} S o l e n ● N e p t u n {

• I går stod Solen & Neptun begge i 16° i hhv Vægten, det lette, harmoniske, Venusstyrede lufttegn & Fisken, det transgressive, kreative, drømmende & intuitive, Neptunstyrede vandtegn.
• Neptun gav os en del vrøvl i løbet af September, hvor han & Jupiter affortyllede vores glansbillede af en verdensopfattelse, men eftersom han er retrograd i sit eget flydende, uhåndgribelige, magiske indtil 27 november, skal vi nok forvente os at han ikke er helt færdig med at rive glansbilledet midt over. Det her lyder af *Wake up call the old way* — den illusoriske baglæns bevægelse vi ser på himmelen er ikke reel & det er de rosenfarvede briller han tilbyder os i ny & næ heller ikke. Her bliver vores kreativitet, realitetssans & ønskedrømme afdækket! Selvbedrag, romantiseren, fornægtelse, fordækte sandheder & illusioner bliver afsløret. Almindeligvis har vi nogle områder, hvor vi er indbildske, om det angår selvbillede, vores økonomiske forhold, parforhold, arbejdsmæssige færdigheder eller evner generelt kan variere. Vi kan ignorere, undertrykke, fortrænge eller dissociere.
• Hans lange baglæns skruen bringer alle disse sider frem: han viser os vores skjulte, hemmelige & uudtalte drømme & ønsker, men han viser os også, hvad de præcis er: drømme & ønsker. Altså ikke realiteter. Vi kan enten erkende at vores drømme ikke nødvendigvis er det vi egentlig ønsker os, eller se, at det snævre vindue vi havde samt vores forestillinger om evner & muligheder i virkeligheden er meget mere snævre & urealistiske end først antaget. Måske har vi generelt ikke været særlig praktiske eller realistiske, hvad angår vores ideer om vores liv?
• Og hvad gør vi så? Selvom det aldrig er sjovt at se en drøm brase i grus, giver disse indsigter os nogle uvurderlige erkendelser! For det første *ser* vi tingene klart nu. Den romance, det hus, det liv, det job vi så brændende ønskede os er måske urealistisk, men den drøm vi har, kan realiseres på det emotionelle plan (& det ved alle dygtige manifestorer er første skridt), fordi vi nu har forstået *hvad* det er, vi ønsker os! Spørgsmålet er sjældent hvordan, men hvorfor?! Har du dit hvorfor på plads, er det lettere at leve på en sten, mens du på bedste Stenbukkemanér bygger din selvstændige forretning op, eller når du ved, hvorfor du så brændende ønsker dig en partner (& jo mere hjerte-dybtfølt det er desto kraftigere) så kan du begynde at gå mere målrettet efter, hvor man dog møder den type partner, du ønsker dig, henne. Vi har alle fået lov til at kigge på disse temaer siden han gik retrograd d. 21. juni tidligere i år. Så hvor står du i fht dine drømme i dag? Selvom ovenstående måske lyder lidt surt, tænker jeg, at vi skal glæde os. Selvom vi kan lade os slå ud af realiteterne, kan vi også glæde os over mulighederne. Og herre gud, hvis du opnåede din største drøm i morgen, hvad skulle du så pejle efter dine resterende 87 år? 😜😳
• I går stod Solen i førnævnte, famøse inkonjunktion (det var det sekundær-aspekt, der både kunne være en velsignelse & en belastning alt efter hvad man “vælger”) til Neptun, så vores selvforståelse, vitalitet, livskraft & identitetsfølelse bliver frontet eller tilsmilet af overstrømmende epifanier omkring vores idealer & drømme. Vælger du lykke eller drama? Denne transit gør os meget modtagelige for at absorbere energi fra vores omgivelser, så se dig omkring & vurder om du er der, hvor du skal være /ønsker? (Gælder både fysisk & mentalt).
• I tilgift har Månen disse dage passeret hen over både Lilith (asteroide) & Neptun for at belyse & forsone de mindre flatterende, stridsomme & kompromisløse sider i os selv. Månen går hastigt mod fuld i Vædderen på søndag, så dette sidste pitstop i Fiskene varsler at det vi gavne os at smide offerrollerne & selvmedlidenheden & træde ind i vores naturlige & uendelige skaberkraft (vi er jo alle Sole!) & tage ejerskab over både vores sår & smerter, men også vores drømme, handlinger & den videre vej! Og handlekraftighed vil da også være et tema for denne weekends hidsige Fuldmåne, der lader os se mulighederne, der vokser ud af krisen! Og skal vi ikke lige slutte cirklen med at bemærke at tallet 16, den grad både Solen & Neptun stod i, markerer total destruktion af det kendte & det at rejse sig med lettelse blandt aske & murbrokker fra vores kollapsede virkelighed! Måske niver det? Men det skal nok rette sig ud! Brug Fiskemånens healende, tilgivende & næstekærlige evner til at tilgive dig selv & alle os andre fjolser 🙏💗
..
..
Billedet er selvfølgelig Henri Matisse (1869-1954) & hedder “Les Poisson Rouge”. Inspirationen er hentet hjemme fra Ann-Sofies fine badeværelse, hvor der hænger en stor plakat af dette billede.
• Se billede 2 for dagens transitter & heriblandt alle de streger der er for tiden ✨

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *