} Nymåne • i • Stenbukken • pt. I {
[ Solen & Månen i konjunktion i 12° i Stenbukken, 2. januar kl. 19.33 ] • 2022 begynder med et brag; en nulstilling; en invitation til at komme tilbage til jorden & lande blidt & solidt med begge ben på vores frodige klode. Eller rettere — lande med bare tæer i den fede, lerholdige muld & virkelig få øje på, hvad det er der betyder noget for os. Hvad vores mål, værdier & ønsker består af & hvordan vi igennem frihed & ansvar vil eksercere disse. • To dage inde i 2022 vil årets smukke numerologi med det enorme tryk på Månens 2-tal forstærkes allerede smile til os. 2.2022. 2 er samhørighedens tal, tilliden, samarbejdet & samtalens tal. 2 er for overgivelse, blidhed, cyklisk balanceret liv & tallet for koeksistens, samvær & sam-skabelse. 2022 ønsker at vi vender os imod os selv & andres menneskelighed & møder verden igennem den urkraft. At vi tør overgive os, begå fejl, tilgive & flyde med. Tør vi det vil året tilbyde os klarsyn. (Bemærk også lige det pudsige sammenfald datoen: 1.2.2022 & at Solen & Månen mødes i 12°20′. dvs 1220-22-1220). • Og i virkeligheden er vi i fuld gang med at skabe det klarsyn. Årets første Nymåne falder i det pragmatiske, realistiske, stræbsomme, fornuftsbetonede, ansvarsbevidste, kardinale Jordtegn Stenbukken. Tegnet for ydreverdslig succes & indre forædling. • Der er altså nogle temaer, der (rent numerologisk) mimer januar i 2020. Denne Nymåne finder sted i 12° — som en strunk påmindelse om den ego-energi […]