} Midsommer {

[ Sommersolhverv, 21. juni kl. 05.31 ]

• Udover skiftet ind i Krebsens sæson her til morgen, så har vi yderligere i dag også Sommersolhverv (på den nordlige halvkugle). Vi er halvvejs i årshjulet nu, hvis vi anvender Jordens egen rytme & ser bort fra den konstruerede kalender. Det betyder også at det er præcis 6 måneder siden, at Jupiter & Saturn mødtes i konjunktion i 0° i Vandbæreren under Vintersolhverv, d. 21. december & dermed påbegyndte opstigningen ind i Vandbærerens Tidsalder.

• Sommersolhverv — også kendt som Midsommer hos vores nordiske naboer — årets lyseste dag eller mere korrekt Solens vendepunkt markerer dagen for det astronomiske fænomen, hvor Solen står på sit aller nordligste punkt (breddegrad 23° 26′ 22″ nord). Dvs i dag er dagen, hvor Solen står højere på himlen end nogen anden dag på året; der hvor vores del af kloden hælder allermest ind mod Solen (på den sydlige halvkugle markerer denne dag Vintersolhverv, da den ende peger længst væk fra Solen). Dette kalder vi også at dagene vender eller Krebsens vendepunkt (fordi det altid sker i Krebsens sæson*). For fra i dag af vil Solen stå lavere & lavere på himlen hver morgen indtil den når Vintersolhverv til december & dagene derfra atter igen vil blive længere & lysere hos os nordboere.

• Denne dag har selvfølgelig været fejret næsten overalt på Jorden siden oldtiden & derfor er det oplagt at tænde bål, dyrke livet, ære frugtbarhed & frodighed, være taknemmelig over alt den overflod & rigdom, som vi er en del af & oplever på vores smukke & dyrebare Jord. Man kan med fordel skabe sit eget midsommer ritual & på den måde fejre livet, opblomstringen, Jordens frodighed, lyset & Solen som man finder passende. Svenskerne danser om majstangen & beder om frugtbarhed i deres familier & en fuldfed høst. Herhjemme fejrer vi Skt. Hans (selvom den højtid har nogle markant dunklere motiver & traditioner, som jeg egentlig tænker er i direkte modstrid med den oprindelige Solfests budskaber, men den tager vi i et andet opslag).

• Personligt holder jeg af at sidde ved havet & sanse. Plukke vilde- eller hybenrose blomster — dufte til dem & en for en smide dem i havet, mens jeg siger tak for alt & lader Solens lys oplade enhver celle i min krop (sidste del kan selvfølgelig ikke lade sig gøre i år, da det er regnvejr/overskyet). Man kan også bygge et lille stenvarde på stranden, i haven eller på engen for at markere, hvor langt vi er kommet i livet, hvad vi har opnået hidtil & være stolte af vores mod & formåen samt taknemmelige over, at vi har haft de muligheder & evner, vi har. (NB: Nogle steder bør man nok sprede stenstrukturen efter endt ritual, da ikke alle bryder som om stenvarder, men det er jo en temperamentssag). Og så er det jo oplagt at tænde ild, bål eller lys om aftenen, flette en lille blomsterkrans — eller plukke en buket, hvor de forskellige blomster repræsenterer alle de oplevelser vi har haft siden sidste solhverv (husk at tidsler & ukrudt også kan være smukke i livets store dekoration) & hænge den på et træ eller en lille pæl eller lægge den under hovedpuden — eller tørre dem på væggen.

• Dagen i dag åbner en energetisk lysportal af højere bevidsthed, der øser sit guddommelige & kærlige lys ud over os alle sammen & Jorden disse dage. Vi åbner vores bevidsthed kollektivt, lader lyset oversvømme & rense os alle, mens cellerne i vores kroppe suger lyset til sig & lader op. Denne energi peaker disse 3 dage, fylder os op med Solens stråleglans, vitalitet, fornyet livsglæde, indsigt & livslyst — & slutter her d. 23 — Sankt Hans Aften. Man kan med fordel gemme sin buket (hvis man ikke vil tørre den & bruge den til ritualer til vintersolhverv) & skrive nogle små sedler med de ting, vi er taknemmelige for, ønsker os eller har opnået det sidste halve år. Jeg vil anbefale at man udvælger 3 ting. 3 ting vi er taknemmelige for, 3 ting vi ønsker os & 3 ting vi har opnået som vi er stolte af, som man tænker på disse tre dage inden sengetid (altså 3 hver aften, hvordan man kombinerer, kan man selv om). Når aftenen d. 23 oprinder, kan man binde et lille bundt med nogle af de blomster man plukkede i sag, hvor man snurrer sedlerne ind i, som man så kaster på sankt hans bålet om aftenen d. 23.

• Solen anses i næsten alle mytologier for at være en af de højeste guder eller principper, da den er bringer af alt liv. Den fremstår som sjælens eteriske stråleglans, den får guld til at skinne & gør det muligt for os at se, dyrke afgrøder & alt i alt leve. Den er vores stjerne, vores solsystems centrum & forudsætningen for alt på Jorden. Denne kolossale brændende gasklump ER værd at ære, fejre & hylde. Lyset står for os som repræsentant for retning, ånd, idérigdom, intellekt, visdom, viden, inspiration, målrettethed, aktivitet & manifestation & fejres oftest som en maskulin energi. (Den feminine er dog ligeså uvurderlig, da den er indhold, krop, fantasi, sanseapparat, indlevelse, besjæling, erindring, kreativitet, modtagelighed, hvile, nydelse & kærlighed — alle disse ting kropsliggør Månen, hvis sæson vi netop skyder i gang i dag også).

• Man kan altså sige, at vi både fejrer det maskuline & feminine princip (Yang & Yin) i dag med Solens højeste strålepunkt & Månens dybeste, sansende sæson. Solen er sjælens uforanderlige & evige livsenergi, der følger os igennem alle vores inkarnationer på Jorden. Den del af os, der aldrig kan beskadiges, men som for altid er i fred, er hel, er i balance & er usårlig. Sjælen kan aldrig trues af noget, der kan udfolde sig i det jordiske liv, da den er udødelig — ligesom Solen, der skinner hvert eneste dag ligegyldigt vind, vejr, solstorme & meteor nedslag (lige indtil den en skønne dag er nået til bunds i sin forbrændingsproces — hvor alt er blevet til Jern — & den brænder ud. Der er det på tide for sjælen at tage en ny form). Månen derimod repræsenterer vores skiftende inkarnationer. Dér, hvor vi kan have oplevelsen af at være tomme, halve eller hele. At vi føler vi ikke kan stå selv, kan skinne selv eller kan vælge vores udgangspunkt. Der hvor vi er trælbundet til Jorden i en evig dans i tyngdefeltet, bundet til at tilhøre Jordens forandringer & affundet med at reflektere Solens (sjælens lys) alt efter årstid. Her ser vi livet komme & gå; den fysiske eksistens evige foranderlighed, den ubarmhjertige impermanens. Intet på Jorden er evigt, kun ånden, der besjæler den. Disse to principper eksisterer vi under, med & i. Det er en sammenvævning imellem åndens hellige palads eller kosmos & den fysiske verdens dimensioner, rum, atomer & påvirkninger. Alle disse ting mindes jeg ofte, når jeg skal være taknemmelig for den rejse min sjæl er på i dette liv. Det forhindrer mig ikke i at føle ubetinget kærlighed (faktisk tværtimod), opleve frustration over den fysiske eksistens strabadser eller uretfærdig- eller urimelighed i verden. Men det hjælper mig til at være i fred mens jeg langsomt transformerer de ting, begivenheder & situationer omkring mig, som jeg har magt & evner til at ændre & skabe påny i mit eget billede. Sammen med dig — som vi allesammen gør hver eneste dag på planeten Jorden. Vi er her sammen i samskabelse, i sameksistens & samhørighed. Vi skaber hver evigt eneste dag vores virkelighed, vores verden & vores måde Verden responderer på os som energetisk væsen, fysisk & følende væsen.

..
..
Billederne er af Louis Janmot (1814-1892) & hedder “Poem of the Soul, 13: Sun Rays (Poème de l’âme: Rayons de soleil)” & “Poem of the Soul, 18: Reality (Poème de l’âme: Réalité)”, 1854.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0