} Midvinter {

• Midvinter // Kyndelmisse // Kjørmes Knud // Mariæ renselsesdag // Imbolic — kært barn har mange navne — & dette er da også en årstidsfest, der fejres i Nordiske, Keltiske & Kristne traditioner som en lysfest d. 1 eller 2. februar. Fejringen markerer, at vi er halvvejs igennem vinteren (midvinter) & at dagene fra nu af bliver synligt lysere & længere her på den nordlige halvkugle. Dette punkt markerer altså midtpunktet imellem Vintersolhverv* & Forårsjævndøgn** — hvilket astrologisk set finder sted i dag d. 3/2, hvor Solen står i 15° Vandbæreren.

• Kyndelmisse er en forvanskning af de latinske ord missa candelarum, der betyder lysmesse. Her ser vi endnu engang et sammenfald imellem en hedensk fest & en kristen højtid. Formentlig for at gøre de kristne andagter mere spiselige for bønderne & deres folketro & traditioner. I den katolske kirke falder denne dag 40 dage efter Jesu fødsel, hvor Maria har gennemgået sin *renselse* & nu kan bære sit spæde barn frem for Herren i Templet. (Jeg kan ikke lade være med at tænke på de 42 hellige dage efter fødslen eller det fjerde trimester, som bliver mere & mere indkorporeret i vores vestlige samfund, men som oprindeligt er en asiatisk tradition, man ved har fundet sted i mere 1200 år). I Templet bliver Maria & Jesus modtaget af en mand ved navn Simeon, der bebuder at dette barn er et lys i mørket — endnu engang bliver Jesus billedet på det tilbagevendende lys, sådan som vi også fejrer ham til Jul/Vintersolhverv*.

• Kjørmes Knud er egentlig en sammentrækning af Kerte-messe (en kerte er et lys) altså Kermesse eller Kørmesse — & Knud står for knude. Måske I kender digtet af St. St. Blicher fra 1838: Det er hvidt herude (senere sat til musik af Thomas Laub i 1914)? Der skriver han under en særlig kold & streng vinter:

“Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.”

• Kyndelmissen repræsenterer altså en slags hjørne eller knudepunkt hvorfra årstiden snart skifter & vejret vender sig imod forår & varmere tider. Her i Danmark er det dog oftest et af de koldeste tidspunkter på året, hvor vi — ligesom i St. St. Blichers digt — oplever vinterens strengeste tid med sne & hård frost. Selvom dagene bliver lysere, er temperaturene lavere, dagene koldere & det er typisk her, vi ser det ægte vintervejr med kraftigt snefald. Både lyset & kulden har altså taget til.

• For 100 år siden fejrede man Kyndelmisse som et gilde på højde med Julen; her dannede man sig overblik over det resterende vinterforråd (som man hidtil havde sparet på) for det galt om at have mad nok til både mennesker & dyr, men man ville også fejre at foråret stod for døren nu med suppe, flæsk, pølse, brændevin, øl, stuvet hvidkål & pandekager. Festligheder var højdepunkter, der gjorde bondetilværelsen udholdelig, mens kulden skar igennem marv & ben ude & livet på gården var sejest. I de ca 46 dage mellem Kyndelmisse & Forårsjævndøgn var livet mest skrøbeligt & livskrafterne svagest, derfor skulle der en årstidsfest til fejre, at man have klaret den indtil nu & at der ikke var så længe igen.

• Alligevel kan det opleves som en opmuntrende tid, fordi den hvide sne lyser op i mørket & minder os om, at der trods alt er vekselvirkning i vejret, det er ikke bare mørkt, gråt regnvejr hele tiden. Og nede under de frosne skorper ligger alle forårsblomsterne da også & begynder at spire i den kolde muld. Derfor fejrer vi disse dage lysets tiltagende kraft med lysfest & fakler.

• Tilsvarende brugte man vejret på Kyndelmisse til at spå om det kommende års høst; var der tø varslede det en god høst & stormede det, betød det at foråret var på trapperne — ligesom hvis lærkens fløjt hørtes for første gang disse dage. Midvinteren var også forbundet med en lang række traditioner, man udførte, for at øge årets frugtbarhed. Bla. piskede man frugttræerne i frugthaverne med ris & lavede rituelle pløjninger for at sikre en god høst & fulde lader til efteråret. Tilsvarende kunne børnenes adfærd sige noget om resten af året, ligesom det at spise flæsk ville holde hungeren for døren — & bedst: kunne mande finde et frisk æble i sit forråd, var det et tegn på, at man ville holde sig sund hele året.

• Det keltiske ord for denne fest Imbolic kommer af In the Belly & refererer til at Moder Jord har foråret & livet inde i sig (i sin mave) & bliver et pregnant billede på den kommende spiring, opblomstring & frodighed som vi i løbet af nogle måder vi se overalt udenfor. Man kan sige, at det er en bevægelse vi alle gør; vi har længe under vinteren kigget indad, været igennem en introspektion, hvor vores energi var lille & vi mest af alt havde lyst til at putte os & lade op. Tilsvarende er naturen i dvale om vinteren for til foråret at vende blikket udad igen & træerne begynder langsomt at trække deres safter op fra rødderne igen for at kunne skyde knopper (derfor må man fx heller ikke beskære træer — især birk — når foråret er kommet, for da vil livssaften vælte ud af de overskårne grene.) Lyset kommer, mens kulden renser jorden & knuger den sidste rest af energi til sig & vores sind. Derfor er Kyndelmisse også visionernes tid (Vandbærerens Sæson), hvor en kreativitet spirer frem i os: kunst, kærlighed, poesi & inspirationen stiger op i os som en åndelig spiring — vores fantasi vokser, vores drømme bliver mere livlige & idéerne bliver mere opvakte. Dette lægger en frugtbar grund til vores indre forår & kan bringe kraft & styrke.

• Har man lyst til at lave et midvinterritual, kan man med fordel lave et lille lysalter med messingstager eller stille små fakler i haven, hvis du har en — lys/fakler er en påkaldelse af ildens element, lyset eller Solen & kan bruges til udføre magi eller søge beskyttelse. Dertil kan man samle ris af ens yndlingsbusk eller Eg, Troldnød, Vinterjasmin, Kejserbusk, Kirsebærkornel, Snebær, Oktoberkirsebær eller Forsythia & have det stående på sit bord eller sit alter. En lille skål med Jord, for jordforbindelse & frugtbarhed. Hvide klæder eller strimler af papir man hænger på grenene eller som silketørklæde om halsen for at symbolisere naturens vinterdragt, renhed, Månen, fantasi, visdom & fred — et symbol på at vi kalder natten tilbage & lader lyset skinne ud i vores hjerter. At lave lysmeditation er oplagt — ligesom at vinterbade, mens man forestiller sig, at man nulstiller sit væsen & genfødes ligesom naturen, der med sin livskraft, saft & kilde vender tilbage til livet efter den lange mørke dvale.

* Vintersolhverv // Jesu Fødsel // Jul // Jól // Yule
Denne højtid falder (oftest) 21. december & er Solens Nytår. Her går vi fra at lyset svinder dag for dag til at det tager til igen. Vintersolhverv er vendepunktet, hvor vi fejrer lysets genkomst; hvor det fødes ud af den længste, mørke vinternat & hvor vi beder til Solen om fred & frugtbarhed i det kommende solår.

** Forårsjævndøgn // Påske // Vorfest // Ostara // Astrologisk Nytår
D. 21. marts slipper Solen de sidste grader af Fiskens spæde, overjordiske & sjælelige tegn & fødes på ny ind i den vitale, livskraftige & dynamiske Vædder, der springer ind i livet & ud sammen med foråret; Her begynder en ny rundgang i Dyrekredsen. I den nordiske/hedenske tradition fejres Vårfesten ikke på en fast dato (præcis ligesom Påsken), men derimod på datoen for den første Fuldmåne efter forårsjævndøgn (hvilket vil variere fra år til år). Forårsjævndøgnet markerer at lys og mørke i ligevægt & at vi siger farvel til Vinters mørke & træder ind over tærsklen til foråret, et nyt astrologisk år, samt det halvår, hvor lyset strømmer os i møde & fylder de fleste timer af døgnet. Vi fejrer livet, spiring, frugtbarheden & at nye liv kommer til — både i form at nye kuld blandt dyrene, men også at alle blomsterne skyder på ny, for at sætte frø.

..
..
Billede 1) er af Valerius de Saedeleer (1876-1946) & hedder “Winter Landscape”,
Billede 2) er af Marianne Stokes (1855-1927) & hedder “Madonna and Child”, 1907-8.
Billede 3) & 4) er af Peder Mønsted “Vinterlandskab”, ca. 1900.
Billede 5) er af Anshelm Schultzberg, “A Winter Morning after a Snowfall in Dalarna”, 1893.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0