} Mars ● Jupiter {
[ Mars & Jupiter i konjunktion i 22° i Stenbukken, 20. marts kl. 12.34 ] • Det har været en intens weekend med to meget modsatrettede energier. På den ene side har vi Solen, som er gået i Vædderen, & i bedste Ronja Røverdatter-stil skriger et lykkebrusende forårsskrig for fulde halse — & på den anden side har vi haft Saturn, der holder et massivt hof i de sidste grader af Stenbukken sammen med Mars, Jupiter & Pluto, der nu alle står med få graders mellemrum. • Denne ekspansionskraft vi ser i Vædderen, der gerne vil handle, lede, arrangere, afprøve nye ting & undersøge hele verden, står i skærende kontrast til den sammentræknings-bevægelse, der finder sted i Stenbukken. Det svarer lidt til at man træder på speederen & bremsen samtidig. Så har du følt dig frustreret, irritabel, kortluntet, opfarende, hidsig, afvisende, aggressiv, etc. giver det god mening. • Vi står et sted i årscyklussen, hvor vi almindeligvis ville vågne op igen, efter en kold & lang vinter, for at vende os imod nye begyndelser, plante nye kim for det kommende astrologiske år, rydde ud, gøre plads, spire op, vokse ud, danse under Solen, begynde nye rutiner & undersøge os selv & livet på ny — i bedste nyfødte Vædderånd! • Imidlertid er realiteterne ikke sådan i år. Selvom vi både har Solen i Vædderen, der støttes af Mars & Jupiter, så har vi også et tungt efterslæb i Stenbukken, der begrænser, opsætter restriktioner, komprimerer, hæmmer & generelt bare skaber en […]