} Fuldmåne • Optakt {

[ Solen i 6° i Vægten i opposition til Månen i 6° i Vædderen, 29. september kl. 11.56 ]

• Årets Fuldmåne i Vædderens tegn kulminerer i morgen middag, men vi mærker allerede optakten mens Månen sagte nærmer sig fuld. Her til aften står hun i konjunktion med Neptun i Fiskens tegn & giver os en dyb, kollektiv følelse af samhørighed, en højnet sensitivitet, men måske også en slags gådefuld, uklar eller mystisk sorgfølelse, kan have spillet nogle af os et puds de seneste dage. Uforklarlige dybe strømme i vores indre, der hverken har afsender, modtager eller havn & som måske bare flyder lidt skibbrudne om på må & få, for tilsidst at slå brusende op på fjerne, ensomme strande.

• Når den introduktion så er landet, aktiverer selve Fuldmånen i morgen Vædder-Vægt-aksen, der belyser os selv (jeg’et) & vores egen handleevne — overfor vores evner til at interagere & indgå i en-til-en-relationer, samt samarbejde tandem (vi’et). Det er en spændende akse, fordi den sætter sådan et kraftigt fokus på relationer (både i kraft af Solen & Månen, der altid aktiverer følelser & spejlinger) — men også i form af Vædderen; relationen til os selv & Vægten; relationen til andre. Er vi virkelig tro mod hvem vi selv er; gør vi de ting, vi finder sande, ægte & rigtige for vores egen skyld — eller ligger der en indgroet social, frygttanke om, at vi blive udstødt, ensomme & isolerede, hvis ikke vi retter ind, gør honnør & følger med marchtrommens lyd til den slagne vej?

• Dertil er denne akse særligt i fokus det kommende år, da Månens bane om Jordens skæringspunkter (også kendt som Måneknuderne; de kollektive karmiske knudepunkter; skæbnens fremtidsport & fortidens erfaringskrukke) netop skiftede ind i Vædderen & Vægten denne sommer. Nogen af jer husker måske at vi have en utrolig kraftfuld introduktion til denne Måneknude-akse tilbage 20. april i år, der virkelig bragte meget fornyelse, men igennem en ret voldsom destruktionsenergi, der nærmest bogstaveligt talt brændte alt, der ikke tjente fremtiden, op.

• Når det er sagt, så er denne Måne i netop dette lys ganske speciel — for det første er det begyndelsen på årets anden formørkelses-sæson, der kulminerer i sit første toppunkt i Solformørkelsen i Vægtens tosomme, skønhedselskende & idealistiske tegn om 16 dage (14. oktober), men det er også kulminationen på den dobbelt Nymåne i Vædderen vi så i foråret. Eller dvs, hvis vi skal være helt korrekte, så er det kulminationen af den første Nymåne (den som ikke var en solformørkelse); den som faldt på forårsjævndøgn; en livgivende, opfarende, begyndende nymåne, der i bedste Fuld Fart Frem, kun forstærkedes yderligere af Vædderens gnistrende pionerånd. Men det er også en påmindelse om den skabende, næsten destruerende Vædderenergi (som vi så i Solformørkelsen 20. april); og at vi er nødt til at balancere denne side af vores egen overlevelsesdrift med Vægtens retfærdige forståelse, dens ønske om samarbejde & anerkendelse af *den anden* og dennes livssyn, værdier & behov, som kan være så vidt forskellig fra vores egne.

• Det betyder altså også, at vi nu ser en fejring af os selv, som individ. En høst af, hvad vi så brændende & inderligt ønskede os i foråret. En indre forædling, en forvandling af livets upersonlige & næsten brutale overlevelseskraft, der nu folder sig ud i et væld af potent, idérig, dedikeret kreativitet, der ikke kun har egne behov at opfylde, men som ønsker at opfinde for andre, sammenholdet & fællesskabet. Det nye paradigme begynder at materialisere sig med individets personlige udvikling (eller skulle vi snarere kalde det opvågnen) som første skridt; en ny verden, som vi teknisk set har bevæget os imod siden 2012, men for alvor siden 2016 (året, der afviklede alt gammelt) & sidenhen i særdeleshed fra overgangstiden fra 2020-2021. De fleste af os (hvad end de anerkender astrologi som en gangbar virkelighedsfortolker eller ej) har kunnet mærke disse dybe kollektive forvandlinger, som vi i særdeleshed har mærket de seneste år. En ny tid spirer frem, med et nyt menneskesyn, der begynder med dig!

• Dertil er Fuldmånen pudsig, fordi den stort set ingen aspekter danner, andet end oppositionen til Solen. Det er lidt usædvanligt. Den står selvfølgelig stadig lige akkurat i konjunktion med Neptun, med en orbis på 9°59′, men minuttet efter forlader hun teknisk set konjunktionen, da der er over 10° mellem dem. Dertil danner hun kun en semi-kvadrat til Uranus & en sesqui-kvadrat til Venus, to sekundære aspekter, som ikke alle astrologer anvender. Det giver os til gengæld lidt nuancer på, hvordan Fuldmånen kan tolkes. Men mere om det i næste opslag.

..
..
Billedet er af Caspar David Friedrich (1774–1840) & “Inside the forest in the moonlight”, 1823.