} S k y t t e n s • P i l e s p i d s {
[ Skyttens sæson ’19 : eftermiddagen d. 22. november ~ morgenen d. 22. december ]• Det har været noget af et startskud i år på Skyttens ekspansive, livsglade & tumultariske sæson. Om det var Mars, der råbte vagt i gevær, da han skred over grænsen til Skorpionens mørke rige eller om det simpelthen blot var universets dybe lettelsens suk, der lod sig høre, da Solen skiftede sektion på himmelen er svært at sige. Men en voldsom energiudladning fandt sted! Ud af underbevidsthedens psykologiske fangekælder & ind i lyset med nysgerrighed, livsappetit (på alt!) & nye perspektiver!• Som et meget vandpræget væsen med ingen planeter i ild, kan jeg personligt opleve ildtegnssæsonerne som virkelig intense. Nogle gange føles det som om jeg ikke når at få et ben til jorden, men blot hvirvles derud af på denne begejstrede, handlekraftige vigør som først slipper taget efter ca 30 dage. Men for ildbesjælede mennesker vil dette skifte være så kærkomment! Skorpionens dybe, stille vande kan være ligefrem kvælende for mere letlevende mennesker & jeg kan godt forstå at det kan være svært at få luft, hvis ikke man er v i r k e l i g god til at holde vejret.• Skytten er et idealistisk, traditionsbrydende, nysgerrigt, optimistisk, ekspansivt & bevægeligt tegn: tænk bueskytten, der sigter, slipper strengen & rammer målet! Bevidsthedens pil er altid i bevægelse! Mens Skorpionen er en proces, hvor vi gransker vores fortid, det inderste, ubekendte, begrænsende, måske endda forbudte eller beskidte ~ en healende & transformativ proces, […]