} Mars ● Jupiter • Rx {

[ Mars i 29° i Løven i opposition til Jupiter Rx i 29° i Vandbæreren, 29. juli kl. 17.50 ]

• I maj bevægede Jupiter sig ind i den sensitive, sjælfulde Fisk, vores fælles ubevidstes, psyken & drømmenes tegn. De seneste måneder har vi måske oplevet at vores sensitivitet ekspanderede & efter han er gået retrograd har vi måske oplevet stor, dyb, karmisk healing af kollektive & sjælelige sår. Men just som han nærmer sig sin anden årlige opposition med Mars, skifter han tilbage ind i Vandbærerens fremtidsorienterede, frihedselskende abstrakte bevidstheds domæne.

• Som udgangspunkt er Jupiter en af de planeter, der kan være i kontakt med alle andre planeter i både bløde & hårde aspekter uden at de bliver negative, selv når det gælder hidsige & aktive Mars. Men denne opposition låser Mars iltre handlekraft en smule & sætter bevidst hans lidt selvcentrede pralhals på plads med Vandbærerens kollektive bevidsthed & kollektive forståelse.

• Almindeligvis giver Jupiter●Mars forbindelser selvsikkerhed, gåpåmod, store evner & en god seksuel tiltrækningskraft. Mars●Jupiter energien giver os typisk også et skub i retning af at få *shit done*; vi er mere risikovillige på ægte vovehals brushane-facon, hvilket ofte er det, der skal til for at nå den helt store succes; give pokker i hvad andre tænker & gå efter det umulige. Vi kan dog let komme til at træde folk over tæerne eller slå dem i ansigterne, når vi storslået slår armene ud i begejstring, men det sker på vejen til toppen. Men(!) man skal anvende energien praktisk & ikke lade sit hidsige temperament løbe af med en, der kan nemlig være en tendens til at have haft lyst til at fare op igennem taget i dag eller i går. Men med denne energi skal vi besinde os, for Jupiter gør alting større… også ulykker. Vi skal med andre ord vælge vores kampe disse dage.

• Bemærk i øvrigt også den fine 29.29.29 kode, der viser os, at vi VITTERLIG høster, hvad vi har sået (tilbage for et års tid siden, da Jupiter & Mars mødtes i Stenbukken i konjunktion). Når planeter står i et tegns sidste skæbnesvangre grad høster vi ALLE erfaringerne fra tegnet, som vi har gjort os (eller rettere BURDE have gjort os) siden planeten indtog tegnet. Med Mars drejer det sig om 6 indsigtsrige uger i Løven, hvor vi har fået mere fokus på at udtrykke vores autenticitet, vovehals & selvkærlighed, men for Jupiter viser det os en lang mere besværlig proces omkring dybe indsigter i visionerne, innovationen, friheden & fremtidens tegn. Så hvad har du erkendt de seneste dage? Nye indsigter, der har banket på? Oplevelser omkring gåpåmod, individualitet, originalitet, at gå sine egne veje, at være (lidt for) ærlig? Der er mange ting i spil for tiden.

• 29/2 er i øvrigt en meget fællesskabs-skabende vibration i numerologien, der peger os i retning af at heale os selv & det kollektive. Der er store evner indenfor at skabe harmoni & hjælpe andre med især selvindsigt. Men med de dobbelte to-tal, der er så blide, kommer vi let til at tiltrække andre, der overskrider vores grænser. Der kan også være en tendens til naivitet & lukke øjnene for virkelighedens barske realiteter.

..
..
Billedet er af Nikolaos Gyzis & hedder “Art and her spirits”, 1876.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0