[ Merkur i 4° i Vægten i opposition i Jupiter 4° i Vædderen, 19. september kl. 00.33 ] • Når Merkur & Jupiter mødes i harmoniske aspekter, er det en forbindelse imellem den oplevende side af vores sind (Merkur) & den erkendende side (Jupiter). Man plejer at sige, at der hvor Merkur indsamler & udveksler information, der forholder & forstår Jupiter det. Disse to planeter udgør altså det mentale makkerpar, der gør at vi kan høre en joke & forstå, hvad det sjove er. De sørger også for, at vi kan lære nye ting eller skelne imellem, hvad der er vigtig information & hvad der ikke er. (Dette gælder selvfølgelig stadig, selvom man ikke har nogen aspektering imellem de to herrer i sit fødselshoroskop — men *har* man en aspektering, er der et særligt fokus på deres måde at samarbejde på & aspektet imellem dem siger noget om hvordan deres energi mødes). • Oppositionen mellem Merkur●Jupiter udfordrer forbindelsen & den gensidige udveksling imellem dem, skaber et større spænd imellem deres måde at virke på & øger derigennem vores evne til at tænke, erkende & planlægge — især omkring de muligheder for at udvide vores horisonter. Med Merkur i den diplomatiske Vægt & Jupiter i den iværksættende Vædder, er der et særligt fokus på nye initiativer, forståelser & ekspansion på alle tænkelige, men især de mentale planer. De bredere perspektiver med sans for detaljerne tilsmiles & vi har en højnet, hvis ikke udsøgt, evne til at forstå & træffe valg disse […]