• Merkur, planeten der repræsenterer vores måde at kommunikere, tænke, organisere & processe data på, samt vores indlæringsevne & -stil har skiftet tegn!• I morges tidlig slap han Fiskens drømmende, dybtfølende, sensitive & flydende rige efter 8 uger & en retrograd med Neptun & hans ubevidste, tryllebindende tåge — for at bevæge sig ind i den skyfri, aktive, dynamiske Vædder, med mottoet Fuld Fart Frem!• Og det kan mærkes, skal jeg da lige love for! Var vi lidt omtågede & lullet ind i romantiske idéer om kærlighed, fortiden, yderverdslige følelser & forestillinger før, så er vores sind & tankevirksomhed ganske anderledes målrettet & aktivt i dag — næsten lidt hyperaktivt måske.• Der er mange ting & planer, vi har gået & funderet over i ugevis & nu skal de konkretiseres, så de kan blive ført ud i livet! Vædderen er i sit arketypiske udtryk selvets virkemåde, vores umiddelbare & instinktive handlen, nysgerrighed & livs-begejstring!• Har dagligdagens småopgaver virket uoverskuelige de seneste uger, kan vi fra i dag opleve et friskt pust! Vores intellekt & organiseringsevne er de kommende 4 uger velsignet med Vædderens kompromisløse lederskab, der gerne vil have handling på projekterne & ideerne. Skal der ryddes op, ryddes ud eller smides ud? Savner vi at udtrykke os direkte & uden omsvøb? Nu er tiden.• Dette skift er en befrielse for Merkur (& os andre, der ikke har Merkur i vandtegn i vores fødselshoroskoper), hvis grundenergi minder mere om Vædderens end Fiskens.• Bagsiden kan dog være, at vi er lidt […]