} Fuldmåne • i • Vandbæreren #2 {
[ Fuldmåne: Månen i Vandbæreren 29° — Solen i Løven 29°, 22. august kl. 14.02 ] • Handlede den første Fuldmåne i Vandbæreren for 29 dage siden & individets forhold til gruppen & vores evne til at relatere til andre igennem en strålende selvkærlighed. Så handler denne Fuldmåne om gruppen, gruppedynamikker, vores evne til at overgive os & indgå i dem. • Jupiter stod i konjunktion med Månen ganske få timer før den eksakte Fuldmåne & understregede et visionært tema for denne måne. Et ønske om glæde, etik, vækst & visdom, som vi kan tage med os ind i fremtiden; en visdom, der begynder inde i os & igennem vores personlige møde med verden & de kollektive tanker & bevægelser, der eksisterer her, da han under dette møde er retrograd. Fuldmånen i Vandbæreren beder os altid om at huske kærligheden til eksistensen, det kollektive & de evner vi sammen har til at skabe dygtig innovation & fremskridt. Vandbæreren ønsker det *optimale* af livet. Den ønsker at vi videreudvikler os, at vi forfiner os som art + vores evne til at eksistere fredeligt i store systemer, grupper & samfund. Den ønsker retfærdighed, lighed & broderskab for alt intelligent liv (i universet) — men som minimum her på Jorden. • Fuldmånen minder os om, at ganske vidst er vores livsudgangspunkt det enkelte individ, som vi fejrer, ser & ærer i Løven — og især under Løvens sæson. Løven, der lader sit inspirerende lys skinne ud på verden & sine omgivelser. Men eksistensen […]