} M e r k u r ● U r a n u s • Rx {

• I dag har vi skudt efteråret i gang; kalenderen & vejret følges ad: Det har været en vild sommer, følelsesmæssigt for de fleste af os, & det bliver også et vildt efterår. Dog på en anden måde, for nu skal vi have samling på den spredte fægtning, vi hidtil har oplevet. Vi bliver i Jomfruens sæson tilbudt at se på os selv fra nye vinkler & omfavne a l t , hvad vi er, i stedet for at fordømme eller undertrykke sider af os selv, vi tidligere anså for upassende, uværdige eller måske decideret ulækre.
• I løbet af august havde vi Mars, Solen, Venus & Merkur til at hoppe igennem Uranus hårde kvadrat-aspekt (90°), der primært handlede om at slippe ting fysisk; mønstre, identiteter, mennesker, værdier & idéer, og måske endda på lidt brutale måder…og så har vi de sidste uger haft et blødere Uranus trigon-aspekt (120°) som har budt os at slippe alle disse ting én gang til, men nu på det indre plan, da han er retrograd. Og det har da ved gud været lettere for os, da trigonen (den blå trekant) er en mere harmonisk & konfliktløs forbindelse.
• Den kommende uge bliver planetarisk tæt: Ikke nok med at Merkur (vores mentale & intellektuelle forståelse/evne til at processe), i dag, som den sidste planet, sprang igennem Uranus-trigonen i 6° — så vi har også en uge med mange Neptun-oppositioner & hårde Jupiter-aspekter.
• Men hvis vi holder os til i dag, har Uranus●Merkur-forbindelsen ladet os få indsigter på et bevidst eller intellektuelt plan om, hvad vi har sluppet af idéer, mennesker & mønstre hen over sommeren.
• Personligt har det været en ret potent oplevelse for mig; 1) jeg blev certificeret reikihealer, 2) det gik op for mig, hvor meget jeg har forvandlet mig det sidste halve år (hvor mange ting, jeg har forladt & taget afsked med uden at gå i stykker — hvilket er en stor bedrift for en krebs) & 3) jeg har sagt (potentielt) endegyldigt farvel til en meget god ven, der har fulgt mig i præcis 10 år.
• Alle vil ikke nødvendigvis have oplevet det så massivt, men forandringens vinde blæser bestemt her til aften. Alle disse Uranus-aspekter er dog ikke usædvanlige; de hurtige planeter danner forbindelse til ham omtrent 7 gange om året (hvert år). Nej, det specielle er den rytme de har kontaktet ham i. At Mars & Venus har løbet slalom med Solen & Merkur den sidste måned (og gør det denne måned ud) er det usædvanlige. Det er usædvanligt at vores liv forandrer sig på alle parametre i løbet af få måneder; både vores handlinger & mål (Mars), vores værdier & dømmekraft (Venus), vores selvbillede & væsenskerne (Solen), samt vores idéer & forestillinger (Merkur)… alle på é n g a n g !!
• Nu lyder det måske lidt sørgeligt & det er bestemt ikke meningen. De ting vi har sluppet den sidste måned havde tjent deres formål. Hvis det, der forlod os, har en plads i vores fremtidige liv, kommer det i en anden form. Og det er godt. For Mars & Venus (der stadig følges ad om end lidt forskudt) har vist os at kærligheden findes — især uden angst, regler, traumer, kontrol & løfter — alle disse begrænsende koncepter er primært dem vi har sagt farvel til & det er jo ikke det værste (heller ikke selvom det også betyder farvel til et menneske, vi virkelig holder af).
• I morgen står Mars & Solen i konjunktion. Deres kontakt har nærmet sig de sidste par dage, så denne livsgnist & handlekraftighed, vi kommer til at opleve, har langsomt sneget sig ind på os — og ydermere står hele Jomfruens hof også i et kraftigt T-kors til transcenderende, healende Neptun Rx & ekspansive Jupiter med sidstnævnte som spids (apex). Det betyder, at en masse erkendelser (Jupiter) (som måske niver lidt pga det hårde kvadrat-aspekt), står linet op, klar til at blive modtaget af os & i kølvandet på dem: gode muligheder for at integrere, heale, forvandle & hæve os et niveau op, så vi kan overskue vores omstændigheder lidt mere fra oven & skifte eller læge vores begrænsende adfærd, tankemønstre eller selvfølelse.
• Månen er yderligere i Vægten & øger dermed vores lyst til at tilgive & balancere modpoler. Der er vist ikke andet for end at sige: The tide is shifting, are you coming?🌊
Rigtig god søndag & en masse kærlighed, A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *