} Mars • i • Jomfruen • pt. II {

[ Har man selv — eller kender / dater man én der har — Mars i Jomfruen ]

• Han kan være lidt af en arbejdsnarkoman, ham Jomfru-Mars, men han er bestemt også passioneret. Hvis der er en flirt han vil have, så skal du se ham insistere. Det er nemlig det Jomfruen gør: forvent ikke de store armbevægelser & røde roser i hele din entré, nej han bejler på en anden meget mere pragmatisk facon. Han gør dig tjenester, ordner alting for dig & kommer med små belejlige gaver. Han sørger med andre ord for, at det går op for dig, hvor meget du har brug for en partner som ham (Og dette gælder selvfølgelig ligegyldigt hvilket køn din udkårne har, så længe de har Jomfru-Mars & i øvrigt får lov til at være den initiativtagende part i jeres relation.

• Hvis han ikke er tilfreds med sig selv (Læs sin arbejdsindsats) kan han godt forfalde til misbrug af rusmidler (bare så han kan få en lille pause fra sin egen selvbebrejdelse) & det kan være svært for ham at lægge på hylden, da han ikke er meget for at se sine laster i øjnene. Hvordan skulle sådan et rent væsen lade sig frivilligt besudle, spørger han betuttet. Og det er også sandt, at der som regel ikke er en finger at sætte en Jomfru (Sol, Måne, Asc, Mars eller Venus). De har høje standarter, hvad angår partnere (…og alt andet i øvrigt, især hvis de har det godt), men det er intet i forhold til, hvor selvkritiske de er!! Der er en grund til at perfektion er deres våde drøm. Ikke nødvendigvis æstetisk perfektion (den hører til i Vægten) men funktionel perfektion.

• Han kan dog også godt blive overvældet af perfektionisme & selvkritik hvilket, hvis det er slemt, kan overmande ham fuldstændig & handlingslamme ham. Dette er det værste der kan ske for en Jomfru-person, især Jomfru-Mars. Hvis de føler sig uduelige, så kan de ligeså godt stille træskoene, føler de. Det er selvfølgelig ikke sandt; der er altid brug for en grundig & dygtig Jomfru, men de lider meget under ikke at være til gavn. Dette kan gøre dem utilnærmelige, enormt kritiske, stride, arrogante & meget selvmedlidende (i al hemmelighed, underforstået; de kunne *a l d r i g* finde på at optræde så skabet(!) i offentligheden! Det ville være for absolut pinligt!!).

..
..
Billede 1) er af Winslow Homer (1836 — 1910) & hedder “Song of the Lark (in the Field)”, 1876.
Billede 2) er af Laurits Andersen Ring & hedder “I høst. Tuehusene”, 1885.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0