• Vi nærmer os hastigt de sidste dage af 2020, & før vi ved af det, kommer vi til at tage hul på årets sidste måned! November har 3 primære astrologiske begivenheder — det sidste (3:3) af Jupiter & Plutos gennemborende konjunktions-møder, der har assisteret os i hele 2020 med at kigge ned bag maskerne, overfladen & erkende, hvad vi kan transformere eller se på nye, mere ærlige & optimistiske måder. Jupiter & Pluto er begge planeter, der forstørrer (Jupiter) & forstærker (Pluto), hvorfor dette aspekt tit følger forskningsmæssige landvindinger. Dette tredje & sidste møde finder sted d. 12 (bemærk talsymbolikken, der også var aktiv 12. januar under Det Store Stellium) & aktiverer en anden ganske sjælden forbindelse: mødet imellem Jupiter, Pluto & Saturn, der fuldbyrdes d. 21. december. Vi træder altså ind i overgangsfasen til Vandbærerens tidslader her d. 12 november!• Dernæst har vi Mars, der ENDELIG afslutter sin retrograd (d. 14) & viser os, hvordan det nu (når Skyttens sæson skydes igang) bliver tid til at handle på alle de opdagelser, vi har gjort omkring vores drift, adfærd, handlingsmønstre, ærgerrighed & motivation (eller mangel på samme). Når Mars igen går ret vil vi opleve en kraftig energiudladning, & resten af året kan meget vel føles, som om vi har trådt speederen helt i bund — især når vi d. 21 skifter ind i Skyttens visionære, nysgerrige & målrettede bevægelige ild!• Sidst men ikke mindst afslutter vi selvfølgelig 2020 med endnu en formørkelsessæson (vi skulle jo nå hele 6 […]