} Marts’ • Transitter {

• 2025 er et intenst år – selvom energierne har sluppet den tunge, karmiske Saturn-energi fra 2024 og mange planeter skifter tegn i år, så ændrer det ikke på den intensitet, 2025 bærer sig selv med. En slags spænding, der afventer forløsning, som en bue, der spændes for på det helt rigtige tidspunkt at slippes i et dødbringende pletskud. Spørgsmålet er, hvilket mål, den rammer? Den højspændte energi vi har mærket de seneste måneder søger i allefald en slags forløsning på et tidspunkt. Måske marts vil komme med et svar i fht hvilket tema, 2025 vil være præget af. Marts er i allefald bærer af en meget ekspressionistisk ekspansions energi, der bliver forstærket af formørkelsessæsonen, som vi faktisk tog hul på allerede i går med Nymånen i Fiskene.
• Marts er i år en 12/3 måned; en måned der aktiverer en dobbelt Jupiter-vibration eller engletallet 33. 33 er skaberkraften – en drage energi – der insisterer på at vi udtrykker os frit, ekspressivt, ekspansivt og kreativt. Det er en eksperimenterende energi, der hvis vi mestrer den giver os Venus familieorienterede, nærende og samhøringe 6’er energi.
• 12/3 er dog også Den Hængte Mand i Tarotten. En energi der kan vise os stagnation – eller at noget endnu ikke er helt modent. Vi hænger med hovedet nedad, ser verden fra et andet perspektiv, men andre er endnu ikke helt klar til at modtage vores indsigter og derfor venter vi. Vi venter, mens vi observerer og syger indsigterne til os igennem sjælskræfterne. Solen & Månen, Yang & Yin, Lys & Mørke, Inspiration & Kreativitet, Vilje & Kærlighed, Intelligens & Intuition. En tematik, der afspejles af, at Mars Retrograd ophørte i mandags (24/2) og Venus Retrograd begynder i morgen, søndag (2/3).
• Det er især spændende, da 2025s første formørkelsessæson begynder denne måned; urdansen mellem Solen og Månen, der kalibrerer Jorden energifelt & frekvens. Den kollektive rejse fra erfaringens krukke i sydknuden (Måneformørkelsen) til skæbnens indsigters port i nordknuden (Solformørkelsen).
• Denne sæson har vi officielt kun én Måne- & én Solformørkelse, men det passer alligevel ikke helt, for Jorden har næsten været i alignment med sine himmellys siden sidste Fuldmåne, hvorfor den også var virkelig intens. Det betyder dog, at teknisk set er trådt ind i formørkelsessæsonen i går nat med Nymånen i Fiskene. En Nymåne, der afslutter det astrologiske år – dvs at det nye astrologiske år i 2025 begynder med en Solformørkelse i Vædderen. En formørkelse, der er afslutning på sidste års måneknude-akse. Det bliver en opsummering af temaerne siden Solformørkelsen i Vædderen i 2023; en virkelig vild Solformørkelse, der stod i kvadrat til Pluto i Stenbukken i den sidste grad. En virkelig karmisk Solformørkelse, der handlede om at rydde op i alt! Det bliver meget spændende at se, hvad den vil bringe denne gang.
• Vi ser nemlig også et andet spændende skifte her i 2025. Måneknudeaksen gik 12. januar baglæns ind i Fiskene; dvs at vi tog hul på en helt ny 18 år lang cyklus. Det reset; den nye begyndelse, der sneg sig ind 2 uger inde i 2025, viser os en nøgle til at forstå det her Mars år, der i grunden handler om afvikling, afslutning, modent lederskab, ansvar & bevidst afsked, og det er, at i afslutningen ligger altid en lille spire til det nye, hvad end vi kan se den eller ej.
• Den mest markante transit i marts måned, falder lige på falderebet. D. 30/3 omkring middag skifter Neptun ind i Vædderen for første gang i 150 år. Det er noget af en æra vi træder ind i, med Pluto i Vandbæreren for første gang i 239 år & nu Neptun i Vædderen. Sidst Neptun var i Vædderen var i perioden 1861-1875; hvilket er interessant fordi månedens kunstner, der er født i 1872, altså har denne Neptunplacering – valgt ved et tilfælde. Denne transit varsler ikke blot første gang Neptun besøger et tegn (han skifter trods alt tegn hvert 15. år) , nej, det handler også om, at han begynder en helt nye 164 år lang rejse gennem dyrekredsen, med sin entre i Dyrekredsens første tegn for pioneråndens ukuelige & driftige livsgnist, der springer ind i livet og gør sig nyttig. Denne vilde, buldrende energi vil følge os frem til 2039.
Så selvom Marts egentlig ikke er en specielt transittung måned, så vil energierne rejse sig i intensitet, allerede her fra gårsdagdagens FiskeNymåne, kulminere i første toppunkt 14. marts & andet d. 29, før der efter det atter går 2 uger og de meste igen er (mere) normalt.
• Vil du se transitoversigten fra december, januar og februar, kan de findes her.
1.
2. Venus stationerer retrograd 10°♈ kl. 01.36
– Merkur konjunktion Neptun 29°♓ kl. 17.21
– Solen 12°♓ kvadrat Jupiter 12°♊ kl. 19.18
3. Merkur skifter tegn 0°♈ kl. 10.03
4.
5. Merkur 3°♈ sekstil Pluto 3°♒ kl. 14.12
6.
7.
8. Solen 17°♓ trigon Mars 17°♋ kl. 06.12
9.
10.
11. Merkur konjunktion Venus Rx 8°♈ kl. 23.54
12. Solen konjunktion Saturn 22°♓ kl. 11.28
13.
14. Blodmåne Måneformørkelse 23°♍ kl. 08.54
– Solen 24°♓ sekstil Uranus 24°♉ kl. 10.16
15. Merkur stationerer retrograd 9°♈ kl. 08.46
16.
17.
18.
19.
20. Solen konjunktion Neptun 29°♓ kl. 00.24
– Solen skifter tegn 0°♈ kl. 09.49
– Forårs jævndøgn kl. 10.01
21. Venus Rx 3°♈ sekstil Pluto 3°♒ kl. 22.31
22.
23. Solen konjunktion Venus Rx 2°♈ kl. 02.07
– Solen 3°♈ sekstil Pluto 3°♒ kl. 20.31
24. Solen konjunktion Merkur Rx 4°♈ kl. 20.48
25. Merkur Rx 3°♈ sekstil Pluto 3°♒ kl. 23.02
26.
27. Venus Rx skifter tegn 29°♓ kl. 09.40
– Venus Rx konjunktion Neptun 29°♓ kl. 14.13
28.
29. Total Solformørkelse 9°♈ kl. 12.57
30. Merkur Rx skifter tegn 29°♓ kl. 03.17
– Merkur Rx konjunktion Neptun 29°♓ kl. 03.46
– Neptun skifter tegn 0°♈ kl. 12.59
31.
..
..
Begge billeder er af Heinrich Vogeler;
1) “Longing”.
2) “Frühling. (Porträt von Martha Vogeler)“, 1897.
