} K a r m a • & • F u l d m å n e {

• Så var det i dag 13.12 at årets anden fuldmåne i Vægten stod størst & strunk på himmelen. Måske har du allerede mærket, hvordan dets energier udfolder sig her i påsken? Hvis båndene snærer og du føler et større behov for respekt, værdsættelse og frihed, så fortvivl ikke – for så er du det helt rigtige sted🔥
• Vægten der ønsker samarbejde, gensidig kærlighed og orden på forholdene er blot i gang med at udfolde sin magi.
• En fuldmåne d. 19, Solens tal også kaldet Himmelens Pris i år 2019, varsler en kulminationen, såvel som en ny begyndelse: 1 for det nye, 9 for det fuldbyrdede, der skal forløses og gives slip på. I øvrigt et numerologisk tema, der er aktivt året ud.
• Som nævnt i tidligere opslag handlede den første fuldmåne i Vægten om at balancere det enkelte individ, og denne anden fuldmåne i Vægten om at balancere vores forhold til fællesskabet. Da disse emner oftest berører vores forhold til familie og opvækst, er der gode chancer for at gamle mønstre vil blive hvirvlet op. Vi bliver altså kærligt, men bestemt, bedt om at kigge vores “overbevisninger” fra vores barndom, samt familiemønstre og -magtstrukturer efter i sømmene. Lader du dig kontrollere, manipulere eller underkaste ubevidst? Så er det tid til at tage Stenbukkens autoritet og Krebsens omsorg i hænderne og bestemt, men kærligt, bryde med disse mønstre.
• Har du tendens til at se det spirituelle som positive affirmationer og Love & Light, kommer du måske til at negligere dine indre sår, som i højere grad har brug for selvkærlighed for at læges, end Vægtens tendens til at putte glasur på det hele, for derefter at feje det ind under gulvtæppet.
• Det er her, hvor vi skal afbalancere vores indre behov uden at træde på fællesskabet, men samtidig heller ikke agere dørmåtte, fordi det er lettere end at få sagt fra og sætte grænser⚡
•  Men hvad kan vi gøre denne weekend? Forsøge at identificere hvilke områder af vores liv, der ikke bringer os glæde, skønhed, nydelse og fred -og så forsøge at bringe harmoni til disse med klar, kærlig grænsesætning, tålmodighed med os selv og andre og huske at bede om hjælp, når noget er svært, fremfor altid at ville gøre alting selv☀
..
..
Billede af eget af Roskilde Domkirke i al sin pomp og pragt feat. vægtfuldmånen 2019 🌕🌊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0