} Skorpionens • Sæson {

[ Solen i transit: 23. oktober kl. 18.08 — 22. november kl. 14.50 ]
• I aften omkring solnedgangstid skifter Solen tegn & bevæger sig dermed ind i Skorpionens dybe, mørke & intense rige. Her vil den transitte igennem tegnets 30° de kommende 4 uger & velsigne os med sin livskraftige energi, nu farvet af Dyrekredsens 8. tegn. Når det sker skinner Solen (vores bevidsthed & vores væsenskerne) sit lys helt ned i underverdenen & vores underbevidsthed & illuminerer hidtidig glemte & fortrængte skygger — både på det personlige & kollektive plan.
• Når Solen står i et tegn, farver tegnet hele den kollektive energi & bliver dermed den underliggende strømning. Og når Solen står i Skorpionen kanaliseres alt ud igennem denne penetrerende, sandhedssøgende & forvandlende energi. Skorpionens dybdeborende fokus besøger os hvert år i oktober//november & tilbyder os år efter år en forvandling af vores indre, såvel som efterårets ydre landskaber.
• Her bliver vi bedt om at grave vores inderste, dybeste & måske mest smertefulde følelser eller oplevelser frem af vores sinds mørke kroge, mens træerne trækker deres egen saft & kraft tilbage til sin livskraftige inderste årer & lader bladene falde gule & gyldne på de kolde jorder. Denne proces initierer formuldningen & viser os, at alle slags efterladenskaber kan genanvendes & at råd, opløsning & nedbrydning altid er forudsætningen for den nye friske spire, vi ser vende tilbage hvert forår.
• Under denne energi bliver vi altså bedt om at undersøge vores egen psyke, udforske det skjulte & ukendte. Afdække de mørkeste vådområder af vores liv & forvandle vores hjertes skygger. Skorpionen er altid på jagt efter hemmeligheder, den kan inspicere, efterforske & afsløre; derfor har den iboende sandhed også en tendens til spire frem i lyset under Skorpionens dunkle sæson.
• Det er nu tid til at påtage sig ansvaret for de forpligtelser & aftaler vi initierede under Vægtens sæson & cementere dem i de dybe følelsers land. Så hvilke vigtige overvejelser har du brygget på de seneste uger & hvilke vigtige samtaler & udvekslinger har dine tanker afledt? Er du kommet frem til en konklusion? Hvis ikke, er det tid til at gå i dybden nu & skabe klarhed omkring usikkerhederne — især hvad angår (bindende) aftaler, forventninger & pengesager.
• Vægtens flirtende, lidt uforpligtende samvær forvandles nu til et mere dedikeret nærvær — hvad end det drejer sig om et commitment til os selv, en sag, et projekt eller et andet menneske, bliver vi de kommende uger bedt om at investere enten tid, energi, fysiske eller økonomiske ressourcer i projektet & det kommer selvfølgelig ikke uden en hvis portion strabads eller smerte, som kræver følelsesmæssige modenhed af os at få styr på — eller en opgradering af selv samme. Skorpionens mål er psykisk, ressource- & følelsesmæssig sikkerhed i alle henseender — & rå, upoleret & ærlig sårbarhed er en forudsætning for, at vi kan nå de dybder, der nu kræves af os.
• Under denne dybe introspektionsfase vi bevidner med Solen i Skorpionen under halvdelen af formørkelsessæsonen, støtter Mars, Skorpionens kaldæiske hersker, op omkring. Hans besøg i tegnet samtidig med Solen fungerer som en slags forstærkelse af formørkelsessæsonen, der allerede er over os & som byder Skorpionsæsonens transformationens potentiale dybt velkommen. Dette ret kraftige energiskifte kalder os kollektivt igennem et hamskifte, hvor vi smider de gamle skæl & fjerpragter for med fornyede energier at træde genfødte ind i skyggernes rige, hvor vi med glæde kan fejre forbindelsen mellem liv & død & de to verdener om en lille uges tid under Samhain // Allehelgensaften.
• Den kommende måned kalder altså på dybde, transformation & skyggearbejde. Her bliver vi bedt om at integrere tidligere læringer & erfaringer. Skorpionen hersker over liv, død & genfødsel, & derfor er et oplagt spørgsmål at begynde denne sæson med: Hvem har vi været hidtil & hvad har forvandlet os fra 2020 & frem til nu? Hvilke tidligere versioner af os selv er vi klar til at slippe & lade dø, så nye sider kan vokse frem af de gamle lag & masker?
• Skorpionen er et af de tegn, der er associeret med flere forskellige dyr, alt efter hvilket bevidsthedstrin, den befinder sig på: Skorpionen, slangen, ørnen & føniksen, der rejser sig fra sin egen aske. Denne sæson tilbyder os hvert år at komme et skridt nærmere vores sjæles alkymi ved at skælle alle de unødige, forstillede, stivnede lag af, for kun at lade den grønne, friske, livskraftige kerne tilbage. Ligesom føniksen kan vi under denne energi opleve en genfødsel af vores inderste livskraft, en forvandling af vores indre, samt metamorfose af tidligere oplevelser, situationer, stemninger & de energier vi har haft med os — men kun hvis vi selv overgiver os til denne proces.
• Skorpionen er nemlig den underfundige kombination af dynamikken fast (som i fikseret eller præserverende) & elementet vand/følelse, der i princippet er strømmende, foranderlig & i bevægelse. Denne oxymoron (indbyggede modstrid) viser os noget omkring Skorpionens besynderlige karakter. Det eneste tidspunkt vand er fast — og ude af stand til at bevæge sig væk — er når det er frosset til is. Måske også derfor Skorpionen på afstand kan opleves så kold & hård? Imidlertid mimer det en iboende udfordring for tegnet: Skorpionen ønsker forvandling; at vi flytter os, ændrer perspektiv & skræller unødige overflader & lag af. Men samtidig frygter den (umodne Skorpion) bevægelsen & holder gerne fast i gammel smerte, forældede synspunkter & værdier, fordi det er mere trygt, end at kaste sig ud i det uvisse & flå komfortzonen op.
• Derfor bevæger vi os KUN fremad under Skorpionens sæson, hvis vi aktivt beslutter os for det & kan mønstre den rette mængde mod & modenhed. Denne måned kræver altså en hvis offervillighed af os & en lyst til at grave dybt; splitte ad & dissekere med vores røntgensyn, hvis vi skal bryde fri af vores underbevidstheds selvbeskyttende & ubevidste mekanismer. Skorpionen ved, at vaner, overbevisninger & følelsesmæssige mønstre kan ligge meget dybt i os (på rygraden) & kræve en hvis blindhed eller undvigende adfærd, vi måske ikke først er bevidst om. Har vi modstand på at *se* os selv, kan denne proces opleves voldsom, brutal & ryste vores grundvold & verdensbillede.
• Accepterer vi, at denne tid er det ukendtes & uafprøvedes fødsel, & tør vi undlade at gribe efter det velkendte & sikre, vil resultatet være en rig & vidtrækkende udvikling. Skorpionen opfordrer os til at søge tryghed i indre, faste holdepunkter & troen på til at vi kan håndtere, hvad end vi bliver budt i den ydre verden — & intet andet, da den ved, at livet er én lang strøm af impermanens. Nu skal vi forankre os i os selv & vores egen indre Jordforbindelse (som Fuldmånen/Måneformørkelsen i Tyren på lørdag (d. 28) vil hjælpe os med) & eksistensens dybeste & mest opklarende sandheder.
• Vi kan ikke kontrollere livet, hvor meget vi end ønsker — & dets formål vil for langt de fleste ligge hen i det uvisses gyldne tåger det meste af vore liv. Lige så brutalt, voldsomt, drabeligt & forfærdeligt livet kan være, ligeså indtagende, smukt, frugtbart & fantastisk kan det også være. Alt i tilværelsen rummer livets dybeste hemmelighed & uendelige skaberkraft — & alle kan høste, tappe ind i, mestre & anvende denne livsenergi, hvis de tør at tillade sig selv at mærke deres egen indre kilde. I det lys er alle skabninger lige & dermed også lige ansvarlige for deres liv & dets udfoldelse. Vi har derfor hverken ret til at dominere, udbytte eller misbruge disse væsner, ligeså lidt som vi har ret til at hjælpe (kontrollere), påvirke eller forme dem i vores billede; kun hvis vi kaldes til dåd, må vi bruge Skorpionens esoteriske kræfter til at at skille sandt fra falsk/ ret fra uret — men vi skal inviteres først. Vi kan med andre ord ikke tvinge andre mennesker til dét, vi selv finder det højeste gode. Vi må anvende de erfaringer vi gjorde i Vægtens upartiske & nuancerede tegn til at anerkende alles lighed & ret til deres egen oplevelse. Men vi kan ytre vores egen opfattelse i håb om at inspirere — og det hjælper Merkur (også just i Skorpionen) os med; at tale vores sandhed til gavn & inspiration for alle. Og her er det essentielt at huske, at vi Alle er skabt i den guddommelige skaberkrafts ypperligste afbildning. Den eneste sandhed vi kan være fuldstændig sikre på er, at intet i livet er evigt & at alt er i bevægelse — ligegyldigt hvor meget vi som mennesker ellers prøver at fastholde ting, mennesker, steder & situationer, som vi elsker.
• Og med begge Skorpionens herskerplaneter (Mars & Pluto) aktive i denne Sæson; Mars i selve tegnet & Pluto i kvadrat (først til Mars selv & siden Merkur & Solen), åbner denne sæson sig altså med en kraftig, skabende eller destruktiv energi (alt efter hvordan man vælger at kanalisere den ud). Og med Mars i sit natteherskede tegn, vil han støtte os i at virkeliggøre vores visioner, drømme & dybere ønsker med strategisk finesse, stamina & knivskarp timing. Vi vil være nødt til at løsrive os fra indre modstand & ydre forhindringer, men ud af stagnationen skal vi nok komme. Med årets Nymåne i Skorpionen d. 13, der vil hjælpe os med at tage hul på temaerne for 2024 igennem en dybdeborende fremtidsorienteret energi, som en opfølgelse på formørkelsessæsons anden kulmination med Fuldmåne/Måneformørkelsen i Tyren, der binder en endelig knude på det seneste 1,5 års tematik med Måneknuderne på Tyren & Skorpionens ressource-akse, der virkelig har vendt op & ned på alt. Det bliver en spændende, intens & ikke mindst dybt transformerende sæson!
..
..
Billedet er af Bartolomeo Caporali & hedder “Pala di Monteluce”, 1477-1479.

Granatæblet er det smukkeste billede på den transformation vi gennemgår i Vinteren; selvom vores hud bliver tynd, tør, rød & læderagtigt, ser vi stadig den saftige, røde, blødende kerne, slår vi hul på den starte gul-rødligeskal. Mens naturen er stum & hviler sig fra sommerens bugnende sæson, modner granatæblet sig stille & gør sig klar til vinteren. Plinius den ældre (23-79 e.Kr.) anså granatæblet for et universelt middel, såvel som andre vigtige læger fra oldtiden og middelalderen, blandt dem Hippokrates i Grækenland, Galeno i Rom samt den persiske Avicenna.
Samtidig forvandler granatæblets evne til at ‘søge ly’ det til et symbol på tro & frugtbar kærlighed; et billede på intensiteten af forholdet samt på den elskedes skønhed. Det er nok ikke et tilfælde at den gamle græske myte om Persephones (Kora) bortførelse igangsættes af et granatæble som Hades (Pluto) forærer hende — & da et af granatæblets frø sætter sig fast i hendes ene tand bliver hun dødelig & kan derfor tilbringe sit liv med ham i underverdenen, til trods for at hun egentlig er en gudinde. Hendes mor, Demeter,’s sorg over bortførelsen skaber årstiderne, da hun lægger verden øde med vinteren så længe hendes datter befinder sig i dødsriget. Det er kun når hun på Zeus’ påbud opholder sig på Olympen at alt spirer frem & sprudler af frugtbarehed under foråret & sommeren. Når træerne taber deres blade er det med bedrøveligheden i deres hjerter om at Persephone skal tilbringe to sæsoner i dødsriget.
Hos Cantico dei Cantici står der faktisk: “som et granatæbles pigge, er dit tempel bag dit slør”.