} Septembers • Transitter {

• September er i år en måned, der bærer præg af & forstærker hele 2022’s 6’er energi, da 9+2+0+2+2=15, der reduceres til 6. Venus’ blide, omsorgsfulde, familieorienterede modtager-energi, kalder os ind i kærlighed, overflod & rigdom. Rigdom skal her ses som et åbent begreb, der ikke kun betegner fysiske eller materielle ressourcer, men også som muligheden for et rigt indre liv, fantasifuldhed, kreativitet, tiltro & tillid til livet, os selv & vores omgivelser. Rigdom som en følelse af højt selvværd & en kærlig iboende værdighed, der ikke er til forhandling. 6-tallet forbindes også med moderen, der “ud af ingenting”, kan skabe, nære & bære livet i sit skød (den lille bolle), der på sin vis repræsenterer hele universets iboende skaberkraft (nullet, cirklen & den evige gentagelse) — livsenergiens fantastiske overflod. Vi bliver altså opmuntret til at mærke ind i vores egen-værdi & reflektere over, hvad vi har at tilbyde verden — men også hvad vi inderst inde drømmer om at modtage. Men da denne måned hvert år er en 9’er måned, kan vi også opleve en slags modsatrettet energi; nemlig en afsked & en modenhed, som kræver af os at vi bliver voksne. Det kan den gøre ved at pege ind alle de steder, hvor 6’er energiens positive sider ikke møder os. Der hvor vi føler os ensomme, isolerede, afviste, alene, uønskede, usikre, mm. Vi får ikke vist disse sider som en *sandheden om os*, tværtimod er den en guide til at vise os kontrasten imellem vores ønsker & der hvor vi står *lige nu* som vi har evnerne (9), magten (15), modet & ressourcerne (6) til at ændre på.

• 15/6 er et af de mest okkulte tal, der findes i numerologien. Det indeholder manifestation (1) & evnen til at formidle denne (5), der leder ud i dyb kærlighed, sanselighed & nydelse i Venus tal: 6. 15 besidder en esoterisk, nydelsesfuld, indsigtsrig, kunstnerisk, æstetisk & erotisk kraft. Et tal, der lyser med klarhed & indsigt ind i mørket. Jeg tænker altid denne vibration lidt som Venus i Skorpionens magtfulde, dybdeborende & transformerende energi. Skyggesiderne af 15/6 er kontrolbehov, at være manipulerende, bruge “kvindelist”, at spille på sin seksualitet/bruge sex som et våben, humørsvingninger, jalousi & andre ubevidste manifestationer (1) af egoet/sindet (5). Men det kan også aktivere illusioner om os selv & vores motiver, samt ubearbejdede følelser. Man kan tilføje, at for at blive nogle *hele* mystikere (& beherske alkymistens kunst) er vi nødt til at integrere vores skygger & forædle alle vores lavere sider/følelser fra jern & bly til guld. Man kan sige, at det er i dette tal (& med djævelen, dens korrespondent i Tarotten; slangen i edens have) at vi mister uskylden, bliver bevidste & derfra kan skabe vores eget liv, i oplyst bevidsthed & i vores eget (& ikke i Guds) billede.

• Dertil er planeten som 6tallet vibrerer sammen med, Venus, just gået ind i høstsæsonens tegn. Mars befinder sig i år i Tvillingen & vil næsten hele sæsonen danne kvadrat til Venus & Solen i Jomfruen. Det vil udfordre os en del på vores selvværd, selvtillid & selvkærlighed, fordi vores lidt forvirrede arbejdsomhed vil have svært ved at leve op til vores idealiserede standarter. Jomfruen søger naturlig, rytmisk & logistisk perfektion — & hvis de indre processer halter bagefter eller lign kan de ønskede resultater udeblive — her giver det mening at bemærke 15/6 vibrationen & se, hvor man kan anvende den til at skinne ind i (sit eget indre) mørke.

• Med Jomfruens behov for struktur, orden, tilregnelighed, faste & rene rammer & linjer kan vi dog også opleve måneden som særligt kritisk & fokuseret på at evaluere & gøre status over året. Det er en meget almindelig energi på denne årstid, da september jo er en 9’er måned, der handler om fuldbyrdelse, aktivt & modent lederskab, afslutninger af cyklusser & afvikling.

• Det bliver altså en spændende måned med meget fokus på den mentale energi med både Mars i Tvillingen, Merkur, Venus & Solen i hhv både Jomfruen & Vægten; første halvdel har vi fokus på det stringente, ordentlige & ordnede med Jomfruens skarpe detaljeforståelse & sluttelig bevæger vi os over i en blødere luftig energi med tid til at reflektere over vores måder at formidle & skabe på, hvor det virkelig vil give mening at tillade vores kreative fornemmelser at løbe nye veje. Både Jomfruen & Vægten stræber efter det perfekte. Hos Jomfruen kommer det til udtryk igennem den jordiske energi — en naturlig, cyklisk skønhed & finesse, praktikaliteter, der flasker sig & ordnede forhold. Hos Vægten ser vi perfektion på tankens plan, her strømmer idealet os i møde med skønne, strømlinede overflader & harmoniske relationer — en idéel verdensorden, der synes behageligt & perfekt så langt øjet rækker.

1. Venus 24°♌ 🔺️ Eris 24°♈ kl. 02.38
— Mars 6°♊ ✴ Jupiter Rx 6°♈ kl. 13.51
2. Venus 26°♌ kvinkuns Pluto Rx 26°♑ kl. 08.33
3. Merkur 6°♎ opposition Jupiter 6°♈ kl.03.49
— 1. kvartal Måne 🌓 11°♐ kl. 20.07
4. Mars går ind i sin pre-skyggefase 8°8’♊ kl. 00.04
— Ceres 18°♌ 🔶️ Uranus Rx 18°♉ kl. 01.46
5. Venus skifter tegn 0°♍ kl. 05.55
6.
7. Ceres 20°♌ opposition Saturn Rx 20°♒ kl. 03.09
8.
9.
10. Venus 6°♍ kvinkuns Jupiter Rx 6°♈ kl. 00.06
Merkur går retrograd 8°♎ kl. 04.32
Fuldmåne 🌕 17°♓ kl. 11.58
— Månen 🔵 Neptun 24°♓ 22.55
11. Solen 18°♍ 🔺️ Uranus Rx 18°♉ kl. 15.08
12. Solen 19°♍ kvinkuns Saturn Rx 19°♒ kl. 18.08
13.
14.
15. Ceres 24°♌ kvinkuns Neptun Rx 24°♓ kl. 19.38
16. Venus 14°♍ 🔶️ Mars 14°♊ kl. 20.48
17. Solen 24°♍ opposition Neptun Rx 24°♓ kl. 00.20
— Ceres 24°♌ 🔺️ Eris 24°♈ kl. 09.43
— Solen 24°♍ kvinkuns Eris 24°♈ kl. 18.13
— 3. kvartal Måne 🌗 24°♊ kl. 23.52

18.
19. Merkur Rx 4°♎ opposition Jupiter Rx 4°♈ kl. 00.33
Solen 26°♍🔺️ Pluto Rx 26°♑ kl. 05.57
20. Venus 18°♍ 🔺️ Uranus Rx 18°♉ kl. 06.44
— Ceres 26°♌ kvinkuns Pluto Rx 26°♑ kl. 16.33
— Venus 19°♍ kvinkuns Saturn Rx 19°♒
21.
22.
23. Solen skifter tegn 0°♎ kl. 02.51
Solen 🔵 Merkur Rx 0°♎ kl. 08.49
— Merkur Rx skifter tegn 29°♍ kl. 14.04
24. Venus 23°♍ opposition Neptun Rx 23°♓ kl. 10.50
25. Venus 24°♍ kvinkuns Eris 24°♈ kl. 03.32
Nymåne 🌑 2°♎ kl. 23.54
26. Venus 26°♍ 🔺️Pluto Rx 26°♑ kl. 07.43
Merkur Rx 🔵 Venus 26°♍ kl. 19.58
Solen 3°♎ opposition Jupiter Rx 3°♈ kl. 21.32
27. Merkur Rx 26°♍ 🔺️Pluto Rx 26°♑ kl. 14.55
28. Mars 19°♊🔺️Saturn Rx 19°♒ kl. 07.48
29. Venus skifter tegn 0°♎ kl. 09.40
Ceres skifter tegn 0°♍ kl. 10.55
30. Merkur Rx 24°♍ kvinkuns Eris 24°♈ kl. 04.43

..
..
Billedet er af Hans Steiner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0