} N y m å n e • o p t a k t {

• Månen står ny i 3° i Tyrens fertile overflodstegn (i en lidt vid konjunktion med Uranus på 3°) i morgen nat, tidligt kl. 04.25. Dette møde bebuder disse langsigtede forandringer, vi som menneskehed må omfavne. Det vil være en langsommelig, men grundlæggende (Tyren) omvæltning (Uranus) vi er ved at bevidne netop nu — & denne Måne fortæller os, at vi slet ikke kan forudse, hvad denne proces — på den lange bane — vil bringe. Men som det er med Uranus (hvad end man bryder sig om hans lidt for idealiserede & menneskefjerne metoder eller ej) så er det han bringer altid friere, mindre afhængigt & mere ligeværdigt; både økonomisk, socialt, kropslig & hvad angår kærlighedsanliggender. Så selvom den konservative kærlighed til den gamle verden nok vil sørge, vil den kollektive rummelighed & accept af individets uafhængighed, individualitet & personlige frihed trives — i al fald på sigt.
• Månen falder d. 23.4.2020 & mimer dermed hele årets store 2 & 4 tema. 2 er Månens eget tal for blid co-eksistens, samhørighed, samarbejde & social omsorg. 4 er Uranus materialiserede, men også utilregneligt omskiftelige tal & 0 er Plutos massive transformative tal. Som Måneknude-aksen imellem Krebsen & Stenbukken, som jeg efterhånden har skrevet en hel del om, opmuntrede os til, vil fremtiden bringe langt mere social ansvarsbevidsthed & samarbejde — og det er da igen et tema vi ser i Nymånerne & alle disse 2taller.
• Fra kl 22 i aften er det muligt at se den årlige meteor-sværm Lyriderne. Vejrforholdene er perfekte med helt skyfri himmel & da Månen er Ny, overstråler dens lys ikke meteorregnen. Har man lyst til at plante nogle kim under denne Nymåne for nye tiltag, man gerne vil implementere i sin hverdag, er det helt oplagt. Især omlægning af daglige rytmer, nye egenomsorgs- eller selvpleje rutiner er favoriseret. Det vil også være oplagt at tænke bæredygtighed, mere Zero-waste eller andre Vandbærerfænomener ind i disse nye rytmer. Nye selvkærligheds ritualer eller omsorgspraksisser giver også mening, såsom at tage sig tid til at skrive dagbog.
• Som jeg har nævnt kan denne Nymåne godt være lidt svær, da den både står sammen med Uranus, den store reformator & står i hårdt aspekt til Saturn, Jupiter & Pluto. Jeg har skrevet udførligt om alle Solens planetmøder med disse kæmper, den seneste uge som man kan læse op på, hvis man ønsker. Kort sagt bliver vores selvbillede konfronteret af næsten alle de ydre planeter, der kalder på en forvandling (Pluto) af de helt store (Jupiter), hvor vi tager tilværelsens omskiftelighed (Uranus) på os & omfavner os selv (Månen) med respekt (Solen) & moden ansvarlighed (Saturn). Selvom det for nogle vil nive, så husk at det er en transit — det er flygtigt. Vær med dig selv & dine følelser. Lyt ind. Hvad er dine behov? Hvorfor er de som de er? Hvad kan du gøre for at komforte dig selv, hvis de ikke kan opfyldes eller “lade sig gøre”? & hvis de kan, hvordan opfylder du dem så bedst? Alt her i livet er flygtigt, selv vores smerte — der kommer altid noget nyt; det er livets evige cyklus. Jeg skriver lidt mere om den arketypiske Nymåne i Tyren i morgen — indtil da, husk at se stjerneskuddene & vid at det altid er tilladt at sende ønsker ud i Universet med eller uden stjerneskud<3
..
..
Billedet er af Maxfield Parrish & hedder “New Moon”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *