} Merkur • Rx ● Venus {
[ Merkur Retrograd & Venus i konjunktion i 3° i Jomfruen, 8. august, kl. 05.12 ] • Dette er et af astrologiens mest almindelige møder mellem de to inderste (& eneste) planeter, der befinder sig imellem Solen & Jorden. Merkur & Venus har de allerkorteste omløbstider i Solsystemet, hvorfor de kan nå at møde hinanden en række gange på et år. Almindeligvis mødes kommunikationens & det lavere sinds planet, Merkur, & selvværdet, nydelsens & kærlighedens planet, Venus ca. 3 gange årligt — der er dog nogle år, der er specielle. • 2023 så vi kun et enkelt møde under Venus Retrograd i Løven, men i år er vi altså tilbage til den almindelige triade. Vi så første møde under Merkur Retrograd i april (også under formørkelses sæsonen= & det var nok årets mest intense møde; både i Vædderen & i konjunktion med både Nordlig Måneknude & Chiron. Dernæst for en lille måned siden i Krebsen, en åbning af dennes sæson, der også var midtpunktet mellem 2024s to formørkelsessæsoner. Her i dag under det numerologiske toppunkt af Lions Gate, ser vi for tredje & sidste gang, de to hurtigløbere mødes & denne gang er det altså i Jomfruens renfærdige, pertentlige høsttegn. • Merkur-Venus er altid en velsignende forbindelse. Når de står sammen, åbner de op for et muligt pengeflow, men også samtaler om kærlighed, relationer & økonomi bliver nemmere; vi kan spore os ind på emner, der er frustrerede eller blokerede & få ryddet op & ud, så der kan komme […]