} M e r K u r • i • S K y t t e n {

• I går skiftede Merkur endelig tegn efter næsten 10 ugers skruen frem og tilbage i Skorpionen, vores kollektive dybdepsykologiske sektor.
• Her fik vi syn for sagen med vores usikkerheder, mindreværd, fortrængte sorg, barndomstraumer, etc — alt hvad vi så pænt har fejet ind under gulvtæppet i løbet af de seneste år eller måske endda hele vores liv blev hvirvlet op til overfladen så vi bevidst kunne forholde os til det. Og hvis du ikke fik udnyttet denne periode til at transformere alt dette emotionelle jern til guld & rejse dig fra dine gamle mønstre på bedste skorpionmaner som fugl Fønix, så fortvivl ej. Vi får chancen på en ny igennem Skyttens bevidsthedsudvidende landskaber, der strækker sig så langt, at det næsten er ufatteligt for sindet.
• Vi går fra de emotionelle dybder i det sidste af de dualt fokuserede tegn til de visionære vidder i det første af de kollektive. Dette bebuder en transformation fra vores egne indre psykologiske landskaber til det bevidste sinds bredere fællesmenneskelige & idealistiske tilgange. Skytten, det sidste ildtegn lutrer vores sjæl efter dens just afsluttede transformationsrejse ned igennem Skorpionens rige; psyken, følelserne, materien, det ubevidste & måske endda underverdenen for at komme ud på den anden side i form af vores højeste & reneste potentiale. Denne renselsesproces ligger altså forud for Skyttens optimisme, frihed, ekspansionslyst & generelle begejstring. Sjælen afsøger med fornyet emotionel distance bevidsthedens uendelige univers.
• Det er klart at denne proces er et årligt tilbagevendende fænomen, hvor vi med alderen, hvis vi tør kigge os selv (& underverdenens hersker) i øjnene, vil vinde flere & flere indsigter om livet & os selv.
• Når Merkur bevæger sig ind i den fremsynede, udadvendte & snakkesaglige Skytte, skifter vores fokus fra et analytisk healingsperspektiv til et fremtidssorienteret fokus på (potentiel) åndelig, spirituel & intellektuel vækst.
• Merkur, den bevingede budbringer, hersker over kommunikation, vores bevidste sind, de kognitive processer, vores indlæringsevne samt kommunikationsstil, transport, trafik & anvendelse af teknologi. Han er den ene halv del af det makkerpar der udgør vores evne til at forstå. Han indsamler alle data, processer & order dem, mens Jupiter, den anden halv del, der hersker over højere uddannelse, religion, filosofi, etik, forståelse, etc. erkender, det skrevne ord. Merkur kan skrive bogstaverne, mens Jupiter læser dem & danner mening ud af dem.
• & Merkur befinder sig netop nu i Jupiters tegn for højere dannelse & lange uddannelser. Her kan han have svært ved at rumme omfanget af viden, men bliver hurtigere, mere målrettet, skarp & præcis — også i sin kommunikation.
• Skytten forstørrer alting & vi får derfor mulighed for at tale fra et højere ståsted & måske også med forstærket røst! Her kan Merkur dog også blive lidt mere hårdt i filten, kontant & til tider få sagt tingene lidt for lige ud, så mere sarte sjæle vil opfatte SkytteMerkur som både hudløst ærlig & i værste fald hensynsløs. SkytteMerkur kan nu ikke tage hensyn til den slags følsomme & blødsødne individer; der skulle blot kommunikeres, hvad der var nødvendigt & ikke mindst sandt — & det kan godt være et resultat ovenpå denne lange periode i Skorpionen; vi kan alle sammen komme til at tale lidt for ligefremt. Vi kan have behov for at værne om vores grænser eller handle/kommunikere ovenpå alle disse indsigter omkring vores svigt, svagheder & usikkerheder. Det kan dog som sagt komme lidt hårdt ud, så det giver mening at tænke sig om to gange & have sine følsomme nære i mente, når man skal sætte grænser, sige nej eller tilkendegive sin ærlige mening. Der er selvfølgelig også dem, der foretrækker det råt for usødet & hele året praktiserer ærlighedens tyranni & til dem kan man selvfølgelig bare sige tingene lige ud — det vil de sikkert bifalde!
• Holdninger, ideer & tanker bruser altså frem nu med den lette, sorgløse SkytteMerkur & det er oplagt at bruge denne nye aktive, kognitive energi til at sætte sig mål for det næste år(ti), visualisere alle de gode ting, man gerne vil invitere ind i sit liv & generelt udvide sine perspektiver, horisonter & holdninger. Merkur vil gerne tage dig med på sit flyvende tæppe, så du kan se det hele med nye øjne fra et nyt perspektiv! Han er i Skyttens visionære & ekspansive tegn til d. 29. December, så vi har lidt tid til at afsøge disse nye egne.
• & selvom vi måske kan opleve at vi ikke er helt færdige med den dybdepsykologiske oprydning, kan vi glæde os over, at vi har Mars i Skorpionen året ud til at ordne & håndtere det hele & få arrangeret alle de nyligt øjnede  emotionelle erkendelser.
..
..
..
Billedet er endnu et af russeren Viktor Vasnetsov & endnu en situation fra den russiske folklore prins Ivan Tsarevich liv her: “The Magic Carpet” eller oprindeligt ” Ковер-самолет” (Flyvende tæppe) fra 1880.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *