} S t o r T r i g o n • i • J o r d {

• I dag har Månen (2° i Jomfruen), Jupiter (3° i Stenbukken) & Uranus (2° i Tyren) dannet en smuk stortrigon i alle jordtegnene (Se billede 2). Vi bliver bedt om at plante benene solidt på jorden & forholde os til VIRKELIGHEDEN!
• Der er altså stor (Jupiter) emotionel/indre (Månen) omvæltning (Uranus) på spil i dag, der forvandler vores selvbillede (Solen). På alle materielle planer: det sanselige, basale behov, overlevelse (Tyren), det dagligdags, organiserede, livsopretholdende (Jomfruen) & de overordnede strukturer; politiske, økonomiske & samfundsstrukturelle (Stenbukken) & dette afspejler sig i vores idealer, levemåde & åndelige værdier (Skytten).
• Vi slipper; ændrer synspunkter; skifter fokus nu. Solen, som nærmer sig en konjunktion med Jupiter, tilføjer altså et ekstra ben i stortrigonen & giver dermed et viddere perspektiv, selvom den stadig står i Skyttens festlige & optimistiske tegn.
• Denne massive, men flydende jordtegnsforbindelse kan komme til udtryk på lidt forskellige måder:
• Tanker omkring næste år, langsigtede mål eller hvordan vi klarer os økonomisk kan have fyldt i dag (Jupiter i Stenbukken). Eller tanker på planlægning & strukturering af de sidste dage inden det nye år (Månen i Jomfruen). Måske går vi i overvejelser omkring vores identitet & hvilke områder, vi er nødt til at vokse på, & hvor vi skal udvide vores horisonter (Solen i Skytten). Eller måske er det banebrydende idéer omkring bæredygtighed & kvalitet, samt andre langsigtede investeringer, der ændrer vores syn på skønhed & luksus, der fylder? Er tidsløs & produktionsneutral mon det nye sort? (Uranus i Tyren). Der er mange muligheder & der er mange løsninger: Vi går en spændende & kreativ tid i møde. Det er altid under kriser eller krige at den menneskelige udvikling tager kvantespring & netop nu opfordres vi til at finde ud af, hvor vi vil lægge vores hårdtarbejdende fokus det næste år(ti).
• Livet kan have føltes en smule mere konkret i dag, som om de fysiske begrænsninger eller realiteter er blevet mere synlige.
Hvad der er realistisk at nå … & hvad der ikke er.
Så hvilke forpligtelser står vi overfor nu?
Presser vi os selv mere end nødvendigt? Bekymrer vi os? Stresser vi? Eller tager vi hånd om situation på en moden facon; strukturerer & organiserer os ud af udfordringerne? (Vi må gerne uddelegere opgaverne, minder Jupiter i Stenbukken os om.)
• Månen står i den pertentlige, detaljeorienterede & virksomme jomfru & giver os (måske) lidt stress over alle de ting, vi skal nå & det niveau af perfektion vi helst så dem eksekveret på.
• Kan man have svært ved at organisere sig, er det oplagt at bruge noget af jomfruens struktur til at få skik på hængepartier… men efterlad perfektionismen på dørtrinet; det er ikke nu den nervøse jomfruenergi skal få et mentalt sammenbrud.
• Er du én af dem der styrter rundt? Husk at dit velbefindende altid skal komme først. Før din chefs ønske om at nå en deadline, før din svigermors forventninger, før den perfekte julemenu eller hvad det nu kunne være…
• Vi skal huske at genoplade os selv i ny & næ… & julen bliver i øvrigt kun en velsignet tid, hvis vi har overskud til at nyde den. Så ro på, prioriter en lille pause nu & da — & brug Stenbukkens forkromede perspektiver til at sløjfe de mindre væsentlige ting på to do listen… & har du ikke en to do? Lav en! For den kære jomfrumånes skyld! Du bliver lettere om hjertet bagefter.
• Organiser dig ud af problemerne eller tøm hovedet med en god gammeldags omgang hovedrengøring. Der er intet som rengøring til at inspirere & lette Jomfrumånens hjerte.
• Konkrete forhold i fht penge, gæld, generelle økonomiske forhold kan være kommet op i dag — og der skal nok komme en løsning på alt det. Prøv at skil pragmatik & logistik fra følelserne. Her giver det mening at minde Jomfrumånen om, at vi ikke skal kontrollere alt helt ned i mindste detalje: nogle ting må gerne være op til tilfældighederne! & universet arbejder bedst, hvis det har lidt råderum. Ryd op, ryd ud, skab tomrum (måske ikke liige på din bankkonto😅) — se dig omkring, hvilke ting er du færdig med? & kan de komme videre i systemet til genbrug eller andre der kunne få glæde af dem? 🌱♻️ Når vi frigiver gammel energi (fra ting fx) skaber vi bevægelse & åbner for nye tiltag, indtjeninger & måske endda mennesker, hvis der er plads til sådan ét i dit liv?
..
..
Billedet er af Jean Lecomte du Nouÿ & bærer titlen “A Eunuch’s Dream” fra 1874. Dengang det var helt almindeligt at ryge opium, når man lige skulle slappe lidt af & så ånderne danse. Det anbefaler jeg imidlertid ikke 😅 Jordtegnstrigonen opfordrer os til at smide piben & de Neptuniske drømmeverdener, smøge ærmerne op & komme i gang med at planlægge resten af året, næste år & hvordan vi i dagligdagen skal leve & nyde ud i al fremtid. Det bliver så spændende, alt hvad der kommer til at ske 🌱

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *