☽ MÅNE·BREVE ☾
~ Vædderens sæson, Nymåne: Solen & Månen i konjunktion i Vædderen ~
· Kort over Månefaserne // Årshjuloversigt
~ Velkommen til det første af de 24 Måne·Breve! Tanken er, at hvert brev skal invitere dig til at åbne dig imod Månens energi & skabe en blid, stille stund for dig selv, et ophold i hverdagen & det almindelige liv, hvor du inviterer dit inderste væsen til at træde frem & give sig til kende. Det vil vi gøre 24 gange på de kommende 12 måneder i kraft af et lille ritual vi udfører, som omfavner årstiden & naturen udenfor — samt ærer energien & indsigterne Månen kommer med — inde i os.
~ Mit ønske er, at hvert brev skal følge en rød tråd, hvor både hver Ny- & Fuldmåne knyttes sammen, men også hvor årets større perspektiver vil kunne forankres & en dybere mening med, hvorfor vi gør som vi gør, træder frem.
Efter forårsjævndøgn befinder vi os i første kvadrant (1:4) af Årshjulet eller Urhoroskopet, som er den livskraftige, spirende energi de første tre tegn i Dyrekredsen; Vædderen, Tyren & til dels Tvillingen, møder os med. Her er det dog interessant at bemærke, at vi almindeligvis inddeler årets fire sæsoner i forår: marts, april, maj; sommer: juni, juli, august; efterår: september, oktober, november samt vinter: december, januar, februar. Men skal vi udelukkende forholde os til energierne, så strækker foråret sig astrologisk kun over Vædderen & Tyrens tegn, da Tvillingen allerede vender sit blik udad & åbner sin energi, som er en ekspansionsenergi, der mest forbindes med sommermånederne. Derfor har jeg frembragt en lidt mere utraditionel inddeling, der følger de astrologiske energier & dermed hverken årstidernes eller Urhoroskopets almindelige opdeling. Tvillingen bliver dermed en slags tærskel, hvor vi bevæger os fra foråret ind i sommeren — ligesom Fisken er en tærskel, der minder os om overgangen fra det hinsides til livet (i fødslen) & fra livet til det hinsides (i døden), som jeg skrev kort om i introbrevet. Alt det kommer vi til, når vi nærmer os Tvillingens & Fiskens sæsoner. Men det vi skal fokusere på nu er, at forårets lille lysende, gyldne kim, der ligger lige under den sorte, kolde muld, aktiverer al sin livskraft & gør sig klar til at skyde frem af Jorden kolde, mørke kappe for at indtage verden med sit gåpåmod & sin livslyst — præcis som Vædderen.
Dette skriv handler om årets ALLERførste Måne; Nymånen 1. april, der er den første ud af 3 hele månefaser vi ser denne april, nemlig Nymånen i Vædderen. Vædderens energi er den aktive, dynamiske kardinale dynamik, der kaster sig ud i livet med ildens gnistrende & begejstrede element, med den opvakte, kognitive, intelligente impuls, af de maskuline (yang) dagstegn. Tegnet skyder foråret i gang & viser os, hvad det vil sige at tage handling på en opgave & begejstres ind i sjælen.
VÅR // SPIRING
Bringer os: Initiering, initiativ, inspiration, gåpåmåd, nye idéer, instinkt & udadvendt handling. Vi overgiver os til at åbne os, tage imod livet, sanse, overgive os & nyde; vi tager Verden ind. Indånding.
Vædderens sæson med Nymåne i Vædderen 1. april & Fuldmåne i Vægten 16. april
Tyrens sæson med Nymåne i Tyren 30. april & Fuldmåne i Skorpionen 16. maj
Her vender vi os mod Verden, tillader foråret at komme ind, sår frø, tager initiativ, træffer beslutninger & former vores fremtid. Ser livet & vores ønsker spire i saftige grønne kimblade, som vi snart er klar til at udfolde.
NYMÅNE
Månen er en spændende Månefase, fordi den både er alting & ingenting. Den er BÅDE en gammel, mæt Måne, der har været en hel Månecyklus igennem & nu er stille, træt & mæt af dage — men samtidig er den også den genopstandne Måne, der skyder frem efter sin totale implosion & spirer i et væld af nye energier & initiativer. Det er derfor man både kan frisætte & slippe temaer optil en Nymåne står eksakt & derfra initiere, invitere eller åbne for at sætte intentioner med Nymånen, når det lille tiltagende Månesegl signalerer, at Månen atter vælger at *inkarnere* & tage sin fuld skive på sig igen. Vil man derfor rigtig ære energien kan man aftenen før Nymånen lave en lille frisættelse eller renselse, mens man aftenen for den kulminerede Nymåne sår nye tankefrø & sætter intentioner. Læs mere nederst under ritual.
Pointen er, at Nymånen er et skifte, en overgangsfase eller en forvandling. Der hvor Månen lader sin gamle cyklus dø, skyller det overflødige ud & skaber rum for at det nye kim kan fæste sig & spire. Derfor forbinder vi også oftest Nymånen med menstruationen; energien er lille, vi vender fokus indad & vi har brug for ro, hvile, stilhed & mørke. Efter denne udskillelse, fødes noget nyt. Vi åbner for at frøene kan sættes i vores indre hjertemuld. Vi kan opleve at være spændte, nysgerrige & have en stærk impuls imod at handle spontant fra instinktets iboende overlevelsesdrift. Det er en spiringsfase, hvor vi ikke kender os selv, vores begrænsninger eller færdigheder fyldestgørende, endnu. Derfor er det også vigtigt at vi skelner imellem at handle & tage initiativ til at handle. Selve bevægelsen er præmatur endnu, men vi må meget gerne forstille os, hvordan det skal planlægges & undersøge hvilke impulser vi har lyst til at handle på. Det essentielle her, er, at vi skaber en åbning, som energien senere hen kan fylde ud med vores intention. Energien er altså helt fin & stadig i spiringsprocessen; vi kan endnu kun se primblade & ved derfor ikke, hvilken plante vi kommer til at se vokse frem. Derfor er denne månefase IKKE den bedste periode at indgå dybe forpligtelser, langsigtede planer eller store løfter. Ny information vil spire frem angående det mirakel, vi kalder livet, som vi ser udfolde sig for øjnene af os — & gøre os visere på information, vi endnu ikke har haft adgang til, men som vi blive synligt for os i løbet af den nyligt begyndte Månecyklus. At holde vores ønsker & drømme for øje er derimod en god måde at bruge denne livsbekræftende & aktiverende energi på.
Vædderens sæson & den energi vi oplever
.. Oprids af Vædderens egenskaber & kvaliteter;
Vædderen er i sit arketypiske udtryk selvets virkemåde, vores umiddelbare & instinktive handlen, nysgerrighed & livsbegejstring!
Vædderens karakteristika
Vædderen er Dyrekredsens allerførste tegn & repræsenterer dermed livets allerførste gnist. Dette billede er ganske beskrivende i fht at forstå Vædderens voldsomme & meget kraftfulde energi, der dog oftest optræder i udbrud & som impuls.
Vædderen tilhører de maskuline tegn, da det er et ildtegn. Dertil er det et dynamisk tegn, der virker igennem den kardinale lederenergi. Vædderen herskes af det virksommes planet, Mars, der også repræsenterer begæret, handlekraftigheden, vores udtryks stil & handlemåde, vores evne til at virke i verden, samt vores vrede, afgrænsning & den utilfredshed, der skaber forandringer i verden, fordi vi simpelthen ikke kan lade være med at handle på den. Dertil hører aggression, konkurrence & krig også til Vædderens hersker.
Vædderens motto er: Jeg er.
Det modstående tegn i Dyrekredsen er Vægten (hvor vi vil se Fuldmånen om ca. 14 dage). Vædderen korresponderer med tallene 9 (Mars eget tal) & 1 (Solens tal), begge ildplaneter, & filtrerer sin energi bedst ud igennem tirsdag. Diamanter (arbejder bedst under pres), karneol, flintesten; hårdt, kan “fare i flint”, kan anvendes til at lave ild & våben; vædderens aktive kendetegn. Farven rød, liv, kærlighed, kropsforbindelse & begejstring. Rodchakra kronechakra.
Hersker over hoved, kranie, øjenbryn, næse & hjerne. Indsigterne kommer igennem jeg’ets udfoldelse. Hovedpine, forhøjet blodtryk eller puls. Skarpe genstande & høj fart, kan være trusler.
Forår
.. hvordan samspiller den astrologiske energi med årstiden.
Hvordan høster vi bedst Vædderens energi
Styrker & faldgruber. Hvilke genstande kalder Vædderenergien ind & hvad kan anvendes som amuletter nu. (check manookahs undervisning ud mht de 4 elementer & hvordan man mæder dem).
forbered, ritual, hårlokker, flintesten, frisytia, etc.
Denne Unikke Nymåne
aspekter, numerologi: Det astrologiske års første Nymåne. Falder 1. april i 11° i Vædderen på en universel 11’er dag (1+4(april)+2+0+2+2= 11), der er bærer af 11.11 som dobbelt essenstal. Det betyder at vi har en dobbelt manifestations portal 11.11 (Solen & Månen i sammen grad) & 11.11, dagens store & lille skæbnetal aktiverer også dobbelt 11. 1 er Solens tal for skaberkraft, den rene idé, livets kilde, lynet, der slår ned som ren drivkraft, retning, idérigdom eller inspiration. & når vi ser dobbelt 11, kan vi forestille os, at vi træder igennem en portal at lysende søjler, der er et billede på manifestationen, som kommer uhindret fra himlen eller kosmos & forplanter sig direkte i materien igennem sin retning. Vi har med andre ord for at initiere den store nye begyndelse som vi måske har drømt om siden 2020 begyndte. Hvad længes du efter, hvad drømmer du inderst inde om? Tiden er inde til at åbne dig, være modig, satse, skabe rum for, at de du ønsker dig, kan komme ind; hvad end det så er mere plads, en partner, børn, drømmejobbet, etc. April er i år også en 10/1, vibration.
Ritual
Esoterisk mantra, blomster, element, sten, agent. fletninger; forlængelsen af vores impulser; hovedets signalstof.
Perspektiv fremad
De kim vi sår nu, vil blomstre med Fuldmåne i Vædderen om 6 måneder, altså 9. okt