} Nymåne • i • Skorpionen • pt. I {
[ Solen & Månen i 23° i Skorpionen kl. 06.07 + Jupiter●Pallas i 23° i Stenbukken ]• Som en opfølgning på Fuldmånen i Tyren for 14 dage siden, har vi nu en genetablering af sæsonaksen & teamerne omkring egne (Tyren) & andres (Skorpionen) værdier. Her er andres midler, goder & ressourcer dog særligt i fokus, da både repræsentanterne for vores vitalitet & væsenskerne (Solen) samt indre liv & instinkter (Månen), står sammen i konjunktion i Skorpionens intense, autentiske & medmenneskeligt fokuserede tegn. Aksen forstærkes yderligere, da Tyrens hersker Venus står i (aftagende) opposition til Skorpionens gamle hersker, Mars — der ekkoer konflikten imellem nydelse & indsats eller lyst & pligt. • Denne Nymåne understreger sæsonens energi & viser os, hvordan transformation er en uundgåelig del af livet her på jorden. Nymåner er en kalibrering eller genstart, hvor energierne imploderer i den balsamiske (sorte) måne — lige op til Nymånen, hvorefter et hamskifte finder sted & den fortættede indadvendte energi folder sig ud, for langsomt at skinne på verden igen; som et frø der spirer. Denne rejse forstærkes yderligere af Skorpionen, der guider os fra den mørke kerne ud i genopstandelsens lys. Som bekendt hersker det faste vandtegn nemlig over livets skabelse (& mysterier), fødsel, død & genfødsel. Genopstandelse & reinkarnation.• Denne Måne ønsker altså for os at vi skifter ham; vi skræller med andre ord alle udtjente masker & lag af, så en dyb indre fornyelse kan finde sted. Denne proces forstærkes kun yderligere af den meget kraftfulde forbindelse denne […]