} Noter • om • Nymånen • i • Krebsen {

• Det har været en intens weekend med mange temaer & følelser, alle sammen noget, der havde familien som omdrejningspunkt. Eller rettere; havde familierelaterede temaer som omdrejningspunkt. Krebsen hersker over vores slægtsskab & slægtsforhold & dermed også de traditioner, værdier & mønstre — som vi bevidst eller ej — er opflasket med eller som er gået i arv — både i familien, men også i (lokal)samfundet. Denne arv gælder både de helt nære familiemønstre, men også de kollektive idéer om, hvad en familie er, hvad den kan, skal & må rumme, samt hvad den ikke er.
• Den adfærd, de forestillinger eller temaer der omgærer Familien som institution — hvordan den fungerer, hvad dens rolle er & hvordan den bruges som små minisamfund, der skal understøtte det store samfund — har altså været aktive for os kollektivt disse dage, hvad end det så er kommet til udtryk som helt reelt samspil/konflikt i ens private familiedynamik (imellem en selv & ens børn, fx) eller om det har været en dynamik imellem ens familiære relationer, ens forhold til forældre &/eller bedsteforældre eller på et mere abstrakt samfundsmæssigt plan — såsom hvilke traditioner vi ønsker at holde i hævd; hvilke værdier vi vil bygge videre på & ære — & hvilke vi bestemt vi lægge afstand til, bevidstgøre os selv omkring samt ændre vores opfattelse af.
• Nogle vil have haft brug for at tilbringe weekenden tilbagelænet med god tid, omgivet af dyr, natur, børn, familie eller vand, mens andre kan have brugt dagene som genopladende alenetid, hvor man fik reflekteret over sine værdier, ønsker & mønstre. Andre igen vil have haft behov for at føle sig tryg, rummet & elsket i venners lag. Alt dette kan variere. Omdrejningspunktet er, at vi alle er blevet bedt om at undersøge & konfronteret vores følelser. Især omkring vores fortid, de ting vi idealiserer, der hvor vi føler os hjemme & trygge, samt den nostalgi, vi kan føle, når noget gammelt tager sin afsked & noget nyt begynder (næsten ligegyldigt hvor tragisk, voldsomt eller ubehageligt dette gamle var).
• Krebsenmånen hersker over erindringer, minder, vores barndom, opvækst, familietraditioner, historie, slægt, tilknytning & kærlighedsforhold (ikke den romantiske flirt/parforholdets lykke, som Vægten & Løven bestrider, men den dybe familiære kærlighed). Alt der har noget med det nære, det nærende & det nærværende, at gøre. Krebsen hersker over moderbindingen, vores mavesæk (der hvor vi indsamler næring; tænk vores første måltid ved moders bryst — men ikke tarmene, det er Jomfruen), brysterne, mellemgulvet & brystet. Nogle mener også at livmoderen tilhører Krebsens domæne, mens resten af de reproduktive organer herskes af Skorpionen.
• Denne følsomhed, der er så tæt forbundet med vores forhold til vores mor, vores forhold til mad, tryghed & kærlighed bliver altså eksamineret disse dage under Solformørkelsen i Krebsen. Har vi konfliktende forhold til livet? At eksistere i livet, at glæde os over det, omfavne det & leve det ud til fulde? Undertrykker vi os selv — eller andre — fordi vi ikke føler os værdige, set, ønsket eller elsket? Alle disse følelser & oplevelser, der oftest er knyttet til vores tidligste barndom & vores relationer til vores forældre, farver os dybt — langt ind i voksenlivet (eller endda resten af vores liv, hvis vi ikke bevidst får undersøgt, afdækket & taget hånd om dem).
• Som jeg har sværmet om i mine seneste opslag, står vi midt i en kollektiv opgradering, hvor vi i fællesskab transformerer verden. Der er megen tilknytning, føleri, sorg, smerte, traumatiske oplever mm, der skal udfoldes, undersøges & forløses nu igennem Krebsens rå, kærlige & omsorgsfulde energi. Det er en kollektiv sti vi langsomt & usikkert betræder sammen — men succesen af denne færd afhænger af, hvor modige vi er i vores eget liv & hvor villige vi er — hver især — til at undersøge vores egne temaer: Vi kan ikke tilgive & elske andre for alle deres fejl, før vi har tilgivet disse sider inde i os selv. Det er også netop derfor, at det er SÅ vigtigt, at vi får ryddet op i al vores forfærdrende karma, hvad angår udbytning af fremmede kulturer & trælbinding af disse mennesker. Vi kan ikke stå rent & møde andre ligeværdigt, før vi har turdet kigge & konfrontere vores egne skygger — for indtil da, vil vi — hver gang vi bliver usikre eller utrygge — projicere vores egne værste sider over på disse Fremmede.
• Jeg har skrevet en del om 2020s kraftige dekonstruktion — både i kraft af Tårnets omvæltende energi (16/7) — men også vedr Måneknudernes rejse & Krebsens modningsproces igennem hele sidste år. Jeg har forsøget at skrive en række opslag, der indkredser dette kollektive bevidsthedsspring hele Kloden tager tilløb til/står i netop nu. Det er selvfølgelig ganske komplekst, fordi vi oplever begivenheder forskelligt; fordi der sker så mange (tilsyneladende) modsatrettede hændelser & fordi processen er enormt omfangsrig & (set i et dag-til-dag perspektiv) relativt langsommelig. Denne Solformørkelse er altså en slags opsummering af, hvad vi de seneste halvandet år har lært omkring vores forhold til tilknytninger, vores forventninger til forældre & forælderskab — & som jeg skrev om i opslaget om optakten til } F o r m ø r K e l s e s S æ s o n e n { er lørdagens Solformørkelse — samt Måneformørkelsen om 14 dage — en opsummering & fed understregning af de læringer vi har været inviteret til at integrere de seneste år.
• Har man ikke helt fået greb om Krebse/Stenbukke problematikken endnu, kan den været kommet til udtryk ganske voldsomt de seneste døgn; men vid, at der ikke findes rigtig eller forkert i disse kontekster & at du ikke er langsom, dum eller dårlig fordi du ikke har sluppet disse mønstre/følelser/temaer inde i dig endnu. Du er altid lige til tiden i dit liv! Jeg tænker at man i højere grad skal se det som, at hvis noget VIRKELIG har gjort ondt denne weekend, er det netop blot dér, du nu er nødt til at give dig selv ekstra omsorg & tage ejerskab for dine følelser & hvad de prøver at vise dig.
• Alt efter hvor i dit horoskop (altså hvilket livsområde) du har Krebsens tegn i, vil du havde oplevet Solformørkelsens illuminerende bevidstgørelse i kontekst til det hus. Har vi fx Krebsen i 5. hus ønsker vi os, at vores behov for nærhed & tryghed enten skal mødes af vores partner eller vores selvudfoldelse (kreativt, såvel som kropslig) — eller at vi primært føler os mest elsket, set & tilpas med vores nærmeste familie eller i familierelaterede kontekster. For et menneske med denne placering, kan weekendens energier have afsløret dynamikker i romantiske relationer, der ikke støtter én, ligesom man kan opleve at ens trivsel er afhængig af andre mennesker & deres adfærd. Man kan have oplevet kraftige følelser omkring en partner, der pludselig viser sig ikke at kunne løfte prædikatet “familie” man måske har givet dem (uden at de samtykkede?) eller at man for første gang ser, at man kun kan føle sig tryk, hvis nogle meget konkrete krav bliver mødt af gruppen — krav, der måske hverken er rimelige eller som man er bevidst om/ønsker at stille. De forskellige huse vil give forskellige tilknytningstemaer & de vil udspille sig på mere eller mindre personlige eller fælles planer.
• Almindeligvis giver Nymåner os mulighed for at slippe fortidige & udtjente mønstre — samt plante nye kim til drømme, processer eller nye veje, vi ønsker at betræde — men da denne Nymåne ikke bare vendte sin lysende side væk fra os & dermed trak sin energi ind i sig selv, men samtidig skyggede for Solens lys, skete der en bevidstgørelse af vore indre væsen. For et øjeblik blev det øje, vi almindeligvis beskuer verden med, vendt. Dette har givet os mulighed for at stille helt skarpt på de mindre velfungerende mønstre, som vi har i det hus, Krebsen befinder sig i & i vores forhold til Krebsens temaer. Vi må med andre ord konfrontere disse indre dysfunktioner. Vi må anerkende de tabte, fortrængte eller udskammede sider af os selv, dem vi klemte ud under traumatiske oplever, dem, der truede vores overlevelse eller dem, der var for smertefulde at bære i vores barndom. Disse små historier må demaskeres & integreres. Det indre arbejde kommer forud for det ydre, for uden det, kan vi ikke navigere med et brugbart kompas & et kærligt, uselvisk hjerte. En dyb indre healing, må finde sted.
• Pga alt dette dybe traumearbejde — både kollektivt & personligt — har Solformørkelsens natur det med at tynge os lidt (rigeligt, måske endda); Det skyldes at sløret bliver revet bort fra vores øjne & at vi pludselig ser os selv, vores handlinger & indbildninger i et klarere lys. Udviklingsportaler bringer oftest ubehag, sorg eller smerte, da de viser os, hvor vores (oftest selvskabte) blokeringer befinder sig. At blive desillusioneret eller opleve ens forestillinger blive affortryllet er præcis så sørgeligt som at vokse fra en god ven, holde op med at kunne lide sit yndlingsslik eller opdage, at man ikke længere kan se sig selv trives i det liv, man har bygget omkring sig — eller værre tab. Vokseværk gør ondt, men det er også spændende. Hvis vi alle sammen skulle leve de samme 4 uger igen & igen (som Krebsen nogle gange kunne komme til at ønske) ville vi jo komme til at kede os mægtigt — så selvom den udvikling, vi står overfor, virker både skræmmende, utryg, ubehagelig & måske endda umulig; som om at vi skal opgive alt, hvad vi elsker, ejer, ønsker & drømmer om, så er det den eneste vej. Og som vi alle er bekendt med, så kommer fortiden ikke tilbage. Ikke vores uskyld, ikke vores rene vandløb & ikke de menneskeliv, der er gået tabt. Derfor må vi træde ind i Stenbukkens modenhed (ignorere angsten, mindreværdet & frygten for at gøre forkert) & ændre disse forhold, så vi fremadrettet kan stå inde for den verdenskultur vi har skabt! Vi må kaste os ud i det; ud i at gøre det bedre — ud i at være mere visionære & ud i at skabe en bedre & mere lige verden, hvor mennesker ikke skal lade livet fordi de ser “forkerte” ud, har nogle “forkerte” guder eller tænker på “forkerte” måder.
• Morgendagens verden står på trapperne — & den kommer, hvad end vi vil det eller ej — spørgsmålet er, hvordan vi vil møde den? Bandende & på knæ, mens vi begræder den gamle verden & nægter at overgive os? — eller i omfavnelse med lettere bankende hjerte & oprejst pande, fordi vi ved, at vi har evnerne til at skabe noget nyt, der er bedre & mere omsorgsfuldt end det vi kommer fra — også selvom vi bære en lille sorg over at have sluppet noget vi elskede.
..
..
Billedet er af Pedro Orrente (1580–1645) & er en detalje fra billedet “The Sacrifice of Isaac”, 1616.

Der er 2 kommentarer vedrørende “} Noter • om • Nymånen • i • Krebsen {

  1. Endnu engang tusind tak, fordi du hjælper med at kaste lys over hvorfor det er som det er.

    Du har lige givet mig en helikopter tur over mit eget liv …… ja kønt syn var det ikke….. men du viste mig også horisonten . Tak for det 🙏
    Det gav lidt fornyet kraft til at komme op og sidde.
    Trække vejret igennem og lige mærke et flig af et håb.
    Det har været savnet længe.

    TAK

    1. Selv tak, Marianne & tak for din kommentar!
      Det glæder mig så meget at jeg kan hjælpe med lidt perspektiv. Ja, nogle gange kan vi virkelig blive suget ned i vores følelser & så kan det være rigtig rart, at få et overblik & her er astrologien jo fantastisk: dejligt at du har fået håbet igen! Så er mit budskab lykkedes!
      Tusind tak fordi du læser med!
      Allerkærligst,
      Anjuska

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *