} Mars • i • Stenbukken • pt. I {
[ I transit: 24. januar, kl. 13.36 — 6. marts, kl. 07.05 ] • I går halv to bevægede Mars sig fra Skyttens aktive, eventyrlystne & lidt mere impulsive temperament ind i Stenbukkens fornuftsbetonede, ansvarsbevidste, målrettede & pligtopfyldende tegn, hvor både Venus Retrograd & Pluto befinder sig. Her vil Mars indhente Venus om tre ugers tid & følges ad med hende hånd i hånd resten af deres besøg i Stenbukken. Det giver os i år en helt unik mulighed for at implementere de indsigter vi har haft de seneste 37 dage & slå en smuk krølle på Venus Rx for denne gang, der allerede stationerer ret igen på lørdag. • Med Mars i de sidste grader af Skytten denne weekend, kan nogle have mærket Skyttens udbrydertrang & lyst til bare at stikke af fra alle forpligtelser, da en planet i de sidste grader af et tegn typisk sætter trumf på tematikken; både de modne & de umodne sider af tegnet. Denne frisindede, lidt fandenivoldske globetrotter-energi kan altså have resulteret i impulser imod at skide højt & flot på de gumpetunge systemer & de bureaukratiske restriktioner & bare gi pokker i autoriteter & antagede, teoretiske effekter, hvorfor nogen måske har truffet nogle lige lovligt vovede valg eller opført sig måske en tand for bedrevidende, dumdristigt, selvhævdende eller måske endda arrogant i weekenden. Det kan godt have føltes lidt tungt i går, da alvoren & arbejdsmoralen mødte tilbage ind på arbejde mandag morgen. • Men, mandagens tegnskift ind i Stenbukkens rolige, pragmatiske […]