} Post • Fuldmåne • & • Venus •Rx {

[ Fuldmåne i 7° i Fisken i opposition Solen i 7° i Jomfruen, 31. august kl. 03.35
+ Venus Retrograd i Løven (28°) 23. juli kl. 03.32 — (12°12′) 4. september kl. 03.19 ]
• De seneste dage har føltes meget tunge — det skyldes at Fuldmånen i sin konjunktion med Saturn var en kulmination, en opløsende frisættelse, der også har bragt en del afrunding & måske afslutninger. Den tågede, lidt forvirrende & måske tunge fornemmelse forstærkes yderligere af Mars (aftagende) opposition til Fuldmåneherskeren Neptun & at Venus stationerer ret igen disse dage.
• Uranus stationerede retrograd ca to dage inden Fuldmånen & blev dermed den sjette planet på himlen, der pt er retrograd. Alle disse planeter inviterer os til at vende vores fokus indad på hver deres respektive område & tæller nu Merkur, Venus, Saturn, Uranus, Neptun & Pluto. Når så mange himmellegemer er retrograd, kan vi føle os fragmenterede, afsondrede, som om vi har mistet jordforbindelsen lidt; frit svævende i verdensrummet eller som skibbrudne på det uendelige åbne hav — eller måske endda under havoverfladen, som i drømme.
• Denne periode er en dyb introspektionsperiode & giver os en mulighed for at genopleve, reflektere, dissekere & gennemgå fortidige oplevelser, minder & vores forhold til nostalgi. Hvor romantiserer vi det forgangne? Er der utilfredshed eller fortrydelse i vores liv? Er der områder; venskaber, parforhold, penge, bopæl, arbejde, familie eller andre områder, hvor vores sind, situationer eller relationer føles usikre eller ustabile? Alle disse ting kan vi nu observere med lidt nøgtern finesse, når Solen står i Jomfruens pragmatiske & fornuftige jordtegn.
• JomfruSolen hjælper os med at finde vores indre anker, under navlen — måske igennem gåture i naturen, omsorgspraksisser eller dybe vejrtrækninger helt ned under navlen. Den opmuntrer os til at holde os detaljerne for øje & med grundig omhu møde vores forpligtelser & de små gøremål i de visioner, vi har sat os for. Meditation; enten intentionel eller blot det at ligge med lukkede øjne, løbe en tur eller gå i naturen vil være særlig gavnlig disse dage. De fleste af os vil have langt mere brug for alenetid, hvile & ro end vi plejer — & vi vil have brug for at kunne reflektere over vores situationer & indføre små ændringer, måske fysisk, men især følelsesmæssigt, relationelt, mentalt eller i vores opfattelse af verden.
• At holde fokus på hverdagens rytmer & opbyggelige, nærende vaner, der øger trivslen & overskuddet hjemme & på arbejdet er også værd at give lidt ekstra opmærksomhed — især over de mere eskapistiske tendenser, vi måske føler os særligt fristede af i denne post Fuldmånes lidt mismodige & tunge tåge. På Fiske-Jomfru-aksen søger vi en balance mellem ånd & legeme, døden & livet, gud & menneske. Drømme & realiteter, fantasi & realisme, samt at turde have tillid til Universet & Kosmos gang, samtidig med at vi tager hånd om vores egen skæbne & ansvar for egen trivsel. Med Fisken opløser vi grænser & med Jomfruen ærer vi vores afgrænsning. Det er en svær kunst, det kan tage et menneskeliv at mestre. Men jo mere vi ved hvem vi er, og er i fred med det, desto lettere kan vi sige nej & ja til det som byder sig i livet — så vi med det daglige, grundige arbejde i Jomfruen kan lægge kimen til vores drømme, som med tiden vil tage fysisk form.
• Denne Fuldmåne åbner for en flerdimensionel opfattelse af det, at eksistere her på Jorden — & inviterer os til at integrere de kollapsende tidslinjer for forskellige hændelser — ja, måske endda tidligere liv. Jomfruen lægger et bevidst & dedikeret fundament til at frisætte de sorger & den smerte vi har sparet op over en længere periode, måske kun i dette liv, måske mere end det. Når planeterne er retrograd inviteres vi i allefald ofte til at forløse vores Karma, hvorfor mange også fraråder at man indgår nye forpligtelser (relationer, huskøb, mm) under Venus Retrograd. (Selvfølgelig kan alt ikke siges så enkelt & her i livet; så man skal i højere grad følge sin mavefornemmelse end en generaliseret tommelfingerregel). Jeg nævner det kun for at sige, at vi rekalibrere på et højt plan lige nu & at det oftest er tungt, trist & svært, men at vi ikke skal lade os slå ud af det. Disse perioder følger jo blot det Kosmiske urværk, og netop den bevdisthed kan gøre det lettere at acceptere — for vi ved jo, hvornår perioden slipper & energierne letter. Tør vi gå ind i disse følelser vil vi dog høste frugterne tifoldigt; så det vil jeg selvfølgelig altid opmuntre til — selvom det skal siges, at man absolut ikke behøver. De fleste af os, hvad end vi har lavet deep shadowwork eller ej, så vil vi opleve det som en lettelse, når Venus & senere Merkur stationerer ret igen.
• Disse dage kan vores intuition være særlig stærk, vi kan have specielle, meget livlige & syrede drømme — ligesom vi kan få varsler eller beskeder fra vores eget højere selv — eller vores vejledere (hvad end man tror på). Tør vi overgive os, have tålmodighed & ride på tidevandets flod & ebbe skal Universet nok bringe os derhen, hvor vi skal. Alt dette skyldes selvfølgelig at Månen var en Super Moon, der var særlig tæt på Jorden & derfor har yderligere indvirkning.
• Jordforbindende praksisser disse dage, at undgå rusmidler & passe vores sengetider er anbefalelsesværdigt. Anerkende tyngdekraftens iboende nødvendighed i takt med at vi slipper alt det opsparede; sorg, fortrydelse, perfektionisme, selvkritik, kontrol & micromanaging. Må vi finde balance i det som er, tro på det som kommer udfolder sig i den rigtige rækkefølge & tage ansvar for det, som er vores.
• Månen har siden aktiveret Neptun/Mars oppositionen om morgenen 1. september & har siden være i Vædderens mere iltre energi. Her har hun mødt Chiron, asteroiden for vores sjælelige/psykiske sår i konjunktion & stået i kvadrat til Pluto, der har tvunget forvandling & transformation ind i vores kollektive sanselighed her timerne op til Venus Retrograd ophører. Det er farvel med bravur, må man sige.
• Dertil stationerer Venus ret i morgen tidlig; hun har de seneste 42 dage givet os introspektion på alle værdimæssige områder; hun har villet desillusionere os, så vi kan se os selv & hvor vi står — kollektivt, såvel som privat.
• Derfor har hendes visit i Løven fyldt meget de seneste 3 måneder, for her hjælper hun os (hver især) personligt igennem denne universelle brydningstid. De ydre, kollektive planeter har arrangeret en opstigning for os som art & fælles organisme (Gaia) igennem prøvelser med klimaforandringer (Neptun), en rasende teknologisk udvikling & større kollektiv bevidsthed (Uranus), knaphed på ressourcer (Saturn) & systemkollaps (Pluto).
• Venus vil vejlede & guide os igennem disse perioder med vores følelser & menneskelige kvaliteter i behold, & dette gør vi hun ved at stille skarpt på den manglende brik i hele denne suppedas: vores værdighed, samt vores sårbare, tillidsfulde overgivelse, som de fleste i Vesten (alle køn) kæmper meget med.
• Denne proces er en slags genfødsel; Venus’ nye Løvetema, der begyndte med hendes konjunktion med Solen 13. august, og som tog os med ind i hjertet af hendes retrograd, åbner for en ny æra; en opgradering af temaer tilbage fra sommeren 2015; sidste gang Venus var retrograd i Løven.

• Vi har siden Saturn & Pluto mødtes i konjunktion 12. januar, 2020, oplevet en re-introduktion eller en modvægt til det samfund, der har domineret i årevis. En slags portal til en ny verden, vi disse år går igennem — også selvom nogle vil modsætte sig denne udvikling.
• Den tanke, der skal reintroduceres er den feminine tilgang. Vi har længe været undervejs; projekter, tilgange, ansvarsbevidste små virksomheder med blød ledelse & værdipolitik har spiret op de(t) seneste årti(er) & vores ønske om at komme Jorden, dens ressourcer & visdom nærmere, viser sig da også i populærkulturen som en stigende interesse for bæredygtighed, astrologi & heksekunst, blandt andre. 2020 var et portal-år; startskuddet eller en tærskel til den ny tid. Den guddommelige, kollektive, feminine energis planet, Venus, er kommet for at holde os i hånden & nænsomt guide os under denne transition med sin moderlige, inkluderende yin- & jordenergi.
• I bund & grund er vi kommet dertil i historien, hvor hun træder ind på scenen & reintroducerer sig selv & hele den inkluderende tanke om, at der er nok til alle, hvis vi deler! Hendes næringsorienterede, omsorgsfulde, ekspansive, samarbejdende matriarkalske energi, der står i så stor kontrast til den patriarkalske tilgang, der i hvert fald har hersket (i det meste af verden) de sidste 1000 år.
• Vi er kommet til det springende punkt; der hvor kurven knækker; der hvor vi ikke længere kan stå i kulissen & se til. Vi er nødt til at træde ind i denne udvikling & forvandle det hele. Den bedste måde, vi kan gøre det på, er ved at begynde med os selv. For hvordan gør man op med mange hundrede års kapitalistiske, knapheds- & konkurrencementalitet, uden at skabe mere konflikt med at lave “mod”reaktioner, polarisere yderligere eller fjendagtig-gøre “de andre”? Hele denne dualistiske os/dem-tilgang er det, vi skal “bekæmpe”. Men hvordan gør vi det, når vi næsten ikke har et sprog for forandringer, uden at der sniger sig krigsmetaforer eller godt/dårligt, værre/bedre-vurderinger ind, der alt sammen hører med til det patriarkalske paradigmes idéer om modstand, konflikt, sejr & polarisering?
• Heldigvis er Uranus & hans energi også en brik, der rykker i denne tid. Hans energi, der siden 2020 har været særligt repræsenteret med aspekter til alle Nymåner i et halvt år & også igennem 2020’s tværsum: 4 & 13-tallets tværsum: 4, viser os, at selvom vi har fat i de bløde energier i kraft af Månens 2’er energi & Det guddommelige Feminine med 13tallet, så er der mere & andet på spil: de er nemlig begge støtte i grunden af Uranus’ vilde, revolutionære & pludseligt omskiftelige energi.
• Det lyder måske umiddelbart som en spøjs kombination. Men egentlig er det vores forhold til, hvad det *feminine* er, der er forfejlet. Selvom det er blødt, flydende & ekspansivt i sin cykliske natur — så er det også umådeligt stærkt (tænk på den fødende kvinde fx) & kan udholde & omstille sig på måder, som den lineære maskuline tilgang, ikke kan. Der hvor søjlen knækker, flyder vandet uden om. Denne blide yin-energi er ikke skrøbelig, den er alt gennemvævende. Det vi kollektivt er blevet bedt om, er en balancering imellem Månens blidhed, Venus & 13-tallets transformations/skaberkraft & Uranus voldsomme opbrud. En energi, der på nogle måder er den samme (Læs evt mit opslag om 13tallets kærlige transformationskraft for mere).
• Man kunne se denne re-introduktion af den feminine tilgang som et opgør med sprogets binære udtryksformer & se det blide, noget næsten overnaturligt stærkt — som silke, der trods sin finhed & blødhed, næsten ikke kan rives over. Denne “kamp” vi står overfor er i højere grad en demonstration af selv- & næstekærlighed; en indre lutring af vores personer, skygger, uvidenhed & manglende selvkærlighed. Revolutionen begynder inde i os selv med større viden om vores egne fejl & skygger, samt transformation, uddannelse & healing af disse. Oprøret består i, at virkeliggøre en inkluderende moderlighed, der elsker os alle sammen ind i frihed. En kærlighed, der nægter at overgive sig til had, polarisering & konflikt. Hun insisterer på at stå på midten — imellem de to yderpoler — & favne & rumme alt; mens hun balancerer. Denne indre transformation, som førnævnte portal især er — er en inderlig bevægelse imod frygtløshed. Mangelmentalitet, knaphed & opdeling hører netop til i Den Maskuline Separationstanke. I de gamle videnskabelige paradigmer gives der ikke en tredje vej; Tertium non Datur — enten er noget sandt eller også er det falskt.
• Men selv Niels Bohr opdagede for 100 år siden, at ikke engang den fysiske verden var så simpelt strikket sammen, at man kunne sige enten eller. Han forsøgte at indføre både-og. At situationer, sandheder & selv videnskabelige forsøg ikke behøvede at ekskludere hinanden — heller ikke selvom de beviste forskellige aspekter (her taler vi helt konkret om, hvorvidt lys er bølger eller partikler, der var den helt store diskussion i begyndelsen af 1900-tallet indenfor fysikkens verden). Han foreslog allerede dengang, at det var vores sprogs begrænsninger, der forhindrede os i at se & forstå Verden, som den i højere grad var — end det var Verden, som den var gal med. Så hvad hvis der gives en tredje vej? En vej imellem Jupiters idealistiske, optimistiske, vækstorienterede tilgang, der har fokus mod de vidde horisonter & Saturns sammentrækkende, pragmatiske, mangelmentalitets-funderede & bekymrede tunnelsyn? Disse to herrer har danset en fin dans de seneste år & valsede da også over tærsklen ind i Vandbærerens tegn sammen i december 2020, hvor de sammen viser os vejen ind til Vandbærerens tidsalder hånd i hånd! En bevægelse vi til januar næste år vil se cementeret med Plutos tegnskifte ind i Vandbæreren; startskuddet på en ny æra; første gang Pluto er i Vandbæreren i 238 år — en reintroduktions af den teknologiske tidsalder. Sidste gang han stod her var under den industrielle revolution! Det bliver så spændende at se, hvad det bringer. Vi har allerede fået lidt forsmag med AI frembringelser af alt; Chat GPT & midjourney osv der snart gør alle tekstforfattere & illustratorere arbejdsløse.
• Jeg tror vi alle er her på Jorden for at opleve kærlighed & lære hvad kærlighed er. At vi har lettest ved at få øje på den igennem fraværet af den — eller kontrasten imellem, når den er til stede & når den ikke er det — er en anden sag. Sagen er imidlertid den, at kærligheden altid eksisterer på de højere planer. Også de steder, hvor den ser ud til at mangle. Men det kan være vores opgave at finde ind til den i os selv — & i andre — i stedet for at fordømme, vurdere, separere & afvise. Vi er her for at opleve & dele kærlighed. Igennem tilgivelse, overgivelse & tillid. Dette kan vi kun gøre, hvis vi fælles frigør os fra frygten. Vi må ære vores indre flod & ebbe, vores energistrøm, rytmen & det cykliske. Alt dette kan dog først komme til os, når vi har lært at forbinde os til os selv. Det er der heldigvis rig mulighed for øve sig i med Venus, Neptun & Merkur retrograd, som kommer os floromvundet & kærligt imøde — selvom det også er noget af det, der gør det hele så svært, udflydende & følsomt disse.
..
..
Billederne er af Jean-Baptiste Debret (Paris 1768–1848) & fra serien “The four seasons”, 1804.
Billede 1) “Spring” & billede 2) er “Summer”.
