} Mars • i • Skytten • pt. I {
[ I transit: 24. november kl. 10.58 — 4. januar 2024 kl. 15.40 ] • I fredags en time før middag fløj Mars endelig fra Skorpionens underjordiske fangekælder med fokus på et transformerende, dissekerende traume-afdækkelses-projekt ind i Skyttens aktive, målrettede, intuitive & ganske akademiske tegn. I hans ildbrors tegn frisætter han atter sit viltre, hurtige & målrettede temperament for atter at sætte sig idealistiske mål i himlen, der kun kan nås med en kombination af selvtillid & umådeligt held (som han heldigvis oftest er velsignet med). • SkytteMars har oftest rigtig travlt & vi kan kollektivt have en følelse af at livet bare flyver afsted med os (hvilket selvfølgelig kun forstærkes af at Solen & Merkur allerede står i tegnet) — alt skal helt gøres i en ruf & vi kan næste falde over os selv i vores iver efter at få handlet på alle de ting, følelser, tanker, ønsker & visioner vi har ruget over de sidste seks uger i den dunkle & i år meget morderiske Skorpion. • Nej, SkytteMars har en anden optimisme & en anderledes, næsten udødelig nonchalant tilgang til begrænsninger & konsekvenser. Jeg grinede også lidt af, at Black Friday — årets helt store forbrugsfest, hvor folk løber ud & køber 2 af alt muligt de reelt ikke har brug for (bare fordi det er billigt!) lige faldt sammen med netop denne transit, der kun har bevirket at ræset har haft et endnu højere gear & nok har virket endnu mere tumultarisk end det plejer […]