} J æ v n d ø g n {

• I går var det her på den nordlige halvkugle efterårsjævndøgn, hvilket konkret betyder at dagene nu er tippet for at blive kortere & kortene frem imod 21 dec.
• Det er tid til fordybelse & tid til at fordøje hele sommerens udadvendte energi og få internaliseret & praktiseret alt det lærte.
• De fleste vil nok have følt Saturns massive nærvær den seneste uge & have lyst til at opbygge nye praktiske, selvkærlige vaner. De kommende uger vil han kalde os til bevidsthed omkring vores hængepartier på det fysiske plan. Det kan være alt fra søvnmønstre, kost, motion, relationer, parforhold, egenomsorg, selvbillede, værdier, forbrugsvaner samt filosofiske, spirituelle eller intellektuelle mønstre. Selvom vi kan opleve at det er hårdt arbejde at manifestere noget på det fysiske plan, forsøger Saturn at vise os, at vi ikke skal give op, blot fordi det ikke lykkes første gang.
~ Den teknik et missil anvender til at finde sit mål, består i hele tiden at korrigere sin kurs. Det samme hjælper Vægtens sæson os med. Vi skal balancere. Det vil tage os tid af finde os tilrette i vores nye energi & vi må begive os ud på forsøgets usikre vej for at finde de stier, der er de rette st betræde for os.
• I søndags stod Merkur som den første i kvadrat til Saturn & gjorde os pinligt bevidste om, hvor vi kunne blive bedre i vores kommunikation, vores faglighed eller andre områder, hvor vores skriftlige eller mundtlige færdigheder er afgørende. På torsdag er det selvværdet, egenværdien & kvalitetens tur, da Venus lister sig ind i det hårde aspekt.
• Der er ikke så meget at sige til det end: hav tålmodighed med dig selv, dit humør & dine nærmeste. Vi gør det alle så godt vi kan & nogle gange må vi falde og slå os, for v i r k e l i g at lære, hvad det er vi ønsker os & værdsætter.
Kærlige tanker fra en tyst, tåget dag i Charlottenlund,
A 🍁🍂
..
Billedet er et af mine absolut yndlings, af John William Waterhouse (1849-1917) & hedder “the magic circle”, 1886.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *