} M e r K u r ● S a t u r n {

• I dag er der en struktureret, opbyggelig & langsigtet tilgang til det intellektuelle eller det at kommunikere.
• Hvis vi har brug for at fordybe os eller dykke ned i ny læring vi, skridt for skridt, skal tilegne os, bliver vi velsignet med stor koncentration & målrettethed her fra morgenstunden med Merkur i den dybdegående & højst koncentrerede Skorpion i 14° overfor Saturn, den velforberedte, grundige, fornuftige & velovervejede Stenbuk også i 14°. Og 14/5 er da selvfølgelig et fabelagtigt kommunikations- tal, som også afspejler sig i datoen 14. oktober🙏 🌞 Det er et fuldstændigt ideelt indlærings-aspekt!
• Og netop i skrivende stund står det før beskrevne Sol ● Pluto kvadrat i 20° også eksakt, så al den usikkerhed, utilfredshed, utilregnelighed & måske frygt for at træde ind i vores power & kaste os ud i det nye, ukendte & uprøvede — fordamper som smeltede Solen underverdens klamme angst & nattedug væk fra vores sinds kronblade.
• Vi burde ikke længere være i tvivl: Vi ved Hvad der må gøres. Måske bliver det ikke let & heller ikke altid sjovt. Men hvis vi ikke oplevede kontraster i vores liv, hvordan skulle vi så lære at navigere i, hvad vi vil have & hvad vi vil lade gå?
• Omfavn din kontrast, omfavn modstriden, omfavn at du ikke er nået i mål endnu. Bare fordi der er noget vej endnu, betyder det ikke at vi ikke nok skal nå derhen!
• Og ved I hvad Saturn siger? Det er bare federe, når man har kæmpet sig til tops & virkelig føler at man fortjener det, man har opnået! Hold hovedet højt, Solen skinner & en ny uge er begyndt!
• Merkur står også i tiltagende trigon til Neptun & beriger os med en højnet fantasi, gode poetiske skrivefærdigheder & masser af nye idéer…. & smukt som det er står Neptun selvfølgelig også i sekstil til Saturn, så alle drømmene & kreativiteten kan blive konkretiseret, udtrykt & kommunikeret ud i verden!
• Der er selvfølgelig stadig en masse svære aspekter, så weekendens tematikker kan godt fortsætte, hvis vi ikke har fået gjort helt op med dem endnu. Men så ved vi som sagt, hvor vi skal smøge ærmerne op & tage fat!
..
..
Billedet er af danske Kay Nielsen og fra eventyret “Østen for Solen & Vesten for Månen” & bærer titlen: “so the man gave him a pair of snow shoes”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *