} Nymåne • i • Jomfruen • pt. I {

[ Nymåne: Solen & Månen i konjunktion i 14° i Jomfruen, 7. september kl. 02.51 + trigon til Uranus i 14° i Tyren = 14.14.14-kode ]

• Gårsdagens Fuldmåne i Jomfruens sindige, dygtige & arbejdsvillige tegn har bragt et friskt pust over land, men også nogle nybrud, omvæltninger & måske konflikter omkring retten til sin egen krop, sundhed & frie (selv)udfoldelse.

• Jomfruens cykliske, arbejdende, forløsende, tekniske & rene virke i verden minder os om, hvor vi kan tjene de store linjer på bedste vis. Ikke i blindt knokleri & overarbejde, men i gensidigt samarbejde med hinanden, vores energiniveau & naturen omkring os & dens rytmer & cyklusser.

• Denne Nymåne er en genfødsel & en fornyelse af os selv & vores forhold til Jomfruens kerneområder; jordforbindelse, healing, mavefornemmelse, daglige ritualer, rytmer, mønstre & praksisser. Dagligt arbejde, trivsel, sundhed — mental såvel som kropslig, renlighed, renhed, renhjertethed, udrensning, organisering, indlæring & rengøring. Der hvor vi har Jomfruen i vores horoskoper vil denne Nymåne åbne sit blide mørke & invitere os til at kigge ind. De nybrud, forandringer, opgraderinger, om-organisering, som vi kan mærke skal finde sted, vil komme til udtryk igennem det hus, det aktiverer i vores respektive horoskoper.

• Med Mars, Neptun & Uranus i aspekt til Nymånen vil vi have mulighed for at undersøge vores jordforbindende frigivelsesproces igennem en organiseret, handlingsorienteret (Mars), visionær, idealistisk (Neptun) & fremtidsorienteret (Uranus) tilgang.

• Disse dage vil jeg opmuntre til at vi er mere omsorgsfulde overfor vores kroppe, der formentlig trænger til en pause, en omgang nus eller et dejligt køligt eller varmt bad. At vi husker, at af Jord er vi kommet & til Jord skal vi blive. At vi alle er forbundet, om ikke andet, så igennem vores kærlige, frodige klode, vores kropslige menneskelighed & de fællesskaber, vi er en del af (for slet ikke at tale om de kollektive åndelige & intuitive forbindelser).

• At vi værner om vores nervesystem, der oftest er på overarbejde, når Uranus står kraftigt på himlen. Her gælder det om at tappe ind i Jomfruens lægende & jordforbindende energi & mærke vores tilhørsforhold til Moder Jord — fremfor at forsvinde stressede ud i intellektets sitrende nerveland, hvor vi let stempler ud, dissocierer fra vores kroppe & lader angsten ride afsted med os under perfektionismens & (selv)kritikkens hidsige faner.

• Dette er en blid påmindelse om, at den stride perfektionisme aldrig har bragt os lykke, overskud eller frihed, men derimod tættere på sygdom, mismod & ulykke. Jomfruen bærer den iboende kvalitet, at vi både kan se hungersnød & overflod i tegnet alt efter, hvordan & hvor godt vi forvalter den vise græsenkens kvaliteter.

..
..
Billedet er af Umberto Brunelleschi & er tegnet til Perrault’s ‘Contes du Temps Jadis’ (Tales from Long Ago), 1912.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0