} K a r a n t æ n e • T i d {
• Vi nærmer os stille forårsjævndøgn & Vædderens sæson, men mærker nu Solen høste de sidste grader af Fiskens sæson; med en intensitet som et svirp fra en halefinne!• Vi har haft en række astrologiske transitter de seneste døgn, der alle har opbygget denne spænding. Vi er næsten alle på stikkerne & usikre på, hvad der kommer til at ske — klarer vi os, beholder vi vores job, indtægt, familiemedlemmer? Vil samfundet bestå, vil vi kunne få medicin & fødevarer fremover? Vi prøver at tage det roligt, meditere, nyde tiden, finde ro, træne, lære nye ting, lege, gå ture, holde afstand etc, mens denne uro ligger som en konstant & dyster underlægningsmusik.Alle er usikre & bekymrede.• Mars (i Stenbukken) stod i sekstil til Neptun (i Fisken) i lørdags (14.) & gav os mod & et ønske om at hjælpe vores medmennesker. De højere idealer & næstekærlighed mødte en målrettet, ansvarsfuld handlekraftighed & fik mennesker til at samarbejde & dele ud af deres kærlighed & overskud. Et aspekt, der heldigvis vil skinne på os ugen ud.• Dernæst mødte Solen Pluto i sekstil senere samme dag; et kraftfuldt møde, der skaber jernvilje, et mod & en alvorlighed. Øger vores vilje imod at lykkes, giver vores mål mening & skaber et determineret gåpåmod. Dem, der har magten, tager det på sig, uddelegerer opgaver & eksekverer… Lukker grænser, udsteder ordrer & handler. Mere angst- eller tvangspræget adfærd (der altid kan være en risiko for i forbindelse med Pluto-transitter) kan med dette aspekt oftest samles […]