} Mars ● Neptun {

[ Mars 1° i Vægten i opposition til Neptun Rx (& Saturn Rx) i 1° i Vædderen, 10. august kl. 00.12 ]

1.213 ord, ca. 6 minutters læsetid.

• I nat står Mars i eksakt opposition til Neptun Retrograd — en forbindelse han har nærmet sig sagte de seneste uger & som kan have gjort os særligt idealistiske, frustrerede & måske endda kritiske overfor systemer, måder eller tilgange, der bare ikke fungerer længere — eller som har understreget en øget kreativitet, forvirring, diffus mental tilstand, der har forhindret os i at handle, skabe eller generelt vælge retning eller holde fokus på, hvad der skal arrangeres, ordnes eller fikses.

• Denne forbindelse finder sted hvert andet år, da Mars er ca 2 år om at bevæge sig en hel runde i Dyrekredsen & markerer en slags kulmination på den Neptun•Mars-cyklus han begyndte med konjunktionen med Neptun i Fiskene for lige lidt over et års tid siden, da de stod i konjunktion sammen i 28° i Fiskene d. 29. april 2024 — & som vi så en begyndende konflikt omkring med Mars i kvadratur til Neptun i efteråret 2024 (3. september). Vil du gen opfriske konjunktionen kan du læse opslaget fra dengang her: } Mars ● Neptun {

• Den spændingsakse vi oplever disse uger er en synliggørelse af den tematik, der blev sået tilbage i sommeren sidste år. Dengang Mars stod i Fisken som spirituelle kriger, der går de svage, små, sårede, fattige eller uheldiges ærinde. Nu står han stik modsat i Dyrekredser & stråler Neptun i møde i kraft af VægteMars’ forfinede, retfærdige, diplomatiske & måske (på uheldige dage), passive-aggressive stridslyst. Denne konjunktion mødes nu i en opposition – men ikke i Fiskene & Jomfruen, som vi ellers har set de sidste 15 år – men nu i nabotegnene Vædderen & Vægten. Det bliver med andre ord en helt ny cyklus for Mars & Neptun vi tager hul på nu.

• En cyklus med Neptun i Vædderens opfarende pionerånd, der aktiverer vores visioner & lyst til at handle. Fiskens blide tilgivelse, som denne første opposition er en kulmination af, bliver nu et opvakt ønske om at ændre den måde vi handler & agerer på kollektivt i verden, farvet af 1’er vibrationens kraftfulde, manifestations energi, der kulminerer nu i mestertallet 11 (faktisk forstærket yderligere til 111 med Saturn). Et tal, der kommer her på Jorden for at skabe nye begyndelser & guide menneskeheden kollektivt til opvågnen i den nye tid, men en fælles bevidsthed, om at vi allesammen hænger sammen. Det vi gør mod andre, gør vi mod os selv.

• Aspektet virker selvfølgelig også på det personlige plan – og netop i år forstærkes deres 2årlige opposition af Saturns konjunktion med Neptun. En forbindelse, der både optræder som en modstand; et sted hvor realiteterne er nødt til at blive taget i betragtning & grundig planlægning må medfølge. Tør vi det, har vi mesterlige muligheder for at materialisere vores drømme og visioner med Mars i den præcise & retfærdige Vægt overfor Saturn & Neptuns impulser i Vædderen. Før vi kan mestre oppositionen og sammenføje de tilsyndeladende modsatrettede energier, så oplever vi typisk oppositionen som en modstand ude fra verden. Så hvor har du oplevet hårde nej’er, begrænsninger, afvisninger især mht faglighed, færdighed eller erfaring (Saturn) eller uretfærdighed, armod, mismod, sygdom, fanatisme, grænseløs adfærd, foregøglede virkeligheder, snyd, løgne & bedrag (Neptun), som du ikke længere kan holde ud? Ja, det er aspektets værk.

• Oppositionerne minder os nu om, at den gyldne middelvej altid er at foretrække & at projektioner & hårdt mod hårdt aldrig giver de resultater vi ønsker os. Derfor må vi forene de fysiske begrænsninger & vores mismod med vores arrighed, tilgive vores vrede, tilgive andres vrede, fjollede overbevisninger, skadelige opfattelser, trosretninger eller ideologier – her giver det også mening at arbejde omkring oplevelser af at være fastlåst, kontrolleret eller undertrykt. Vi må holde på en middelvej, hvor ingen skal bures inde i rigide åndelige fængsler, men ethvert menneske må have ret til at vælge & gå deres egen vej – og besidde den frihed, det at være menneske skænker os ret til ved fødslen – også selvom det lige for tiden ser ud som om den basale ret er meget svær at overholde for det internationale samfund… Den dynamiske frihed & evnen til at agere & skabe sit eget liv i eget billede — som både Vædderen & Vægten besidder — skal holdes i hævd. Og her er det også vigtigt at huske, at frihed, initiativ, handlekraft & autonomi er nogle af de fornemmeste kvaliteter hos de kardinale tegn som både Vædderen & Vægten tilhører.

• Aspektet har været aktivt siden 24. juli (hvor Merkur Rx gjorde os ekstra uheldige, frustrerede, hidsige & opfarende i vores tale, hvis der var noget, der ikke fungerede eller hvis vores kollegaer eller andre samarbejdspartnere var for sløsede, ufokuserede eller uordentlige) — & vil farve vores kollektive opfattelse helt til 25. august. Det er altså et ret langsomt aspekt, der ligger som en underliggende tone hele denne måned – den åbner med LøveNymånen d. 24/7 kl. 21.11 (bemærk igen 111-aktiveringen) – kulminerer lige omkring Vandbærer Fuldmånen 14 dage senere – og lukker d. 25/8, 2 dage efter den første (ud af 2) Nymåne i Jomfruen, der i tilgift aktiverer efterårets formørkelsessæson. Det er en hamrende intens måned vi går i møde, med andre ord – og det fortsætter ind i efteråret, da formørkelserne overtager.

• Oppositionen kan også handle om en uforklarlig frygt, eller noget andet diffust i vores liv, som vi disse dage kan overkomme med rationelle tilgange, fx igennem god planlægning & organisering af vores tid, evner & handlinger – generelt belønner Saturn dem, der tør underlægge sig tiden, verden & livets begrænsninger. — og alligevel få Neptuns yderverdslige resultater ud af det.

• Hvis dets kvaliteter er uklare for dig, kan det give god mening at undersøge dit forhold til sundhed/sygdom, virkelighed/ønskedrøm, logistik/vision, at tjene det daglige/tjene det store billede, konkretisering/opløsning, rationale/frygt, ædruelighed/rus, kost/egenomsorg, perfektionisme/sjuskeri, orden/kaos, kontrol/at give slip, individualisme/kollektivitet, mm. I kan sikkert selv finde på flere.

Datoer for eksakte oppositionsmøder mellem Mars & Neptun:
2. september 2021
22. august 2023
10. august 2025
26. juli 2027
6. Januar 2029
16. Marts 2029
3. Juli 2029

..
..
Billedet er af Döbröntei Zoltán & forestiller gralsridderen Parsifal.

1 minut Mars kommer ind i orbis med oppositionen til Saturn/Neptun & aktiverer aspektet, der står eksakt 10. august. Bemærk den sjove tal-leg at Mars står i 21 grader, Neptun står i 2 & Saturn i 1 grad. Aspektet blev aktivt under åbningen af Nymånen i Løven – og varsler dermed en hel måned med Mars’ frustration over Neptun & Saturn. Bemærk at Jupiter er uaspekteret & den smukke vugge mellem Nymånen/Pluto med Saturn/Neptun & Uranus som ben. Der også virker frustrende på Mars, der står udenfor dette store, højaktive mønster.
Aspektet står eksakt mellem Mars & Neptun – nu post Fuldmånen i Vandbæreren, der stod eksakt i går kl. 09.53 – bemærk at Mars nu udgør det ene ben i et stort ufuldendt mønster, hvor Uranus udpeges som spids, mens Merkur Rx i Løven, Mars i Vægten, Neptun/Saturn i Vædderen & Pluto i Vandbæreren.
Sidste minut Mars’ opposition til Neptun er aktiv. Bemærk at de sammen igen skaber en 111 med deres grader. Det er med andre ord en dyb manifestationsportal til en ny, bedre, visionær fremtid, som først har taget os igennem begrænsninger, frustration & lidelse, men som belønner den arbejdsomme med rige muligheder for at ændre verden omkring os.
Bemærk også at den ufuldendte stadig eksisterer, men nu har Venus taget Merkurs plads & Månen har taget Mars’ plads og aktiverer dermed også Neptun & Saturn i opposition. I bør også se, at Neptun, Uranus & Pluto (revolutionens triangel) alle står i 1 grad. Endnu en 111 formation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0