} Merkur ● Jupiter {
[ Merkur i 29° i Skytten i kvadrat i Jupiter 29° i Fisken, 6. december kl. 08.05 ] • Når Merkur & Jupiter mødes i harmoniske aspekter, er det en forbindelse imellem den oplevende side af vores sind (Merkur) & den erkendende side (Jupiter). Man plejer at sige, at der hvor Merkur indsamler & udveksler information, der forholder & forstår Jupiter det. Disse to planeter udgør altså det mentale makkerpar, der gør at vi kan høre en joke & forstå, hvad det sjove er. De sørger også for, at vi kan lære nye ting eller skelne imellem, hvad der er vigtig information & hvad der ikke er. (Dette gælder selvfølgelig stadig, selvom man ikke har nogen aspektering imellem de to herrer i sit fødselshoroskop — men *har* man en aspektering, er der et særligt fokus på deres måde at samarbejde på & aspektet imellem dem siger noget om hvordan deres energi mødes). • Når Merkur●Jupiter mødes i et kvadrataspekt, udfordrer den gensidige konfliktende tematik forbindelsen & den gensidige udveksling imellem dem, skaber et større spænd imellem deres måde at virke på & øger derigennem vores evne til at tænke, erkende & planlægge — især omkring de muligheder for at udvide vores horisonter. Med Merkur i den hurtige, intellektuelle, bevidsthedsudvidende & nysgerrige Skytte — & Jupiter i den indlevende, næstekærlige, kunstneriske & sensitive, men til tider udflydende Fisk, er der et særligt fokus på vores intuition. Begge tegn er kendt for at have et dybfølt forhold til tro & *beliefsystems* & […]