[ Solen i 8° i Skorpionen & Månen (i konjunktion med Uranus) i 8° i Tyren kl. 15.47 ]Nøgleord: sansning, nærvær, jordforbindelse, passion, selvværd, at forholde sig til det konkrete & se mulighederne spire frem af det tabte, døde & komposterede; med andre ord, at mestre sine ressourcer — sit psykiske & mentale overskud, såvel som ens økonomiske...• Fuldmåner er almindeligvis meget emotionelt ladede fænomener, der illuminerer vores indre liv, dybeste instinkter & væsen. Det er en fejring af livet, frugtbarheden & en kulmination på både Nymånen for 14 dage siden (altså Vægt-Nymånen, der var en opsummering af 2020 & vores evne til at balancere) samt 6 måneder forinden; I dette tilfælde Nymånen i Tyren tidlig morgen d. 23. april (kan du mon huske, hvad der foregik i dit liv dengang? Udførte du et måneritual & har det siden båret frugt?).• Denne efterårsfuldmåne i Tyren, også kendt som jægermåne (eller Hunter’s Moon) oplyser Skorpionens kolde, våde & inderlige verden & skinner med sin feminine klarhed på vores dunkle jagtmarker, hvor vi forbereder vores vinterforråd & hvordan vi får vores fornødenheder til at strække sig den kolde tid ud (både på det mentale & fysiske plan).• Månen befinder sig på Tyre (Måne)/Skorpion (Sol)-aksen & viser os noget om vores åndelige & fysiske værdier & ressourcer. Hvordan vi opfatter, forholder os til & bruger disse. Tyre/Skorpion-aksen handler altså om sansning, holdninger, tilgange & anvendelse — både de synlige (Tyren) & de usynlige (Skorpionen). Tyren varetager egne sanseoplevelser, egne værdier & egne ressourcer, […]