} N e p t u n s • R i g e {

• I går bevægede Månen sig ind i det oceaniske & fuldstændig flydende tegn Fiskene & står inden 24 timer helt rund & strunk. Vi vil allerede se hende i aften kort efter Solnedgang, da hun stiger tidligt på himmelen på denne tid af året. Høstfuldmånen, der hjalp bønderne på marken med et par ekstra lyse timer falder altså i år i Fisken. Tegnet der både tilhører vandets element & de bevægelige tegn, så alt er i en fluktuerende, smidig & strømmende bevægelse. Og denne Fuldmåne har et sjældent besøg af Fiskenes undersøiske hersker, Neptun.
• Fisken står som bekendt i opposition til Jomfruen & selv om de balancerer aksen imellem det pragmatiske, jordnære, dagligsdagsorienterede, strukturerede & ordnede overfor det mystiske, drømmende, verdensfjerne, flydende & kaotiske — så deler de bestemt træk. Begge tegn føler enormt stor sympati & medfølelse for lidende mennesker & dyr. Begge tegn har en højnet intuition, som dog kommer til udtryk på hver sin måde; Fisken føler det & Jomfruen mærker det. Jomfruen mærker fysisk en stærk forbindelse til naturen & livet på jorden; alt det der har minutiøse facetter i det fysiske, hvor Fiskens grænseløse væren føler sig forbundet til hele menneskeheden & alt hvad der findes i det hinsides.
• Med Solen i Jomfruen (vores selvbillede & væsenskerne) & Månen i Fiskene (vores indre liv & relationelle tilknytninger) disse dage, er der højnede chancer for at forbinde sig til det clairvoyante samt have sublime & livagtige drømme.
•  Fuldmåner er spøjse fordi vi kan vippe imellem to yderpoler — eller ideelt finde en balance. Vi trodser videnskabens Tertium non datur (der gives ikke en tredje vej) og vender os væk fra “enten eller” hen imod “både og”. I stedet for at falde i en af de to tegns polariserede skygger: Jomfruens ocd-lignende pedanteri, hvor vi pisker os selv med tårnhøje forventninger & selvkritik i vores stræben efter det perfekte — eller Fiskens livstrætte laden-stå-til, hvor vi drukner os i selvmedlidenhedens tågerus: “det jordiske liv er også for lidelsesfuldt til at man kan bære at eksistere”, så skal vi finde en balance imellem det jordiske liv & det åndelige liv, de to tegn hver især repræsenterer.
..
..
Billedet er fra Shakespeares The Tempest & forestiller Miranda, der stirrer ud over det brudne skib. Billedet er malet af John William Waterhouse (1849-1917).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *