} Merkur • stationerer • Ret {

[ Merkur stationerer ret i 8°08′ i Stenbukken, 18. januar kl. 14.11 ]

• For 6 dage siden sluttede Mars sin 11 uger lange retrograd i 8°08′ i Tvillingen & i dag var det altså Merkurs tur til at skifte retning i eksakt samme grad, men dog i et andet tegn.

• Her til eftermiddag stationerede Merkur, planeten for vores hverdags kommunikation & kognition, for atter at skifte retning. Denne gang afslutter han sine 20 dages retrograd, sagtner farten & begynder langsomt at bevæge sig ret igen.

• Det vil for de fleste opleves som en lettelse, da vi de seneste dage kan have bragt en del forvirring, ombytning & misforståelser. Ting har måske været væk, været svære at finde, tabte nøgler, kludder i kommunikationen, misforståelser, aflysninger af aftaler, sygdom & lignende.

• Især denne energi vil have materialiseret sig på det fysiske, da Merkur standser op i Stenbukkens begrænsende, ambitiøse & illusionsløse tegn, i Saturns, egen forankrende, modnende & magtfulde 8’er energi, der inviterer os til at træde i karakter & rydde op i vores hængepartier & endnu ikke afviklede Karma. Det er netop begyndelsen & afslutningen af enhver planets retrograd, der oftest er de mest intense, da energien skifter retning & skaber anderledes strømme & hændelser.

• Netop derfor kan der også have været en spirende optimisme, fordi forsvundne ting er dukket op, aftaler, kontrakter eller projekter er faldet på plads eller har fundet sin form — måske endda nogle nye muligheder har åbnet sig? Der er mange muligheder.

• Hele denne retrograd har befundet sig i Stenbukkens alvorlige, ansvarsbevidste & kompromisløse energi. Vi afslutter med andre ord Mars & Merkur Retrograd-processerne med de benhårde realiteter i hverdagen, hvor fokus er tilbage på, hvad der helt konkret fungerer i praksis her i livet — også på den lange bane; hvad der er noget værd & hvad vi helt ærligt ikke kan bruge til en fløjtende fis. Hvad har vist sig at være spild af tid eller en dårlig investering? Hvor har vi ikke æret & værdsæt vores egen værdi, vores personlige ressourcer eller egne midler? Hos Stenbukken er der ingen ønskeskyer at drømme sig væk på & ingen blår i øjnene. Vi får det råt for usødet lige nu; så hvad fungerer & hvad fungerer ikke? Men dette er også en fantastisk måde, at gribe det, som virker & bruge det til sin fordel. Så hvilke fundamenter virker lovende & brugbare?

• Skil skidt fra kanal nu; det er tid til at slippe det ubrugelige & vende os mod hvad 2023 kan tilbyde os af fremsyn, optimisme & frihed. Denne tendens forstærkes af weekendens Nymåne i Vandbæreren 😌💫

• Merkur befinder sig disse dage det samme sted som han stod, da denne retrograd begyndte tilbage 29. december, så hvad har du oplevet de sidste 20 dage? Hvilke indsigter har du haft & hvad ser du nu i et helt andet lys? Noget særligt vedr dit fundament, din erfaring, evner, baggrund, begrænsninger, midler, ambitioner eller visioner? Eller måske noget omkring konkrete situationer i dit arbejdsliv, dine målsætninger eller dine langsigtede planer? Temaer omkring karriere, eftermægle, arv & hvad vi giver videre, kan også være temaer, da Merkurs indre ridt ned igennem underverdenen i Stenbukkens ambitiøse, illusionsløse & massive energi oftest bringer mere alvorlige tanker (Det giver især mening disse dage at genbesøge/reflektere over vores vej videre i livet & vores højeste formål (både sjæleligt, men også fysisk; da denne Merkur Rx begyndte med en konjunktion med Venus, der få dage efter stod i konjunktion med Pluto & hans dybdeborende påvirkning, der minder os om, hvor meget kraft der eksisterer i den fysiske verden & den ambition, vi kan udfolde her i de 4-dimensioner. Måske har nogle mærket denne retrograd ekstra meget, da Mars, kroppens, handlingens, begæret & vredens planet, også har været retrograd det meste af denne Merkur Rx. Ovenikøbet i Tvillingens tegn. Det betyder at der har været særligt fokus på vores tankemønstre & handlinger, men især hvor de bliver blokeret af forestillinger, fikse idéer eller værdimæssige mønstre — & hvor det er den fysiske virkeligheds begrænsninger, der komplicerer vores vilje. Det er ikke for sjov at begge planeter hersker over ærgerrige, strategisk & snedige Skorpion & er kendt som den Store (Pluto) & lille Vilje (Mars).

• Dette Venus-Pluto-tema under både Merkur & Mars retrograd her i januar kan have været en kamel at sluge for de fleste af os, da det har bragt indsigter & erfaringer omkring længsel, ulykke, frygt, mindreværd, knaphed, økonomisk uansvarlighed, mm. Men også afdækket bevidsthed omkring hvor (fikse) idéer, idealiserede tilgange, ord & sågar tanker (både egne & andres) kan have sat en stopper for vores evne til at føle os gode nok & værdige. Vi bliver med andre ord inviteret til at mærke tidligere utydelige grænser & får med disse indsigter hjælp til at generobre vores egen tabte følelse af handlekraftighed & selvtillid.

*Husk at disse temaer aldrig dukker op som en straf, eller for at vi skal slå os selv i hovedet med vores fejl. Retrogradperioderne vil gerne belyse vores skygger, så vi kan blive bevidste om vores uhensigtsmæssige & blokerende programmering — netop så vi kan tilgive disse sider; Så vi kan bevidstgøre dem, acceptere & aktivt forvandle dem, så de ikke længere ubevidst ligger & styrer vores adfærd. Selvom det kan føles lidt barskt (især med Stenbukkens alvorlige voksenenergi), så er det en invitation til at modnes & tage ansvar & ejerskab over de ting, områder & situationer, der ikke fungerer i vores liv, netop så de kan begynde at fungere fremadrettet & skabe mere frihed, lethed & overskud i vores liv.

• Er det ikke sole klart, hvad du har erfaret de sidste 3 uger, kan du med fordel sætte dig ned & reflektere lidt over, hvad du har oplevet & hvilke opdagelser du har gjort dig på det seneste; Det kan oftest lette processen, hvis man skriver det man tænker ned i en slags fri-skrivning, hvor man kærligt bypasser hjernen & ikke vurderer/redigerer i det man skriver, men blot lader tankerne vandre videre ned på papiret. Derefter kan du genlæse det skrevne & se om der dukker nogle indsigter op?

• For indsigter er virkelig et nøgleord lige nu. For selvom Merkurs retrogradfase er ovre fra i morgen, så mangler vi stadig den sidste (& i min optik vigtigste) del af Merkurs Retrograd proces & det er selve integrationsfasen, hvor vi bliver bevidste omkring, hvad vi har lært, indoptager det & aktivt begynder at anvende det i vores liv. (Det er den periode, som Merkur netop har rejst baglæns, som han nu skal tilbagelægge forlæns igen & dermed “gense” & eller måske rettere nu vi befinder os i Stenbukkens modnende tegn; “generfare”). Denne fase strækker sig fra nu af (hvor Merkur befinder sig i 8° i Stenbukken) og frem til 7. februar (hvor han atter befinder sig i 24° i Stenbukken), som også var den grad han stod i d. 29. december, da retrograden begyndte. Vi får altså mulighed for de kommende 20 dage at erkende, integrere & implementere alle de idéer & indsigter der er kommet til os siden 29. december.

• Temaer fra de sidste 3-6 uger vil altså sandsynligvis dukke op igen de kommende 3 uger, men vi vil se det hele i et andet eller nyt & klarere lys. Vi kan dog godt være længere tid om *rigtig* at erkende eller forstå, præcis hvad der egentlig foregik, men vid at indsigter kommer, når vi er parate til at modtage dem. Og med denne note vil jeg sige, at alle planeter den kommende periode (fremtid slutningen af april) vil bevæge sig retvendt, så vi kan godt opleve en hel del tempo på alting den kommende periode — især når først Merkur & senere Mars forlader deres integrationsfaser (også kaldet post-skyggeperioder).

Bemærk at Merkurs retrograd begyndte & ender i 24° — i numerologien er denne vibration 24/6 kendt som dronningevibrationen, den højeste Venusvibration, der hjælper os alle til overgivelse & sanselighed. Venus’ fineste frekvens der har fokus på samvær, kærlighed & modtagelighed, skabt ud af Månens intuitive samskabende, kærlige, blide, intentionelle, cykliske & samarbejde 2-tal, Uranus’ kærlige, fornyende, forvandlende, progressive, ekspansive & opfindsomme 4-tal som sammen giver Venus’ blide, familieorienterede & omsorgsfulde 6-tal, der ligner en kvinde, der bærer et barn i maven. En energi, man kunne sige korresponderer meget med modertegnet Krebsen. Denne grad befinder sig dog i Stenbukken; den gamle, stædige patriark, der ønsker at sætte dagsordenen, holde på formerne, traditionerne & arven, der udstikker strukturer & begrænsninger, som netop står i opposition til Krebsen; Moderen, den kærlige, nærende, indlevende beskytter. Begge tegn er kardinale, dvs ønsker & evner at skabe en bevægelse imod deres mål. Stenbukken ærer struktur, disciplin, tid & begrænsninger, mens Krebsen ærer det indre, det tidsløse, kærlighed til det/de nære & vores minder.

• Vil du lige genlæse mine tre opslag om Merkur Retrograd kan du læse om det tekniske her: } Merkur • stationerer • Retrograd { & om det tematiske her } Merkur • Retrograd • pt. I { — & her: } Merkur • Retrograd • pt. II {

..
..
Billede 2) er af Ivan Ayvazovsky (1817–1900) & hedder “Darial Gorge”. Billede 1 er en kopi af Friedrich Kunath.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0