} Mars • stationerer • ret • pt. II {

[ Mars retrograd: 25° i Tvillingen, 30. oktober 14.26 — 8° i Tvillingen, 12. januar kl. 21.55, 2023 ]

• Nogle tror, at Mars retrograd er en periode, hvor vi ikke skal handle. Det er imidlertid ikke helt så enkelt; det er rigtigt, at vi kan opleve forsinkelser, at tingene ikke går som planlagt eller at vi må udsætte ting, idéer, etc. Men det er også en periode, hvor vi får mulighed for at binde alle de løse ender op; sælge det hus, sætte lejligheden i stand, afvikle et gammelt projekt, et løft eller lign. Man kan også sige sit hadejob op, afslutte hængepartier, relationer eller projekter, man hidtil har bokset med at få færdige — eller som har ligget i dvale i en længere periode; herunder også kunstneriske projekter eller andet, der ikke er relateret direkte til vores daglige virke, men som er drevet af vores lyst eller (skjulte) passion. Det er også derfor man kan få lyst til at ringe til den gamle flamme, hvor det hele gik i stykker før det overhovedet var begyndt, fordi man gjorde — eller ikke gjorde — et eller andet, der var essentielt for dem.

• Denne transit kan også opleves som regnskabets time, hvor vi må indrømme & angre, der hvor vi har gjort (os selv eller) andre uret. Har vi udbyttet, udnyttet, narret, misbrugt eller udøvet fysisk eller psykisk magt eller vold? Så er tiden kommet, hvor vi må bekende, råde bod & sone denne adfærd — og det kan være meget smertefuldt alt efter hvor groft, man har forbrudt sig; Ligesom manglende kontrol med vrede eller aggression kan ramme én i nakken som en boomerang under denne transit.

• Alt der har med lidenskab, skaberkraft, begær, handleevner, projekter, arbejde eller at virkeliggøre ting fysisk er altså under lup — ligesom vrede, raseri, terror, vold, overgreb eller seksuelle skygger! Det er en slags opfølgning på Venus Retrograd i Stenbukken sidste vinter, hvor vi undersøgte alle vores værdier, drømme, forestillinger, kærlighed, selvværd, etc. Det er som om, at denne Mars Retrograd i Tvillingens kognitive, nysgerrige & magefacetterede tegn er et svar, eller en opfølgning på Venus’ interesse & værdimæssige afklaring, som hun gjorde sig (også i Tvillingen) i 2020: Hvis Venus gjorde os opmærksom på vores værdier & hvad der betyder noget for os, så hjælper Mars os nu med at rydde ud, så vi kan leve efter vores idealer & virkeliggøre vores ønsker & værdier.

• Som nogle af jer måske husker, skrev jeg for nyligt om kvalitative planetpar /planetforbindelser. Dvs planeter, der hvad end de havde en fysisk forbindelse på himlen (i form af et aspekt) eller ej, havde en usynlig energetisk kontakt. En sådan forbindelse har Mars & Venus. De udgør to sider af et hele — den maskuline & feminine pol i os alle — eller vores evne til at handle, samt vores evne til at være tilfreds med det resultat, vi har skabt. Er vi for meget i den ene eller anden pol, ser vi ubalancer, der forhindrer os (eller i værste fald vores samfund, hvis vi kigger på den store, kollektive skala) i at leve vores bedste liv. Som regel i den Vestlige Verden er vi overidentificeret med den maskuline pol; knoklementaliteten, hvor det aldrig kan blive godt, dyrt, fint, eksklusivt eller dygtigt nok.

• Venus Retrograd sidste vinter viste os alle de steder, hvor vi har givet køb på vores værdighed, evne til at modtage & nyde — & generelt følelser af selvværd & det at være god & elskelig nok, bare fordi vi er til. Nu er det blevet Mars tur til at vende sin energi indad til introspektion, for at give plads til at denne feminine, selvtilfredse side for alvor kan blive integreret i os.

• Dette betyder selvfølgelig, at de af os, der er vant til at knokle, presse på & præstere — eller har planlagt et travlt & ambitiøst efterår/vinter — kan blive frygteligt frustrerede, negative, vrede eller irritable, fordi ingen af disse planer eller idéer kan udføres sådan som vi måske havde tænkt os. Når Mars vender sin energi indad er der nemlig sjældent noget, som kan lade sig gøre ved at blive presset igennem — & det er jo ellers hans sædvanlige facon. Så hvordan virkeliggør vi vores ønsker, hvis vi ikke må ase, mase & knokle? Det har du måske fået svar på i løbet af denne retrograd? Ligesom mange måske har oplevet at forsinkede, glemte, gamle eller hidtil usynlige tematikker, beskeder, realiteter eller situationer er kommet op igen eller til syne for at blive håndteret, afviklet, arrangeret korrekt & afsluttet.

Her er nogle reflektionspunkter til at lande ovenpå Mars Rx:

Under denne transit er vi måske blevet bedre til:
• At turde stå ved sig selv & i sin egen (indre) styrke, men også vælge sine kampe.
• At tage ansvar for egne behov, ønsker, rettigheder & frihed.
• At se i øjnene hvor vi giver vores magt, power & medbestemmelse væk.
• At turde få øje på, hvor vi underkender, underkaster eller disrespekterer os selv.
• At slippe gamle mønstre, tanker & overbevisninger.
• At se hvor vi IKKE får passet godt nok på os selv & ikke respekteret vores egne grænser
• At smide gamle masker, personaer, identiteter & energier.
• At åbne sig imod Det Nye i afventende stilhed & accept.
• At udfolde/undersøge ukendte, glemte eller undertrykte siger af os selv.
• At frigive gamle virkelighedsopfattelser & paradigmer.
• At erkende de læringer, vi hidtil har været igennem & se dem for, hvad de er.
• At turde se vores relationer, liv & tilgange for hvad de er & tage ansvar for det, som ikke fungerer.
• At kalde på vores egen indre styrke, visdom, integritet & autoritet.
• At hvile efter at vi har smidt alle vores gamle hamme.
• At genbesøge allerede tillært eller erkendt materiale for at udfolde det i dybden.
• At få fuldført gamle hængepartier, gemte & glemte ting, som pludselig dukker op & skal fuldføres/afvikles.
• At få øje på, hvor vi står, hvordan vi hidtil har tænkt/gjort & hvilket billede vi har haft af os selv/verden, som viser sig ikke at være helt akkurat — længere.
• At have tillid til processen & vores egne evner.
• At turde overgive os, slippe kontrollen, vente samt ikke initiere nye ting/det vi ønsker.
• At turde transitionere fra et niveau til et andet — eller fra én tilstand til en anden.

Er der andet, du har oplevet har forvandlet sig for dig siden 30. oktober 2022?

..
..
Billedet er af Maxfield Parrish & hedder “White Birches, Winter” 1951.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0