[ 22. november kl. 03.33 — 21. december kl. 16.59 ] • Hold nu op! Vi er godt nok fløjet hovedkuls ind i Skyttens højhastige, ekspansive, livsglade & tumultariske sæson. Andre der har følelsen af, at der bare sker SÅ meget? Selvom dagene ikke nødvendigvis forsvinder, så er der bare SÅ mange ting, der skal gøres på samme tid, kan det føles som, & som vi skal forholde os til. Det skyldes selvfølgelig, at vi kollektivt løfter vores blik mod himlen, visionerne & idealerne med Skyttens bevægelige ildenergi & dermed slipper Skorpionens faste, dybdeborende, hypnotiske, røntgenblik & det hyperfokus hvormed vi den seneste tid har dissekeret alt fra vores eget indre liv — til et bestemt projekt eller mysterie med mikroskop, som vi har undersøgt & bearbejdet helt ned i mindste detalje. Nu løfter vi altså blikket mod de højere mål, sætter dem & går benhårdt efter, med præcision, at møde dem, som bueskyttens velplacerede pil! Skyttens energi handler om de højere fællesmenneskelige idealer, retfærdighed & den eksistensens sandhed. Universets fraktale struktur, hvor alts enhed indeholdes i hvert eneste lille sandkorn. Skyttens sæson er de smukke solop- & nedganges & den, der giver os følelsen af, blot at være en sjæl på nysgerrig vandring igennem mange liv, der hver dag glædes & begejstres af livets forunderlighed. Her er vi ét med eksistensen & finder os tilpas i de store filosofier & religioners selskab, mens vi stræber efter idealerne, som var de de stjernebilleder, som vi pejler & indretter vores livs […]