} Måneformørkelses • Optakt {

[ Solen i 14° Tyren i opposition til Månen i 14° i Skorpionen, 5. maj kl. 19.34 ~ Penumbral Måneformørkelse — (delvist synlig i Danmark) kl. 21.00-21.06 ]
• Vi har de seneste dage oplevet et energiskifte fra aprils lidt kontante 4’er energi til majs nysgerrige 5’er. Det betyder at vi bevæger os ind i en ekspansiv 12/3 måned (da man altid lægger månedens energi sammen med årsenergien, der i 2023 er 7). Natten til d. 2/5 mødtes Merkur & Solen i en af deres 6-7 årlige konjunktioner & sætter fokus på at forstå os selv & det at kommunikere — samtidig med at Pluto stationerer retrograd til hans årlige 5 måneders baglæns snurren. Der denne gang vil tage os tilbage til Stenbukken, for lige at binde knude på de sidste penge/magt/strukturtemaer …
• Dertil vil de mest sensitive af os, disse dage, tage hul på vores tema for den kommende Måneformørkelse i Skorpionen. Det er en afsluttende Måne, så den vil være intens ligesom Solformørkelsen for 14 dage siden. Med både aspekter mellem Pluto & Mars, der kan presse os ud i nødvendighed + denne formørkelse aktiverer også Uranus, der kan give pludselig & chokerende skift i vores finanser, ejendele & livsomstændigheder. Det vil for de allerfleste handle om andres menneskers penge (gæld), andre menneskers ressourcer, evner & magt.
• Vi kan opleve, at der er nogle regninger, der skal betales. Hvad end det så er faktiske regninger, energetiske eller hvad det nu kan være. Det kan være svært følelsesmæssigt at forlige sig med, & vi skal måske se svære ting i øjnene. Steder, hvor vi simpelthen ikke får taget os af os selv, stået op for os selv & lavet gode aftaler, der ærer & respekterer vores tid, energi & begrænsninger.
• Dette peger også ind det kommende 1,5 års nye måneknuderejse, som vi så småt tager hul på efter denne Måneformørkelse. Vi snusede lidt til den for 14 dage siden & denne Månes temaer vil altså pege os i retning af en mere fri & selvstændig version af os selv.
• Tidligt i morgen aften ser vi altså majs blomsterfuldmåne stå strunk, ret & mørknet, lige efter hun er stået op. Denne nat vil Jorden skygge for Månen så Solens lys ikke direkte kan ramme Månefladen (der almindeligvis ville oplyse Fuldmånen). Måneformørkelsen begynder før Måneopgang allerede kl. 17.14 & har sin maksimale formørkelse kl. 19.22, 12 minutter før den står helt fuld. Alt dette sker dog under horisontlinjen for os, da Månen først står op kl. 20.59 i Danmark.
• Skal man se formørkelsen på sit mest formørkede sted her, skal man befinde sig højt, så man kan se horisonten, hvor Månen stiger op. Den maksimale formørkelse på dansk jord finder nemlig sted mellem Måneopgang & 21.06, hvor en lille bid af Månen vil være mørk (se femte billede herunder), selvom fornemmelsen af den dæmpede Måneskive til vare ved fremtil 21.31, hvor Månen igen bevæger sig ud af Jordens skygge.


• Befinder man sig i Australien, Asien eller den østlige del af Afrika, samt Antarktis, vil man kunne se formørkelsen i sin fulde form.
• Der findes 3 slags Måneformørkelser; den delvise, hvor Månen strejfer Jordens halvskygge. Den Penumbrale hvor Månen befinder sig i Jordens halvskygge & den totale, hvor Månen passerer direkte bag om Jorden & rejser igennem helskyggen.
• Denne Måneformørkelse er en af dem, man kalder en penumbral formørkelse, da Månen kun lægger sig i den yderste af Jordens skygger. Selvom hun kommer langt ind (kun 160 km fra den mørke skygge), misser hun lige akkurat Umbraen (den inderste del af Jordens skygge også kaldet helskygge). Denne Måneformørkelse er dog den, af de Penumbra Måneformørkelser, der kommer dybeste fremtil Måneformørkelsen september 2042.



• Ligesom sidste år falder denne Måneformørkelse i Skorpionen & stiller et kraftfuldt fokus på andres værdier, ressourcer & materielle besiddelser. Og vi bliver bedt om at forholde os til om vi egentlig har vores hjerte med i det vi gør?
• I sin grundessens viser Måneformørkelsen os dér, hvor vi ikke ser tingene helt klart. Det, der almindeligvis ligger skjult for vores vågne bevidsthed, illuminerer Måneformørkelsen for os nu. Derfor vil nye tilgange & perspektiver kunne åbne sig for os i løbet af de kommende 14 dage.
• Tristhed, sorg, vrede, frustration & frygt mm. er mulige følelser, der kan komme op. Alle disse tjener imidlertid et formål: de vil gerne vise os noget om vores selvbillede, evner til at tage vare på os selv, behov & grænser — & kan være en uhyre værdifuld kilde til tilpashed fremadrettet.
• Almindeligvis skal man ikke sætte intentioner eller lign under formørkelser & det skyldes at de er en slags oprydnings-måner. Her reflekterer, processer & fordøjer vi det hidtil erfarede & transformerer det. Derfor anbefaler jeg at du blot hviler dette døgn & måske gør status over dine oplevelser & tanker.
..
..
Billede 1) er af Fritz Chwala (1872-1936) & hedder “A Lake Landscape in the Moonlight”.
Billede 2) er fra Sky & Telescope.
Alle resterende billeder er fra Timeanddate.com
