} M a r s ● P l u t o {

[ Mars Rx i 22° i Vædderen i kvadrat til Pluto i 22° i Stenbukken,
9. oktober kl. 14.45 ////
Mars i Vædderen 23° i kvadrat til Pluto i 22° i Stenbukken,
23. december kl. 15.41 ]
• Almindeligvis ser vi kun Mars & Pluto i kvadrat én gang om året fra enten den ene side af Dyrekredsen (Vægten, 2019) eller den anden side (Vædderen, 2020), men grundet Mars Retrograd i år, har deres møde domineret hele dette efterår med hele 3 eksakte forbindelser — ligesom alt andet i 2020 tager vi lige det hele på level hard. Alt vi har været igennem fra ugerne op til deres første møde 13. august til andet møde 9. oktober & frem til deres sidste eksakte forbindelse d. 23. december i år. Deres kontakt slipper endeligt d. 11 januar 2021, så vi har vitterlig glæde af denne forbindelse, der ligger som en lidt spids underlægningsmusik under alle andre forbindelser vi mærker dette efterår — især Mars Retrograd, der netop disse dage stationerer ret, hvorfor vi også mærker hans energi ekstra kraftigt! (NB: Jupiter & Saturn er egentlig også en del af denne sandwich, da de tre planeter (Jupiter, Pluto & Saturn næsten har stået i triplet siden i sommer, men Pluto●Mars-forbindelsen er bestemt den kraftigste & den eneste, der ikke på et tidspunkt har sluppet).
• Mars●Pluto kvadraten stod eksakt i 22° d. 9. oktober (& sammen med en række andre transitter den kommende tid varsler de afsluttende temaer for 2020!!), vil være nærværende resten af året & binder hele denne uges tema op:
• Mars & Pluto er begge Skorpionens herskere (Mars; kaldæisk & Pluto; moderne), hvis sæson vi passende nok befinder os i; & når de står i kvadrat til hinanden fra hhv Vædderen til Stenbukken er der et udpræget ønske om handling! Mars har nemlig hjemme i Vædderen, hans herskertegn, mens han er forhøjet i Stenbukken; dvs at hans energi kommer meget positivt til udtryk, som en forædling af hans ellers krigeriske & utålmodige ildtemperament, der kanaliseres igennem den alvorlige, arbejdsomme kardinale jordenergi!
• Kvadrataspekter er imidlertid kendt for at skabe friktion & tvinge os til at handle, fordi noget er uholdbart — oftest inde i os selv. Det kan selv sagt lede til frustration, hidsighed, vrede eller oprørsfølelser, nu hvor Mars, krigens & handlingens planet står i eget iltre & opfarende tegn; Vædderen. Når de to herrer står i det mest markante aspekt af alle, kvadraten, kræves der at vi flytter os/ændrer synspunkter: vi kan ikke længere lades som ingenting. De gamle mønstre, roller, domaninsspil, destruktive vaner, angst, sorg, etc kommer op. At føle sig hæmmet af ovenstående er altså hovedtemaet — der selvfølgelig nuanceres mht tema, af de huse de besøger, alt efter hvor disse to transitter vores unikke fødselshoroskoper.
• Det handler med andre ord om dybtliggende strukturer & utæmmet natur. Vi har Solen i Skorpionen. Vi har haft Merkur Rx i Skorpionen, som nu atter er vendt tilbage til os fra underverdenen & snart vender Mars atter sin energi udad igen. Vi har begge Skorpionens herskere aktiveret. Vi skal altså dybt, dybt ned; helt ind til kernen. Måske endda ned til nogle af de allerførste kontrolmønstre eller traumatiske hændelser, vi oplevede som børn. Det er med andre ord de emotionelle gennembrud, der er i højsædet! & derfor kan disse dage også virke særligt drænende, uoverskuelige eller vi kan føle os ekstra sårbare eller overfølsomme.
• Vi har gang i et kollektivt oprydningsarbejde (well, hallo 2020!) på det underbevidste plan (heltens rejse ned i underverden & tilbage igen, om man vil) & vi har nu mulighed for at rydde ud mentalt, skabe klarhed samt fokus på dybere indsigter & vores egen indre, private sandhed! Pluto elsker den rå, upolerede & brutale sandhed, så bliv ved med at grave!
• Vi bliver også belejligt nok tvunget til at kigge på vores nuværende muligheder:
~ Vi må adressere interne eller eksterne magtkampe eller dominansspil.
~ Vi har en næsten ubændig trang til at hæve os over de mønstre, vi almindeligvis sidder fast i.
~ Vi har en øget mængde energi til rådighed (om vi er motiveret af frustration eller vrede er ok, så længe du tænker over *hvordan* du anvender denne kraft, for der er virkelig meget kraft i vrede!)
• Det vigtigste er her, at vi bruger denne konfliktende energi til at *vokse*, stræbe efter succes, imod at forbedre os selv eller vores omgivelser (NB: IKKE andre mennesker 😉) & undlader at kravle ned i offerroller, gøre vores energi lille eller holde os tilbage! Her er det vigtigt at vi forløser de monumentale energiressourcer (Skorpionen handler i  d e n  grad om andres/fælles ressourcer) der ligger skjult i vores psyke! Det er ikke tid til at være falskt ydmyg, undertrykke eller fortrænge din indre trang til at virkeliggøre (eller så kimen til at gøre det) dine højere mål!
• Nu er ikke tiden til at sætte vores lys under en skæppe & blive i vores komfort-zone! Vi skal kaste os ud i det, sigte højt & spille hårdt!
• Det er dog vigtigt, at vi besinder os, når det kommer til eksplosive vredesudbrud (som kan være en konsekvens af længe, glemte, undertrykte følelser; tænk en kedel eller trykkoger fuld af damp; den skolder man sig meget let på). Vi ønsker hverken at overfuse, forskrække, være aggressive, konfrontatoriske eller kontrollerende. Så fat din selvkontrol og vær herre over hvad du tænker, føler, siger & gør! Saturn der også har stået i det hårde kvadrat til Mars on-off de sidste mange uger, støtter os også yderligere i dette modningsarbejde.
• Stjernerne forsøger at pege os i retning af at tage mere positivt ansvar, hvilket understreges af dagens blidere sekstilaspekt mellem Sol●Saturn/Pluto/Jupiter, der er tiltagende disse dage. Dette aspekt opmuntrer os til at tage bukken (her Saturn) ved hornene & planlægge os ud af problemerne (& med det, menes der ikke overansvar eller at løbe stresset rundt; men at vurdere, hvad er det  m e s t  nødvendige (samt økonomisk fornuftige) & fokusere på det, hvorefter vi må overgive os til at den fysiske virkelighed  e r  langsommere end vores idéverden — og at indsigterne fra Merkur & Mars Rx har været, at hastværk i bogstaveligste forstand er lastværk disse dage!🙏✨

Mars i kvadrat til Pluto, 13. aug // 9. okt // 23. dec 2020
~ 2. Feb: Mars 21° i Vædderen ● Pluto 21° i Stenbukken, kl. 04.04, 2019
~ 5. Nov: Mars 20° i Vægten ● Pluto 20° i Stenbukken, kl. 11.03, 2019
~ 13. Aug: Mars 23° i Vædderen ● Pluto (Rx) 23° i Stenbukken, kl. 09.06
~ 9. Okt: Mars (Rx) 22° i Vædderen ● Pluto 22° i Stenbukken, kl. 14.45
~ 23. Dec: Mars 23° i Vædderen ● Pluto 23° i Stenbukken, kl. 15.41
~ 22. Okt: Mars 24°22′ i Vægten ● Pluto 24°22′ i Stenbukken, kl. 05.10, 2021
~ 2. Jul: Mars 27° i Vædderen ● Pluto (Rx) 27° i Stenbukken, kl. 03.12, 2022
~ 9. Okt: Mars 27° i Vægten ● Pluto (Rx) 27° i Stenbukken, kl. 02.03, 2023
~ 11. Jun: Mars 1° i Tyren ● Pluto (Rx) 1° i Vandbæreren, kl. 14.00, 2024
..
..
Billedet er af Paolo Pagani (1655 – 1716) Saint Augustine chapel i Milano, 1695.
Nedenfor ses transitoversigterne fra møderne d. 9.oktober samt 23. december 2020

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *