssige plan, især det ubevidste, hvor vi kan have en tendens til at sidde fast, være forhippede på nogle specielle principper eller tilgange med Solen i Skorpionen.

• Dagens aspekt imellem Solen & Saturn kan derfor føles en kende tungt & alvorligt. Nogle kan opleve det som en test (selvom det reelt ikke er det, der sker), at det er urealistisk at nå vores mål — eller at vores forpligtelser & ansvarsopgaver, vokser os over ører & evner. Vi kan føle os nedslåede, deprime eller i værste fald opleve alt som uoverkommeligt eller håbløst. Det er dog vigtigt, at vi møder ansvaret med åben pande & ikke dukker os eller flygter fra det — for realiteterne vil indhente os før eller siden, så vi kan ligeså godt smøge ærmerne op nu.

• Dette er bagsiden af Saturns pragmatiske & strenge knokle-energi; opgaverne eller udsigterne kan virke ørkesløse — men heldigvis er dette blot et perspektiv, som vi kan vende. Saturn ønsker, at vi mestrer materien; at vi ikke dumdristigt kaster os ud i urealistiske & vidtløftige planer. Han ønsker, at vi tager højde for livet, tiden, de fysiske begrænsninger & anvender alle disse dogmer dygtigt i samspil & skaber storslåede resultater med vores akkumulerede, solide erfaring. Vores besættelser & stædige tilgang sandheder må træde en smule i baggrunden denne første uge af Skorpionens sæson (eller fokuseres ud i en dyb, uundgåelig forvandling) & Skorpionens frygt & kontrolbehov må kanaliseres ud i aktiv proces & transformationsvillighed. Det lyder måske lidt kedeligt (eller ubehageligt & det vil det givet vis også være for nogle), men vi vil også høste frugten (& for alvor kunne nyde den) senere. & dette vil bestemt være at foretrække fremfor at ignorere realiteterne i dag, ignorere frygten & forsvinde ud i en hedonistisk eskapisme — for dette vil på sigt koste os dyrt på sigt.

• Men virker Vandbærerens store perspektiv & fremtiden for uoverskuelig i dag, kan Skorpionens relationelle tilgange blive vores redning på en anden måde! Saturn ved, vi selv bygger vores verden(er) med knofedt, slid, møje & ambition & Skorpionen forstår sig på at gå i dybden, undersøge det bagvedliggende & skjulte. Begge energier er arbejdsomme & frygter hverken smerteligt arbejde, der kræver knofedt, udholdenhed & fokus. Så gør tingene enkle & fokuser kun på opgaven lige foran dig; det store billede skal nok følge! Aspektet vil følge os frem til 7. november, så disse dage kan godt kalde til kontant på realiteterne & jordforbindelsen.

..
..
Billedet er af Gerrit Dou, 1613-1675) & hedder “Astronomer by Candlelight”, ca. 1665.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0