} Fuldmåne • Optakt {
[ Supermoon: Fuldmåne i Skorpionen (Solen i Tyren) 7° kl. 05.31, 27. april ] • Månen er just skredet ind i Skorpionens undersøiske rige & optakten til nattens Fuldmåne i Skorpionens transformerende & regenererende tegn er begyndt. Vi nærmer os dermed hastigt årets første Supermoon, der er et af årets to Super Fuldmåner (Vi ser også to Super Nymåner til efteråret, & selvom de kan være ligeså intense, er de ikke ligeså spændende, da de vender den lysende side mod Solen fremfor Jorden). • Supermoon er en betegnelse en Måne kan få, hvis den er tættere på Jorden end 362.000 km. Denne er 2021s næststørste Supermoon med en afstand til Jorden på 357.378 km. Dvs at den er 8% tættere på Jorden end den gennemsnitlige Fuldmåne, er 14% større & lyser ca. 30% kraftigere; den skaber et større træk i tidevandet & vil formentlig holde os mere vågne de kommende nætter end sædvanligt — og måske har mange af jer allerede sovet uroligt de seneste døgn pga den intense energi eller er blevet drillet af dens gyldne stråler henad morgentimerne? I nat bliver formentlig ikke en undtagelse. • Månen står eksakt Fuld kl. 05.31 dansk tid, når Jorden bevæger sig præcis imellem Solen & Månen også kaldet at de er i syzygy (dvs befinder sig på en lige linje). I år falder Fuldmånerne tidligt på måneden, hvilket betyder, at aprils Lyserøde Fuldmåne også kendt så Hare- eller Æggemånen i år ikke står i Vægtens harmonisøgende balancegang, men i Skorpionens dybdegående, […]