} S k o r p i o n e n e r g i {

• Indtil omkring kl. 16 i dag har vi været i Skorpionens sæson, forstærket af Mars nylige besøg & med ekstra fokus af Merkur.
De fleste af os har i år været på en helt særlig tur ned blandt disse mange lag i Skorpionens habitat med (den nyligt overståede) Merkur retrograd.
• Dette ekstra fokus på Skorpionens transformations- kræfter er en kollektiv læring til os alle sammen, der er særligt understreget af Merkur som i år kommer til at tilbringe næsten 10 uger i Skorpionens rige — helt konkret fra 3. Oktober frem til 9. December.
• Dette kunne også oversættes til: vi bruger disse uger i de dybeste afkroge af vores underbevidsthed, som vi belyser med vores intellekt. I løbet af denne ca. 2 måneders periode, er vi blevet bedt om at forholde os til de menneskelige mysterier, vi alle er underlagt & undergår (fødsel, død, genfødsel & genopstandelse)! Pt står vi midt i en kollektiv forvandlingsproces, hvor vi er ved at blive mere bevidste, ærlige & parate til at smide vores sociale masker. Det kan være en brutal & ubehagelig proces, men det kan selve det at være menneske, & pludselig se sig selv uden illusioner, også være 🤷‍♀️
• Dette er også årsagen til at Skorpionen & dens projekt er et af de mest misforståede i Dyrekredsen & det skyldes flere ting.
• For det første er Skorpionen berygtet for sine skyggesider. Det er dem vi oftest hører om: besidderisk, sky, jaloux, dominerende, hemmelighedsfuld, mystisk, mørk, forførende, hævngerrig, etc. Og det er da også sandt at man på ingen måde ønsker at lægge sig ud med en giftig Skorpion! Intelligent nok til at kunne gøre livet rigtig surt for én & næsten umulig at skjule noget for.
De. Ved. Det! Intuitivt!
• Men når det så er sagt, er det vitterlig en fordom at alle Skorpioner altid er den giftige slags. Som regel er de  k u n  endt der, fordi de har oplevet markante svigt, bedrag, at blive forrådt eller dybt afvist på deres kærlighed. Skorpioner er nemlig nogle voldsomt følsomme & meget kærlige væsner!
• Så at de andre tegn frygter eller ikke forstår Skorpionens plads i Dyrekredsen, som mysterie-afdækkeren, har altså ikke noget med Skorpionen & dens mission at gøre. For Skorpionen ved instinktivt at intet her i livet er skåret i sten & at de må være det faste holdepunkt i livets emotionelle storm af impermanens & kaos.
• At være emotionelt fast forankret i materien, fordi alt andet er i transformation, er en disciplin som er uhyre kompleks at mestre! For hvordan kan man ville preservere sit udgangspunkt samtidig med at man søger den dybeste transformation? Er det ikke en indbygget modstrid? Skjoldet må forblive fast, mens alt det indre er i transformation!
• Livet er fuld af den slags mysterier & Skorpionen dykker hovedkulds ned i dem alle! For vi skal til bunds! Dette er også årsagen til, at der til Skorpionens rejse er knyttet intet mindre end 3 dyresymboler. Hvad? Ja, 3 stadier, der repræsenterer tre udviklingstrin af denne transformatorenergi, der er alle Skorpioners (eller Plutostyrede individders) fødselsudgangspunkt. Den synderrivende, evige forvandling, der er det pansrede hjertes adelsmærke & som disse væsner frygtløst tager på sig. Smerte er blot en anden form for sansning; en slags delikat forståelse af impermanens! For en ægte connoisseur er enhver sansesensation en udsøgt fornøjelse, selv den smertefulde!
..
Disse tre symboler er:
~ Skorpionen, der tilhører de underjordiske væsner, med det jordnære, blanke panser, klør, giftbrod, formidable reflekser, instinkter & en helt naturlig & unapologetic aggression.
~ Ørnen, nu i fjerpragt med knivskarpt næb & klør! Som Skorpionen; et rovdyr med tålmodighed & evnen til nådesløst at spidde sit bytte. Forskellen er, at Ørnen pludselig har et højere perspektiv, der bringer klarhed & danner forbindelse imellem destruktion, transformation & fornyelse, der har været grundpillerne i vores kulturelle evolutionshistorie. Ørnen repræsenterer tillige: Klarsyn, intelligens, frihed & majestætisk magt.
~ Fønixen, der lader sig rense & fortære af sin egen ild for at genopstå i fornyet & mere lutret form. Skorpionen lader sig her sønderrive af destruktionens ild skabt af deres egne intense følelser, for atter at rejse sig ud af den hellige flamme, intakte, fornyede & hærdede; hemmeligheden bag udødelighed & genopstandelse.
• Her minder jeg den kritiske læser om, at selvom Skorpionen er et feminint (yin), natte & vandtegn herskers det stadig af Mars (Solsystemets mest iltre planet) & Pluto, der begge bærer dybdeborende, aggressive & destruktive kræfter. Skorpionen er derfor, om man vil, et komplekst tegn, der både indeholder opbyggende, hvilende & nedbrydende, aktive energier! Mars giver den introverte & reserverede karakter mod, vilje & evner til at lade sig fortære af ilden & forvandles. [ Fortsættes i næste opslag ]
..
Billedet er desværre ukendt & fra Instagram. Men jeg tror det er fra et tarot deck 🙏

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0