} MerKur • Retrograd • pt. II {
[ Merkur Retrograd: 10. september kl. 05.38 (8º i Vægten) — 2. oktober kl. 11.07 (24º i Jomfruen) ] • Når Merkur er retrograd genbesøger vi en periode, vi allerede har været igennem, både graderne i horoskopet, men især i vores liv. I princippet er hans baglænssnurrende bevægelse en optisk illusion — ligesom at Månen skifter form (fase) — eller at menneskelivet er flygtigt & vi alle er separeret fra hinanden. Ingen af disse tilsyneladende sandheder er reelle. Men de er vigtige i forhold til at udfolde & udforske det at leve inkarnation efter inkarnation her på Jorden. • Disse afbræk i den kollektive energistrøm er nødvendige. Denne opbremsning i energien er en forudsætning for os & vores sind, for at vi kan fungere. Det er en indbygget hvileperiode på samme måde, som at vores sind har brug for at sove sammenhængende hver nat. Retrogradperioderne er en slags pause, som er lagt ind i den måde alting udfolder sig på; ligesom vi som mennesker har brug for hvile & søvn for at kunne virke aktivt, når vi er vågne, så bliver energistrømmene omdirigeret i ny & næ. Denne slags “søvn” eller omstrukturering af hjernebølgerne, handler imidlertid ikke om at komme ned i deltasøvn & afstresse hjernen på samme måde, som når vi sover. Disse cyklusser er meget længere & i højere grad forbundet til vores sjæl, intuition & nervesystem. • Almindeligvis er Merkur retrograd kendt for at at bringe bagvendt kommunikation, teknologiske fejl/sammenbrud, nervøs energi, ængstelighed, forsinkelser mht trafik, breve, […]