• I nat mødte Sortmåne Lilith & asteroiden Chiron hinanden i 2° i Vædderen i 4. hus set fra Københavns længde/breddegrad på tidspunktet for den eksakte konjunktion. • Jeg skriver almindeligvis ikke om disse to i mine opslag (selvom jeg ofte orienterer mig efter dem i mine læsninger), da de er nogle mindre påvirkninger i sammenligning med de 10 tegnherskere; Solen, Månen, Jupiter, Venus, etc. • Sortmåne Lilith er et matematisk punkt, der udgør et af de to centrum for den ellipse, der udgør vores Månes bane rundt om Jorden (Jorden udgør det andet centrum). Dette matematiske punkt er ej at forveksle med asteroiden Lilith! Der findes to måder at beregne dette punkt på, der kaldes “True Lilith” & “Mean Lilith”. Hvilken placering astrologer foretrækker er forskelligt, men jeg bruger altid True, da det er den mest nøjagtige beregning (& dermed også det punkt, der varierer mest, da Mean er en mere gennemsnitlig placering). Hun er ca. 9 måneder i hvert tegn. • Lilith repræsenterer det sted vores mørkeste, mest skjulte & rå natur eller skyggesider ligger, vores urinstinkter vedr. overlevelse, aggression & sex. Oprindeligt er hun, jf mytologien i oldtidens Babylon eller de gamle Jødiske skrifter, Adams første hustru. (Frit genfortalt) skabte Gud Adam & Lilith af ler. Ligeværdige & frie. Lilith ville dog ikke underkaste sig Adam & endte med at stikke af fra paradiset, til trods for den “straf” hun fik; at hun måtte leve i smerte & eksil blandt dæmoner & miste sit afkom. Dette foretrækker […]