} Mars ● Jupiter {
[ Mars i 22° i Vægten i trigon til Jupiter i 22° i Vandbæreren, 19. oktober kl. 04.36 ] • Når handlekraften, begæret, utilfredshedens planet Mars, der også viser os, hvilken måde vi handler, virker & arbejder i verden på, mødes med visdommen, glæden, humoren & forståelsens planet i et opløftende, gnidningsfrit trigon aspekt er der lagt op til fri leg, meget aktivitet & speederen helt i bund — med mindre det kammer over i gedigen dovenskab, hvilket især kan være tilfældet hvis Mars befinder sig i Tyren eller Vægten, hvor han står nu. • Når Mars & Jupiter mødes i denne transit højner det vores begær på alle planer. Vi har mere lyst til sex, at lege, konkurrere, at nå vores håndgribelige mål, agere, træne & bruge vores kroppe. Vi vil gerne bruge al den handlings-energi Mars aktiverer & som Jupiter forstørrer med sin ekspansionskraft & optimisme. Jupiters iboende held vil have en yderst gavnlig effekt på alt vi giver os i kast med nu, & stort set alle handlinger eller projekter initieret under denne transit vil med al sandsynlighed ende med succes. Om det så er inde for konkurrence, krigsførelse, sport, seksuelle udskejelser, forretningsanliggender eller andet, der handler om fart, bevægelse, gevinst, sejr & aktivitet. • Held, vind i sejlene & overdrevent heldige sammentræf er også oftest afledt af denne planetforbindelse. Livslyst & livsglæde vil typisk også boble af os med mindre andre tungere & mere dominerende aspekter overskriver denne lette & legende energi. Aspektet har en tendens […]