} Post • Måneformørkelse {

[ Fuldmåne: Solen i 4° i Jomfruen i opposition til Månen i 4° i Fisken, 28. august kl. 06.18
— Delvis (næsten total) Måneformørkelse, delvis synlig i DK: kl. 03.23 — Maximum: 06.08 — 09.01 ]

803 ord, ca. 4 minutters læsetid.

• Vi befinder os stadig i slipstrømmen fra morgenens Måneformørkelse på Fiske-Jomfru-aksen.  En akse vi har arbejdet os godt og grundigt igennem. Selvom måneknuderne (der skaber eklipserne) først bevægede sig ind i Jomfruen & Fisken 11. januar sidste år, så har vi besøgt temaerne på aksen siden Måneformørkelsen 18. sep 2024.

• Officielt er vi dog allerede skiftet videre ind på Vandbærer/Løve-aksen 26. juli i år, men vi får altså lige denne delkonklusion med (og en rigtige konklusion 21. feb ’27 med en virkelig vild Måneformørkelse med både Mars & Merkur Retrograd som en del af oppositionen).

• Det er en akse, der i populærastrologien handler om at tjene det højere & samtidig også tjene livets rytme, have medfølelse, indlevelse samt praktisere accept & tilgivelse. Alle ord, der oftest hyldes som aksens nøgleord (hvilket bestemt er værd at fremhæve, da det er smukke & positive kvaliteter ved fiske-jomfru-aksen) —

• Men i min optik er dens vigtigste læring (der selvfølgelig i højere grad optræder på et kollektivt plan, fremfor et personligt) at vi skal konfrontere alle de steder vi er slaver. Slaver af ånden, af ideen om dyrkelsen af åndelighed og dennes renhed. Ligesom vi skal forholde os til det modsatte; hvor er vi slaver af jordiske behov: af livet, kroppen, nødvendigheden & ikke mindst begærets behov.

• Det er på denne akse, at vi på én gang erkender, at vi alle (i en eller anden udstrækning) blot er en slags kød-robotter, der følger forskellige oftest ganske forudsigelige mønstre, vi er *programmeret* efter. Hvad end det så er tilknytnings/familiemønstre, samfundets forventninger & *værdifællesskaber*, kultur, forestillinger, etc som vi mere eller mindre bevidst køber ind i.

• Et sted, vi kan åbne en dybere bevidsthed omkring os selv i livet og på den måde træde *ud af* the matrix (kunne vi kalde det) eller måske lidt mere nede på jorden, ud af hamsterhjulet.

• For mig personligt har det virkelig budt på mange overvejelser omkring, hvad *livet er* & hvordan jeg ønsker at leve det.

• Det er også årsagen til at jeg har været væk fra instagram siden marts! Ikke at jeg ikke tror på alt det, jeg tidligere har ført ud i livet. Men gud hvor har det været en befrielse at få øje på hvor meget livskvalitet denne platform har taget fra mig. En kvalitet jeg (og vi allesammen med Vandbæreren & Løven) bliver inviteret til at tage tilbage! At vi vælger kollektivet, fællesskabet, at komme hinanden ved i hjertet samt igennem visionen for den nye verden — i stedet for at praktisere usund idoldyrkelse, selvoptagethed, storhedsvanvid & i værste fald diktatur.

• Solformørkelsen i Løven for 14 dage siden var en afvikling af alle uhensigtsmæssige måder at bestemme & lede på. En slags genstart. Med sydknuden (den karma vi afvikler) i tegn for vilje, jegkraft & personlig stolthed, blev alle usunde og destruktive måder individet træder frem på, sat under lup.
*især interessant, hvis du kigger lidt på overskrifterne fra august måneds nyheder.

• Modgiften er, at opdage at samhørighed, fællesskab, samvær, sammenhold & en fælles bevidsthed om, at vi alle er *jordboere* og at hvis vi samarbejder kan vi overkomme alle fremtidige udfordringer såsom ubeboelige egne, fødevareknaphed, (eller hvad de nu bliver).

..
..
Billedet er af Edward Robert Hughes.

Måneformørkelse: Bemærk Guds finger; inkonjunktions-yod’en med Solen/Merkur som apex & Pluto-Neptun som ben. En ganske særlig detaljer er Månen, der med sine semisekstiler udgør aktiveringspunktet i Yod’en. Det er meget smukt. Kommunikere dybe, skjulte, intuitive sandheder for det kollektive, der vil bringe voldsomme forandringer. Der er en sælsom & spændende aktivering af Uranus i Tvillingen, hvor Solen & Månen tilsammen udgør polerne i et T-kors, der skubber forandringer, nye begyndelser & løsrivelse fremad i det kollektive.
Solformørkelsen for 14 dage siden, der viste os afviklingen af de seneste 9 års Løve-identiteter, som ikke tjener os.
Den allersidste afsluttende formørkelse på Fiske-Jomfru-aksen, en akse, der har været i usædvanlig lang tid med sin første forbindelse 18. september 2024. Det er ikke almindelig, at vi ser formørkelser på én akse strække sig over en så lang periode. Måneknuderne står kun i et tegn i 18 måneder, og så kan eklipserne lande “lidt ved siden af”.
*Introduktionen* til Fiske-Jomfruaksen fra for 2 år siden med et T-kors til Jupiter i Tvillingen, som viste os, at hvad der ville komme denne periode; udvidelse af vores forståelse af *lokalitet*, *viden* & horisont ville ændre sig markant + et stor-Trigon i Jord mellem Sol, Pluto & Uranus (begge retrograde) ville ryste vores grundvold (egentlig er stortrigonen en drage med sekstiler fra hhv Jupiter & Pluto til Måne/Neptun. Ligesom vi også ser et uddannende T-kors mellem Merkur i den detaljeorientere Jomfru til Saturn Rx i den ur-bevidste, alvidende Fisk, der materialiserer viden i Tvillingerne i Jupiter. Spændende med det dobbelt-T-kors, der udpeger Jupiter mht Solen/Merkur på jegsiden & Måne/Saturn på du-siden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0