} Mars ● Pluto {

[ Mars i kvadrat til Pluto x 3:
Mars 23° i Vædderen; Pluto Rx 23° i Stenbukken, 13. august kl. 09.13
Mars Rx 22° i Vædderen; Pluto 22° i Stenbukken, 9. oktober kl. 14.13
Mars 23° i Vædderen; Pluto 23° i Stenbukken, 23. december kl. 15.45 ]

• I dag mødes Mars●Pluto i en eksakt kvadrat i 23° i hhv Vædderen & Stenbukken, just dagen efter at Mars har danset kinddans med Pluto’s kvindelige modstykke, Lilith, i 22°.
• Dette aspekt forekommer almindeligvis kun én gang om året (grundet Mars 2-årige cyklus rundt i Dyrekredsen) — men ligesom alle andre markante aspekter i år, tager vi lige denne forbindelse 3 gange grundet Mars retrograd fra 9. september af. Sidst vi så denne forbindelse var i efteråret 2019 (5. oktober i 20° i hhv Vægten & Stenbukken), & allerede dengang bebudede en ganske proppet uge nogle af de store temaer for 2020! Dyb transformation & omvæltninger motiveret af ubalance i midler- & magtforhold. Aspektet er aktivt omkring 6 ugers tid (ca 3 uger før det står eksakt & 3 uger efter, men er selvfølgelig kraftigst 5 dage optil & 5 dage efter). I år er det dog helt exceptionelt: da Mars ikke bevæger sig ud af Plutos jerngreb pga sin retrograd vil vi faktisk opleve at have dette aspekt liggende som en konstant undertone resten af 2020! Mars marcherede ind i Plutos påvirkning tilbage 22. juli & vil altså være i hans skygge helt frem til 11. januar, hvor Mars endelig har skiftet tegn til Tyrens langsommelige stædighed. Dette er altså helt og aldeles usædvanligt!!
• Og hvad betyder det så? Ja, det er jo desværre et meget konfliktende aspekt & måske et af de mest besværlige at slås med (i bogstaveligste forstand), da det både giver et kæmpe temperament, men samtidig en dyb angst & usikkerhed & dermed et kæmpe kontrolbehov.
• Dette skyldes at begge planeter er Skorpionens herskere; Mars er den kaldæiske (gamle) & Pluto er den moderne — & når de står i kvadrat i Vædderen (Mars naturlige habitat) & Stenbukken (Mars’ forhøjelse) er der et udpræget ønske om oprør & kontrol, men også opgør med kontrol!
• Frustration, hidsighed, vrede eller oprørsfølelser vil derfor være ganske forventelige især omkring ovenstående 3 datoer — men egentlig året ud. Når de to herrer står i det mest markante aspekt af alle, kvadraten, kræves der at vi flytter os/ændrer synspunkter: vi kan ikke længere lades som ingenting. De gamle mønstre, roller, domaninsspil, destruktive vaner, angst, sorg, etc vil komme op. At føle sig hæmmet af ovenstående er altså hovedtemaet & noget vi alle kan opleve på forskellige planer.
• Det handler om dybtliggende strukturer & utæmmet natur. Vi har Solen i Løven (under første møde), hvilket kan give en ekstra snarrådig & måske endda selvoptaget facon. Lidt bedre ser det ud til oktober, når Solen står i den diplomatiske, Venusstyrede Vægt, & Mars er retrograd & derfor vender denne forbindelse indad & bruger den til at rydde op i det indre. Mens det tredje møde finder sted under Skyttens gnistrende ild, hvor vi atter vil erfare at energien bliver projiceret ud med bueskyttens langsigtede & visionære fokus. Der er altså rigeligt at se til de kommende 6 måneder!
..
• Vi bliver også belejligt nok tvunget til at kigge på vores nuværende muligheder:
~ Vi må adressere interne eller eksterne magtkampe eller dominansspil.
~ Vi har en næsten ubændig trang til at hæve os over de mønstre vi almindeligvis sidder fast i.
~ Vi har en øget mængde energi til rådighed (om vi er motiveret af frustration eller vrede er ok, så længe du tænker over *hvordan* du anvender denne kraft, for der er virkelig meget kraft i vrede!)
..
• Det vigtigste er her, at vi bruger denne konfliktende energi til at *vokse*, stræbe efter succes, imod at forbedre os selv eller vores omgivelser (NB: IKKE andre mennesker, men vores strukturer 😉) & undlader at kravle ned i offerroller, gøre vores energi lille, holde os tilbage eller bare brænde inde med det!
• Nu, er ikke tiden til at sætte vores lys under en skæppe & blive i vores komfort-zone! Vi skal kaste os ud i det, sigte højt & spille hårdt! Det er dog vigtigt, at vi besinder os, når det kommer til eksplosive vredesudbrud (som kan være en konsekvens af længe, glemte, undertrykte følelser; tænk en kedel fuld af damp). Vi ønsker hverken at overfuse, forskrække, være aggressive, konfrontatoriske eller kontrollerende. Så fat din selvkontrol og vær herre over hvad du tænker, føler, siger & gør — og så brug din energi konstruktivt & lad være med at lade dig stresse, tab hovedet & blive hektisk!
..
..
Billedet er af Benigne Gagneraux (1756–1795) & hedder: “The Education of Achilles“, 1785.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0