} Måneformørkelses • optakt {

[ Delvis Måneformørkelse & Fuldmåne i 15° i Skytten kl. 21.12 ]
• Formørkelsessæsonen er atter over os & har egentlig været det siden sidste Nymåne i Tvillingens tegn d. 22. maj. Selvom Himmellysene ikke stod helt på linje for 14 dage siden, var det alligevel begyndelsen på den Månecyklus, der giver illumination på en række områder omkring Skyttens videbegær i form af Fuldmåne/Måneformørkelse, som vi bevidner i aften.
• Fuldmånen er præcis Fuld i aften kl. 21.12, mens at Måneformørkelsen (der på vores breddegrad kun er i Jordens halvskygge & dermed vil være svært at se) står på sit højeste kl. 21.37. Under alle Måneformørkelser er Månen altid er lokaliseret stik modsat Solen på himlen, hvor vi vil kunne se den stige simultant med at Solen synker. Desværre krydser hun kun lige akkurat horisontlinjer for Danmark på selve tidspunktet for den delvise formørkelse, så med mindre man bor ved vandet eller har et højt toppunkt man kan se udsigt fra, vil det nok ikke være muligt at se denne gang — selvom at hele fænomenet strækker sig fra kl. 21.31 til 23.04.

• Fuldmåner opererer altid på en astrologisk spændingsakse, hvor vi skal balancere de to poler Solen & Månen repræsenterer. Det kan fx være Hjem/arbejde, dig selv/din partner, hvad du vil have/hvad du har brug for, etc. Denne type komplementære positioner skaber klarhed, men kan også opbygge spændinger og resultere i konflikt/krise — eller at man føler sig drænet. Vores personlige forhold er typisk tydeligere i konturen efter en Fuldmåne, da vi kan have en tendens til at projicere et af de modstående forhold over på andre mennesker.
• Astrologisk set befinder denne Fuldmåne sig på Tvillinge/Skytte-aksen. Denne Fuldmåneakse består af nysgerrighed & boglig skolegang (kommunikation; udveksling af information, dataindsamling, mm)(Solen i Tvillingen) overfor oplevelyst & højere dannelse (erkendelse; evnen til at sortere den indsamlede information og anvende det brugbare) (Månen i Skytten).
• Der hvor du har denne akse i dit horoskop, fx. 1. overfor 7.hus, vil være de livsområder, der er særligt aktive & vi kan nok (i kraft af Måneformørkelsen) opleve et gennembrud & dybere erkendelser af vores temaer, der knytter sig til de aktive huse.
..
• Denne Fuldmåne er en kulmination, en oplysning & en afklaring. Tvillingen hersker over det lavere intellekt & den almene skolegang, mens Skytten repræsenterer højere uddannelse, vores evne til at forstå & sætte os i andres sted. Her er der ikke fokus på facts (som hos Tvillingen), men på erkendelser & visdom. Skytten ønsker at engagere sig med alle slags mennesker i verden, undersøge & forstå deres levevis, kultur, livsvilkår & levemåder. Den ønsker at opleve det hele på egen krop. Når Månen, repræsentant for vores umiddelbare indre liv, vores instinkter, vores forhold til vores familie, slægt & historie, står i dette tegn, får vi lyst til at åbne vores hjerter, sætte os i andres sted & mærke deres skikke, kulturer, familiehistorier og sorg & smerte. Vores idealistiske tilgange til mennesket som én art, ønsker at skabe højere, politiske, etiske (& måske endda religiøse) livsprincipper for hele menneskeheden, som vi fælles kan følge, så vi alle kan leve i fred & fordragelighed. Skytten er eksperimenterende, risikovillig, engageret & dybt idealistisk, så vi kan nok forvente at se os selv eller andre være dybt engagerede i fx den højere sags tjeneste den kommende tid.
• Det vil være oplagt at undersøge sine holdninger, idealer & sin etik — ligesom den klassiske fejring, ofring & frigivelse af ting, mennesker, situationer & udtjente mønstre, idéer & holdninger. Skytten kan lide at rejse med let bagage, for det gør den mere tilpasningsdygtig & giver viddere mulighed for at springe på det første det bedste eventyr, der byder sig. Derfor kan vi med fred i sjælen give slip på alt det, vi ikke længere ønsker at bære med os — familiemønstre, gamle følelser, kulturelle idealer, -værdier & forestillinger (fx kunnet det også være et farvel til en separeret verden, hvor vi ikke tror at mennesker på den anden side af Jordens lidelse vedkommer os — eller i det hele taget tanken om, at vi kan leve uafhængigt af hinanden).
• Med de seneste uger i Tvillingens hvirvlende sæson kan denne Fuldmåne også hjælpe os med at få styr på noget af al den information, vi har suget til os i løbet af denne periode. Måske har vi ikke kunnet finde hoved & hale i den mægtige informationsstrøm, der i kraft af Merkur, Venus & Solen er kommet os i møde; nu tilbyder Månen et alternativ med Skyttens evne til at skelne & holde sig ét mål for øje; diskriminere ud fra parametre & udvælge; irrelevant, irrelevant, irrelevant! Så hvad er det, vi ikke har fået øje på — eller kunnet se i øjnene — al denne tid for den generelle informationsstøj fra de sociale medier? Brug fx i aften på at undersøge dette. Lad erkendelserne komme op til overfladen fra din underbevidsthed, der nu med Måneformørkelsen momentvis skjules for at blive afsløret.
• Hvis du ikke allerede har formuleret nogle intentioner for den kommende 8 årige Venuscyklus (se forrige opslag), vil det være oplagt at gøre det i aften. Her vil vi kunne høste ikke bare Venus’ Genfødsels kraft & revurdere vores forhold til kærlighed, medmenneskelighed & vores værdier, politiske, åndelige, såvel som materielle — men også få truffet bevidste valg med klare intentioner vedr vores idéer om viden, læring, skolegang & forståelse (som på en eller anden måde jo også er knyttet til vores værdisæt & idéer om rigtigt & forkert). Jeg vil anbefale at bruge disse dage til at eksaminere sine forestillinger: Hvad er et godt liv? Hvad er forudsætningerne for dette gode liv? Er det nogle værdier, der giver mening, som du egentlig synes er rigtige, vigtige & sande for dig? — eller er det i højere grad en kopi af de værdisæt du er vokset op med? Hvor vigtige er penge egentlig for dig & hvorfor? Hvad finder du glæde ved & hvor bor din indre følelse af livsværdi? Hvad kan motivere dig helt vildt? & hvornår synger din sjæl?
Alle disse spørgsmål vil kræve at du tænker lidt over, hvordan dit værdisæt er opbygget, men hvis du ikke har gjort det før — er det en virkelig befriende & spændende undersøgelse, der formentlig vil lede dig indenom nogle af dine forældre eller families holdninger, idealer, værdier & forestillinger. Spørgsmålet er så bare — er det nu også dine? Eller bærer du måske kimen til et helt andet værdisæt inde i dig?
God jagt & må I have en indsigtsrig & afklarende Fuldmåne/Måneformørkelse!
..
P.s. Hvis du klikker på nedenstående tag *Måneformørkelse* vil det forrige opslag: “Fuldmånenoter pt. I & II” være en udførlig beskrivelse af Fuldmåner & Sol-/Måneformørkelsers natur.
..
..
Billede 1) er af Enrique Simonet, “Eclipse”, 1905.
Billede 2) 3D kort over Jorden venligt lånt fra timeanddate.com; der hvor skyggen er mørk er står Månen i Kerneskyggen af Jorden, mens den lysere skygge markerer halvskyggen.
Billede 3) Denne grafik viser, hvordan måneformørkelser opstår. Her til aften kommer Månen kun ind i Jordens halvskygge & bliver derfor ikke rød, men kun lettere formørket. (Grafik: Shutterstock).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *